Astrofysik
Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som behandler universets fysik.
Astrofysik er en meget bred videnskabsgren, som omfatter himmellegemers karakteristika (egenskaber), så som mekanik, statistisk mekanik, termodynamik, relativitetsteori, atomfysik, partikelfysik, kvantemekanik, væskedynamik (Fluid Dynamics), plasmafysik, optisk fysik, temperatur, tryk, luminositet (lysstyrke), størrelser, masse, massefylde, energikilder, kemisk sammensætning, samt en del andre emner. En af de mest kendte astrofysiske fomularer er E=mc². Hvilket er en formula for, hvordan energi, kan blive konventeret over til masse, dette matematiske gennembrud, var fundet af kongen af astrofysik. Albert Einstein.
Astrofysik udgør (d)en væsentlig(ste) del af moderne astronomisk forskning.
Astronomiske massefylder[redigér | rediger kildetekst]
Her er en tabel over astronomiske massefylder:
| "Eksotiske" stoffer | massefylde (× 1.000 kg/m³ eller g/cm³) |
|---|---|
| Hypotetisk maximons middelmassefylde | 3,6 · 1093 |
| Sort huls middelmassefylde (1 kilogram, anvender Schwarzschild-radius) | 7,3 · 1076 |
| Kvarkstjernes middelmassefylde | 6,53 · 1015 (?) |
| Neutronstjernes middelmassefylde | 9,1 · 1013 — 2 · 1015 typisk 7 · 1014 |
| Atomkerne | (2,2–3,6) · 1014 |
| Sort huls middelmassefylde (10 solmasser, anvender Schwarzschild-radius) | 1,8 · 1014 |
| Hvid dværgs middelmassefylde | 105–109, typisk 107 |
| Brun dværgs middelmassefylde | typisk 106 |
| Jordens middelmassefylde | 5,515–5,519 |
| Solens middelmassefylde | 1,4 |
| Sort huls middelmassefylde (1 milliard solmasser, anvender Schwarzschild-radius) | 0,018 (mindre massefylde end vand!) |
Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]
- Rebuttal of North and Nieto. Martin Selbrede. Hypotetisk maximons middelmassefylde. (engelsk)
- The Physics Factbook: Density (Specific Gravity) (engelsk)
Se også[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|