Parkinsons sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Parkinsons sygdom
Klassifikation
Information
Navn Parkinsons sygdom
Opkaldt efter James Parkinson Rediger på Wikidata
Medicinsk fagområde neuromedicin Rediger på Wikidata
Genetisk association NSF, SNCA, MAPT, GBA, HLA-DRA, LRRK2, BST1, DGKQ, DLG2, RIT2, SG3GL2, WNT3, ITGA8, SEMA5A, UNC13B, AAK1, ATF6, CHCHD2, VPS35, PRDM15, CCDC82, SLC2A13, CLRN3, C4orf26, CNKSR3, SLC41A1, GAK, DSG3, COL13A1 Rediger på Wikidata
SKS DG20, DF02.3
ICD-10 G20, F02.3
ICD-9 332
OMIM 168600 Rediger på Wikidata
DiseasesDB 9651 Rediger på Wikidata
MedlinePlus 000755 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM 332.0,
332 Rediger på Wikidata
MeSH D010300 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Parkinsons sygdom, Paralysis agitans, er en almindelig degenerativ hjernesygdom. Lidelsen er karakteriseret ved en gradvis nedbrydning af substantia nigra pars compacta og ved akkumulering af proteinet α-synuclein i Lewy-legemer samt ved mangel på signalstoffet dopamin. Patienterne har tendens til rystelser, muskelstivhed og langsomme bevægelser. Ca. 12 000 danskere lider af Parkinsons sygdom, et antal, som vil stige til 20 000 i 2040.[1][2][3][4][5][6]

Hver patient med Parkinsons sygdom udvikler praktisk talt en unik form for Parkinsons sygdom. Kliniske manifestationer består af variable motoriske og ikke-motoriske træk, og utallige overlapninger kendes med andre neurodegenerative tilstande. Parkinsons sygdom er oftest karakteriseret ved alfa-synuclein-proteinopati, dvs. klumper af proteinet alfa-synuclein i det centrale og perifere nervesystem, men der ses tilfælde med andre biokemiske og biologiske temaer, herunder miljøfaktorer, synapser, lysosomer, mitokondrier og immunsystemet. Mere end 100 gener eller genetiske loci er blevet identificeret som havende en betydning for PD, og næsten alle tilfælde har et genetisk element. Parkinsons sygdom er således ikke en enkelt sygdom, men er et heterogent syndrom, såvel klinisk, patologisk som genetisk.[7][8][9]

Sygdommen har navn efter James Parkinson, der beskrev den i 1817. James Parkinsons fødselsdag den 11. april er Den internationale Parkinsons sygdoms dag.

Symptomer[redigér | rediger kildetekst]

En række symptomer kan lede tanken hen på Parkinson, men behøver ikke at være til stede [10]

Motion er vigtig[redigér | rediger kildetekst]

En videnskabelig amerikansk undersøgelse viser, at cykling ved højere hastigheder end patienten ville vælge, synes at effektivisere forbindelsen mellem de områder i hjernen, der vedrører bevægelse. Derfor kan cykling være specielt gavnlig for patienter med Parkinsons sygdom; især hvis de cykler hårdt og hurtigt.[12]

Udbredelse i Norden[redigér | rediger kildetekst]

Tal fra Norge, Sverige, Danmark, Finland og Grønland fra de sidste 25 år viser 81 - 115 tilfælde af Parkinsons sygdom per 100.000 indbyggere.

Færøerne er tallet dobbelt så højt, og Island har 162 tilfælde per 100.000 indbyggere.[13] Et øget indtag af hvalkød og -spæk er statistisk forbundet med en øget forekomst af Parkinsons sygdom.[14]

Kendte med Parkinson[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Gådefuld sygdom er i eksplosiv vækst. Ugeskrift for læger 2023
  2. ^ "HVAD ER PARKINSONS SYGDOM? Parkinsonforeningen". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2020. Hentet 10. december 2020.
  3. ^ Parkinsons sygdom, oversigt. Patienthåndbogen 2020 og Parkinsons sygdom. Lægehåndbogen 2020
  4. ^ Parkinsons sygdom (Paralysis agitans). Netdoktor.dk 2012
  5. ^ Parkinsons sygdom. Min Medicin 2020
  6. ^ Parkinsons sygdom. Apoteket.dk
  7. ^ Mitochondrial DNA damage triggers spread of Parkinson’s disease-like pathology. Nature 2023
  8. ^ Genetics and Pathogenesis of Parkinson’s Syndrome. Annual Review of Pathology: Mechanisms of Disease 2023
  9. ^ Parkinson’s Disease: Causes, Symptoms, and Treatments. National Institute og Aging, NIH 2023
  10. ^ "HOLD ØJE MED SYMPTOMERNE. Parkinsonforeningen" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. januar 2021. Hentet 10. december 2020.
  11. ^ Demens ved Parkinsons sygdom. Nationalt Videnscenter for Demens
  12. ^ Om cykling mod Parkinson
  13. ^ Spiser hval, får Parkinson. Forskning.no
  14. ^ Forurenet mad giver højere risiko for Parkinsons sygdom. Videnskab.dk 2008
  15. ^ https://seniornews.dk/2022/02/07/erik-clausen-jeg-har-faaet-parkinson/
  16. ^ Johan arbejder med livsfarlige sygdomme – nu er han selv ramt: »Jeg græd på lægens kontor« Berlingske 2021
  17. ^ Michael J. Fox om Parkinson-sykdommen og fremtiden 2015
  18. ^ Muhammad Ali’s Life and Parkinson’s Legacy 2019
  19. ^ Poul-Erik Høyer åbner op om alvorlig sygdom. Berlingske 2021
  20. ^ "Robin Williams levede med Parkinson 2014". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2018. Hentet 20. oktober 2018.
  21. ^ Linda Ronstadt on the rare brain condition that ended her singing career Malak Saleh, edition.cnn.com
  22. ^ - Jeg var træt af at skjule det, siger Søren Østergaard, der nu taler om sin sygdom 19. dec 2023 på nyheder.tv2.dk hentet 21. januar 2024

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

SygdomSpire
Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.