Arnulf Øverland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Arnulf Øverland

Portrett av Arnulf Øverland.jpg

Arnulf ØverlandFoto: Postkort, Nasjonalbiblioteket
Personlig information
Født 27. april 1889Rediger på Wikidata
KristiansundRediger på Wikidata
Død 25. marts 1968 (78 år)Rediger på Wikidata
OsloRediger på Wikidata
Gravsted Vår Frelsers gravlundRediger på Wikidata
Religion AteismeRediger på Wikidata
Ægtefæller Hildur Arntzen (1918-1939),
Bartholine Eufemia Leganger (1940-1945),
Margrete Aamot Øverland (1945-1968)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Bergen KatedralskoleRediger på Wikidata
Medlem af Det Norske Akademi for Sprog og LitteraturRediger på Wikidata
Beskæftigelse Skribent, digterRediger på Wikidata
Genre Lyrik, prosaRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Doblougprisen (1951),
Gyldendals legat (1935),
Lytterprisen (1965),
Mads Wiel Nygaards legat (1961)Rediger på Wikidata
Fængslet i SachsenhausenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ole Peter Arnulf Øverland (27. april 1889 i Kristiansund-25. marts 1968 i Oslo) var en norsk forfatter, lyriker og riksmålsforkæmper.

Arnulf Øverland blev født i Kristiansund, men voksede op i fattige kår i Bergen og mistede tidligt sin far. Tolv år gammel flyttede han med moren og sine to brødre til Kristiania. I 1911 fik han tuberkulose og blev indlagt på Gjøsegaarden sanatorium i Kongsvinger. Samme år debuterede han som forfatter med lyriksamlingen Den ensomme fest.

Kommunist og antinazist[redigér | redigér wikikode]

Han blev central i det norske digtermiljø i mellemkrigstiden, særlig i kredsen omkring det kommunistiske tidsskrift Mot Dag, og han stillede sig meget kritisk til nazismen. Han forlod sit kommunistiske ståsted i løbet af 1930-erne på grund af Josef Stalins politik i Sovjetunionen.

Tiltalt for blasfemi[redigér | redigér wikikode]

Arnulf Øverland var ateist og blev i 1933 tiltalt for blasfemi efter at have holdt foredraget «Kristendommen, den tiende landeplage» i Studentersamfundet i Oslo 21. januar, efter anmeldelse fra Menighetsfakultetets professor Ole Hallesby. Han blev frifundet, og efter det er ingen blevet tiltalt for blasfemi i Norge. I foredraget gik han kraftigt imod primært den katolske kirke. Han sammenlignede blandt andet nadveren med «kannibalsk magi».

I KZ-lejr under besættelsen[redigér | redigér wikikode]

Under Anden Verdenskrig skrev han en række kendte modstandsdigte. Han blev arresteret i 1941 og sat i Møllergaten 19, Grini og Sachsenhausen, men overlevede.

Litteratursyn[redigér | redigér wikikode]

Arnulf Øverland var tilhænger af en traditionalistisk lyrik og kritiserede moderne poesi ved flere anledninger. Traditionel var han hele tiden, men særlig er han kendt for at have startet den såkaldte Tungetaledebat i 1950-erne.

Tillidshverv og hæder[redigér | redigér wikikode]

Øverland var formand for Det Norske Studentersamfund i 1923 og for Den Norske Forfatterforening 1923–28. Han var medstifter af Det Norske Akademi for Sprog og Litteratur. Efter anden verdenskrig spillede Øverland en markant rolle i den norske sprogstrid. Han var formand for Riksmålsforbundet fra 1947 til 1956 og Forfatterforeningen av 1952 fra 1952–53. Han fik Statens kunstnerlønn fra 1938 og boede i æresboligen Grotten fra 1946 til sin død.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Lyrik[redigér | redigér wikikode]

  • 1965 Livets minutter – lyrik
  • 1962 På Nebo Bjerg – lyrik
  • 1960 Den rykende tande – lyrik
  • 1956 Sverdet bak døren – lyrik
  • 1947 Fiskeren og hans sjel – lyrik
  • 1946 Tilbake til livet – lyrik
  • 1945 Vi overlever alt – lyrik
  • 1940 Ord i alvor til det norske folk – lyrik (ny udgave 1959)
  • 1937 Den røde front – lyrik
  • 1936Du må ikke sove – digte (del af digtsamlingen Den røde front fra 1937)
  • 1934Riket er ditt – lyrik
  • 1934 Jeg besværger dig – lyrik
  • 1930 Gi mig ditt hjerte – lyrik
  • 1929Birkeland i mitt Hjerte
  • 1929 Hustavler – lyrik
  • 1927 Berget det blå – lyrik
  • 1919 Brød og vin – lyrik
  • 1915 Advent – lyrik
  • 1912 De hundrede violiner – lyrik
  • 1911 Den ensomme fest – lyrik

Noveller[redigér | redigér wikikode]

  • 1964 Møllerupgåsens liv og himmelfart og andre troverdige betraktninger – noveller
  • 1931 Gud plantet en have – noveller
  • 1923 Deilig er jorden – noveller
  • 1916 Den haarde fred – noveller

Dramatik[redigér | redigér wikikode]

  • 1917 Venner, drama

Essays og artikler[redigér | redigér wikikode]

  • 1967Torstein spelar langeleik og munnspel – essay
  • 1967 Sprog og usprog – artikler
  • 1964 Hvor gammelt er Norge? – essays
  • 1963 I tjeneste hos ordene – artikler
  • 1959 Verset – hvordan blir det til? – essays
  • 1958 Om Gud skulle bli lei av oss – artikler
  • 1956 Riksmål, landsmål og slagsmål – essays
  • 1954 I beundring og forargelse – artikler
  • 1952 Har jorden plass til oss? – artikler
  • 1949 Nordiske randstater eller atlantisk fred – artikler
  • 1949 Bokmålet – et avstumpet landsmål? – artikler
  • 1948 Nøitralitet eller vestblokk – artikler
  • 1948 Hvor ofte skal vi skifte sprog? – artikler
  • 1947 Norden mellom øst og vest – essays
  • 1946 Det har ringt for annen gang – artikler
  • 1940 Er vort sprog avskaffet? – artikler
  • 1939 Forpostfektninger – essays
  • 1935 Det frie ord – essays
  • 1933 Tre foredrag til offentlig forargelse – artikler (gjenutgitt 2006, e-bok 2011)
  • 1927 Kapital og åndsarbeide – essays
  • 1926 Olav Duun – essays
  • 1920 Norske kunstnere. Edvard Munch – essays

Priser, udmærkelser og nomineringer (udvalg)[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Willy Dahl: Arnulf Øverland: en biografi. Oslo, 1989.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]