Axel Ekberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Martin Axel Ekberg (15. januar 1882 i København3. oktober 1935 i København) var en dansk arkitekt.

Axel Ekberg var søn af instrumentmager Per Jonsson Ekberg og Elna Tillergren. Han kom i murerlære, blev svend 1901, dimitteret fra Teknisk Skole og optaget på Kunstakademiets Arkitektskole januar 1901, hvorfra han tog afgang maj 1914. Han var medarbejder bl.a. hos Anton Rosen (konduktør ved opførelsen af Landsudstillingen i Århus 1909) og Carl Brummer.

Han vandt Neuhausens Præmie 1915 (en Kunstudstillingsbygning i Roskilde) og Eckersberg Medaillen 1921. 1909 modtog han K.A. Larssens Legat og 1918 Akademiets rejsestipendium, der blev fulgt af Theophilus Hansens Legat 1922. Han var på rejser 1907 i Tyskland (Rothenburg ob der Tauber, Dresden) og Prag, 1910, 1923 og 1927 i Italien (Florens, Pompeji, Neapel, Pæstum, Rom, Assisi, Perugia, Verona, Vicenza) samt Wien.

Ekberg arbejdede med træsnit og akvarel og udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1911 og 1930 og i Stockholm 1918. Som arkitekt svækkedes hans arbejdsevne i høj grad ved langvarig sygdom og sanatorieophold.

Han blev gift 14. december 1918 i Fredensborg med Laurine Christine Ulrikke Hoffmeyer, født 2. februar 1873 i Liverpool, død 31. marts 1935 i København, datter af Købmand Peter Holger Hoffmeyer og Karen Emilie Olsen. Urne på Vestre Kirkegård.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]