August Schiøtt (maler)
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Der er flere personer med dette navn, se August Schiøtt.
| August Schiøtt | |
|---|---|
 August Schiøtt Foto: Georg E. Hansen | |
| Personlig information | |
| Fulde navn | Heinrich August Georg Schiøtt |
| Født | 17. december 1823  Helsingør, Danmark |
| Død | 25. juni 1895 (71 år) Hellebæk, Danmark |
| Gravsted | Garnisons Kirkegård |
| Barn | Elisabeth Schiøtt |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Elev af | J.L. Lund, C.W. Eckersberg |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Genre | Portræt |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Heinrich August Georg Schiøtt (født 17. december 1823 i Helsingør, død 25. juni 1895 i Hellebæk) var en dansk portrætmaler.
August Schiøtt var søn af toldforvalter og kammerråd Heinrich Erpecum Schiøtt og Anna Sophie Marie født Fleron. Efter sin konfirmation blev August Schiøtt sat i malerlære i København og kom nogle år derefter ind på Kunstakademiet, hvor han 1846 vandt den lille og samme år den store sølvmedalje; andre prisbelønninger opnåede han ikke. Sit første selvstændige arbejde, et barneportræt, udstillede Schiøtt 1844, to år før han afgik fra Akademiet, og derpå fulgte i næsten uafbrudt rækkefølge en mangfoldighed af portrætter, de fleste år mindst seks eller otte; i alt har han på Charlottenborg udstillet over 150 sådanne, deriblandt ikke få af kongelige og andre kendte personer, således dronning Caroline Amalie (tre gange), arveprins Ferdinand og arveprinsesse Caroline, prins Christian af Danmark senere kong Christian 9. og dennes børn, baron Carl Frederik Blixen-Finecke, gehejmeråd F.F. Tillisch, general Gerhard Christoph von Krogh, etatsråd C.A. Broberg og historiemaleren J.L. Lund; på portrættet af denne sidste, et af hans bedste arbejder, blev han i 1854 optagen som medlem af Kunstakademiet.
Schiøtt var to gange gift:
- (1850) med enke efter premierløjtnant Adolf Schultz, Betty Augusta Ultima født Søht (1820-1853), datter af praktiserende læge H.H. Søht.
- (1855) med Mary Ann født Ogelvie (1836-1857), adoptivdatter af grosserer M.F.O. Winther.
Sin første udenlandsrejse tiltrådte Schiøtt i sommeren 1850 med understøttelse fra Akademiet; han blev borte i to år, studerede først en tid lang i Paris og besøgte derpå England og Italien. Senere var han i Norge og på Island og endelig i 1872-73 med Det anckerske Legat i Sydeuropa, Ægypten og Palæstina; overalt, hvor han kom frem, malede han flittig, ikke alene studier efter den levende model, men også større og mindre landskabsbilleder.
Schiøtt, der i 1866 blev titulær professor og 1880 Ridder af Dannebrog, var i så godt som hele den lange årrække, hvori han virkede, en af sit fædrelands mest søgte portrætmalere; siden Juels dage har næppe nogen af hans kaldsfæller været yndet som han, særlig af aristokratiet og det velstående bourgeoisiet. Den lykke, han gjorde, skyldte han, ved siden af sit glatte, udpenslende foredrag og en vis harmoni i farven, sit greb på tækkelig opstilling af modellen og sin evne til at fremhæve det tiltalende hos denne, medens han ikke betonede de formelle mangler stærkere end højst nødvendigt; udpræget psykologisk sans hørte ikke til hans fremherskende evner. Foruden portrætter malede Schiøtt også større figurkompositioner – Kong Vermund og Uffe den Spage (1850), Asger Rygs Hjemkomst (1852), Christus i Gethsemane (1860), En Fader, der frier for sin Søn; Thelemarken, solgt til Kunstforeningen 1862, En islandsk Brud, der bliver pyntet af Moderen (1866) og Hos en islandsk Bonde ved Aften i Badstuen; en Saga bliver læst (1871) – samt ikke få landskaber, af hvilke en del er udførte over østerlandske motiver.
En datter af ham, Sofie Marie Elisabeth Schiøtt, født 12. februar 1856, uddannede sig til kunstner under Vilhelmine Bang, på P.S. Krøyers og Laurits Tuxens Skole og senest, fra 1888-91, i Akademiets Kunstskole for kvinder; også i Holland. Hun studerede desuden i Paris og udstillede i 1888 landskabsmalerier på Charlottenborg. Ved hans datters død blev der i 1938 oprettet et et kunstnerlegat i August Schiøtts navn som administreres af Kunstakademiet.[1]
Han er begravet på Garnisons Kirkegård. Der findes et selvportræt fra 1849 (Frederiksborgmuseet) og fra 1879 (Kunstakademiet). Desuden en buste af Otto Evens 1891.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 15. bind, side 164, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
