Neutronstjerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden.
Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Det skal bemærkes, at man endnu ikke har påvist/målt gravitationsbølger - rettere rumtidsbølger, selv efter mange forsøg. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.

En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.

Dannelse[redigér | redigér wikikode]

Neutronstjerner formodes at kunne dannes som restprodukter ved nogle supernovaeksplosioner. Eksplosionen antages at kunne pakke den eksploderende stjernes centrum så tæt, at det hovedsagelig består af tætpakkede neutroner.

En neutronstjerne kan teoretisk set dannes efter kollapset af en kæmpestjerne der eksploderer som en supernova af typerne Ib, Ic II, IIL, IIP eller IIn.

Egenskaber[redigér | redigér wikikode]

En neutronstjernes massefylde er tæt på atomkerners og neutroners.

Selvom neutronerne ligger meget tæt som hadronerne i en atomkerne, kan man ikke betragte en neutronstjernen som en gigantisk atomkerne. I en neutronstjerne er det gravitationen som holder partiklerne tæt sammen modsat atomkernekrafterne svag kernekraft eller stærk kernekraft i atomkerner.

En typisk neutronstjerne har en masse på omkring 1.35 – 2.1 gange solens masse, samtidig har den en radius på 1/30.000 – 1/50.000 af Solens, hvilket svarer til 10 – 20 km. Neutronstjerner har en massefylde på mellem 8×10^13 – 2×10^15 g/cm³, omkring den samme massefylde som en atomkerne.

Nogle neutronstjerner udsender radiopulser og kaldes så pulsarer eller rrat. Teoretisk menes der at findes neutronstjerner, som har et meget stærkt magnetfelt, og hvis de findes kaldes de for magnetarer.

Observationer[redigér | redigér wikikode]

Et par pulsarers spirallering mod hinanden (se rumtidsillustration) er blevet observeret og de passer meget nøjagtig med Einsteins ligningers forudsigelser (indenfor 99,95%).[1]

Kilder og referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Sept. 13, Sciencedaily: Einstein was at least 99.95 percent right Citat: "...the double pulsar system should lose energy, causing the two neutron stars to spiral in towards each other by precisely the amount that we have observed -- thus our observations give an indirect proof of the existence of gravitational waves (as predicted by Einstein)..."

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: