Arthur Jensen (psykolog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arthur Jensen
Arthur Jensen Vanderbilt 2002.jpg
Personlig information
Født 24. august 1923Rediger på Wikidata
San DiegoRediger på Wikidata
Død 22. oktober 2012 (89 år)Rediger på Wikidata
KelseyvilleRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of California, Berkeley,
Columbia Universitet,
San Diego State UniversityRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, psykologRediger på Wikidata
Fagområde Pædagogisk psykologiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of California, BerkeleyRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Guggenheim-Stipendium,
Kistler-prisen (2003)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Arthur Robert Jensen (født 24. august 1923 i San Diego, død 22. oktober 2012 i Kelseyville, Californien) var en amerikansk uddannelsespsykolog. Jensen var uddannet ved University of California, Berkeley (B.A. 1945), San Diego State College (M.A., 1952) og Columbia University, New York (Ph.D., 1956).

Jensen interesserede sig for de individuelle forskelles psykologi med en særlig interesse i intelligens og arv-miljø debatten og argumenterede stærkt for intelligensens arvelighed (g teori). Jensens undersøgelser viste, at intelligens var ulige fordelt på hvide og sorte amerikanere.

Jensen blev fordømt som racist i de sene 1960'ere af en generation af akademikere, der reagerede på 2. verdenskrigs grusomheder. Jensen mente dog selv at han var blevet misforstået. Kontroversen førte i 1970'erne til voldstrusler imod ham og forbud imod at undervise i Storbritannien.

Han var vurderet som en af de 50 mest fremtrædende psykologer i det 20. århundrede.[1]

Død[redigér | redigér wikikode]

Han døde den 22. oktober 2012 i sit hjem i Kelseyville i Californien i en alder af 89.[2]

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

  • Rushton, J. P., & Jensen, A. R.. (2005). Thirty years of research on Black-White differences in cognitive ability. Psychology, Public Policy, & the Law, 11, 235-294. (pdf)
  • Rushton, J. P., & Jensen, A. R. (2005). Wanted: More race-realism, less moralistic fallacy. Psychology, Public Policy, and Law, 11, 328-336. (pdf)
  • Rushton, J. P., & Jensen, A. R. (2003). African-White IQ differences from Zimbabwe on the Wechsler Intelligence Scale for Children-Revised are mainly on the g factor. Personality and Individual Differences, 34, 177-183. (pdf)
  • Jensen, A. R. (2002). Galton's legacy to research on intelligence. Journal of Biosocial Science, 34, 145-172.
  • Jensen, A. R. (2002). Psychometric g: Definition and substantiation. In R. J. Sternberg, & E. L. Grigorenko (Eds.). The general factor of intelligence: How general is it? (pp. 39–53). Mahwah, NJ, US: Lawrence Erlbaum.
  • Jensen, A. R. (2000). Testing: The dilemma of group differences. Psychology, Public Policy, & Law, 6, 121-128.
  • Jensen, A. R. (1998) The g factor and the design of education. In R. J. Sternberg & W. M. Williams (Eds.), Intelligence, instruction, and assessment: Theory into practice. (pp. 111–131). Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum.
  • Jensen, A. R. (1996). Giftedness and genius: Crucial differences. In C. P. Benbow, & D. J. Lubinski (Eds), Intellectual talent: Psychometric and social issues (pp. 393–411). Baltimore: Johns Hopkins University.
  • Jensen, A. R. (1995). Psychological research on race differences. American Psychologist, 50, 41-42.
  • Jensen, A. R. (1993). Spearman's g: Links between psychometrics and biology. In F. M. Crinella, & J. Yu (Eds.), Brain mechanisms: Papers in memory of Robert Thompson (pp. 103–129). New York: Annals of the New York Academy of Sciences.
  • Jensen, A. R. (1993). Why is reaction time correlated with psychometric g? Current Directions in Psychological Science, 2, 53-56.
  • Jensen, A. R. (1989). The relationship between learning and intelligence. Learning and Individual Differences, 1, 37-62.
  • Kranzler, J. H., & Jensen, A. R.(1989). Inspection time and intelligence: A meta-analysis. Intelligence, 13, 329-347.
  • Jensen, A. R. (1974). Ethnicity and scholastic achievement. Psychological Reports, 34, 659-668.
  • Jensen, A. R. (1974). Kinship correlations reported by Sir Cyril Burt. Behavior Genetics, 4, 1-28.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Jensen is listed in a study by Haggblom et al. (2002), [1] of the 100 most eminent psychologists of the twentieth century, at number 47.
  2. ^ Arthur R. Jensen Dies at 89; Set Off Debate About I.Q.. New York Times. 2012-11-01. Hentet 2012-11-02. "Arthur R. Jensen, an educational psychologist who ignited an international firestorm with a 1969 article suggesting that the gap in intelligence-test scores between black and white students might be rooted in genetic differences between the races, died on Oct. 22 at his home in Kelseyville, Calif. He was 89. ..." 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]