Anton Rosen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anton Rosen

Personlig information
Født 13. september 1859 Rediger på Wikidata
Horsens, Danmark Rediger på Wikidata
Død 2. juli 1928 (68 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Bispebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Tekniske Skole (til 1877),
Det Kongelige Danske Kunstakademi (1877-1882) Rediger på Wikidata
Medlem af Arkitektforeningen (fra 1927) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Møbeldesigner, professor, arkitekt Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elever C.O. Gjerløv-Knudsen, Einar Packness, Niels Munk Plum, P.A. Rosenkilde Gram, Viggo Sten Møller med flere Rediger på Wikidata
Kendte værker Palace Hotel Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Titulær professor (1909),
Ridder af Dannebrog (1923),
Eckersberg Medaillen (1909),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1925) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anton Sophus Rosen (født 13. september 1859 i Horsens, død 2. juli 1928 i København) var en dansk arkitekt, hvis stil var kraftigt inspireret af jugendstil. Rosen, der var professor og rektor for Kunstakademiet, arbejdede også med møbeldesign og dekorationskunst.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Anton Rosen blev født 1859 i Horsens som søn af murersvend, senere ventilationsmester ved Det Kongelige Teater og Rigsdagen Carl Julius Rosen og Elisabeth f. Christensen. Han blev først uddannet som murer og arbejdede bl.a. på Vor Frue Kirke, og kom efter at være dimitteret fra Teknisk Skole i København i 1877 ind på Kunstakademiets bygningsskole. Han tog afgang 1882 og kom som nyuddannet arkitekt til Silkeborg i 1883, i første omgang for at føre tilsyn med opførelsen af Silkeborg Bad tegnet af Vilhelm Dahlerup, som han var blevet ansat hos.

Rosen blev i 1889 gift med Martine Heegaard Grabow (11. marts 1853 i Silkeborg – 13. maj 1945 i København, datter af hotelejer Jens Heegaard Grabow og Cathrine Elisabeth f. Voetmann), hvilket sikrede ham en fast tilknytning til den unge by, som han kom til at præge med mange bygninger. Mest markante bevarede bygninger er vandtårnet ved en tidligere tekstilfabrik, Ørneapoteket i Vestergade og Silkeborg Turistbureau ved havnen.

Han vandt Akademiets lille guldmedalje 1894 (for En Postgaard til en Nordisk Hovedstad) og var ansat hos Vilhelm Dahlerup 1884 og 1890-96. Læretiden hos Dahlerup var medvirkende til at forme Rosens dekorative sans.

Hæder[redigér | rediger kildetekst]

Elektricitetsbygningen på Landsudstillingen i Århus fra 1909, tegnet af Anton Rosen

Anton Rosen var arkitekt på mange af tidens store udstillinger; for eksempel Landmandsforsamlingerne i Odense år 1900 og udstillingen i Haslev i 1906, og han blev hovedarkitekten for landsudstillingen i Århus 1909. Successen med Århusudstillingen betød, at han blev udnævnt til titulær professor ved Kunstakademiet, modtog guldmedalje for Landsudstilingen i Århus 1909 samt Eckersberg Medaillen, også 1909. Hack Kampmann og Heinrich Wenck var med til at indstille Rosen til denne hæder.

Han vandt Akademiets stipendium 1896, Theophilus Hansens Legat 1898, og han blev Ridder af Dannebrog 1923 og æresmedlem af Akademisk Arkitektforening 1927. Desuden fik han officerskorset af den svenske Nordstjerneordenen (1923), officerskorset af Polonia Restituta (1924), Æreslegionens ridderkors (1925) og blev Dannebrogsmand (1925).

For legatmidlerne foretog han rejser i Frankrig 1890, Sverige 1892, Italien 1897-98, Spanien 1899 og adskillige rejser i Norden og Europa.

Rosen var censor ved Charlottenborg Forårsudstilling 1905-06, 1914-19, formand for Akademisk Arkitektforening 1909-13, leder af sammes udstillingsudvalg i flere år; vicedirektør for Akademiet 1922-25 og fungerende direktør 1925, formand for Akademiets arkitekturskole fra 1925, bestyrelsesmedlem ved Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1911 (formand 1913), medlem af bestyrelsen for Dansk Husflidsselskab ca. 1915, kunstnerisk leder af institutionen Vævestuen, København fra 1913, bestyrelsesformand for samme en periode samt medlem af byplanudstillingens internationale jury, Göteborg, 1923.

Værker[redigér | rediger kildetekst]

Anton Rosen er arkitekten for kendte bygninger i København som Palace Hotel (opført 19061910) og Tuborgs administrations- og laboratoriebygning (opført 19121914) beliggende på Strandvejen i Hellerup. Derudover var han også én af arkitekterne bag Studiebyen i Gentofte.

Blandt hans mange elever var Tyge Hvass, C.O. Gjerløv-Knudsen, P.A. Rosenkilde Gram, Einar Packness, Kay Fisker, Viggo Sten Møller, Horsens-arkitekten Viggo Norn, Aarhus-arkitekten Axel Høeg-Hansen samt Bent Helweg-Møller.

Frimurer[redigér | rediger kildetekst]

Anton Rosen var frimurer. Ved den lukkede konkurrence i 1920 om Den Danske Frimurerordens nye bygning deltog Rosen som et af ordenens arkitektmedlemmer, men vandt ikke konkurrencen.[1]

Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Gavlen af bygningen med havebrugsudstillingen på Landsudstillingen i Århus 1909. Anton Rosen står på balkonen.

Rosen udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1889, 1891-93, 1896-1906, 1909, 1912, 1921, 1923, 1927-28; Verdensudstillingen i Paris 1900; Raadhusudstillingen i København 1901; Landsudstilingen i Århus 1909; Dänischer Ausstellung, Kgl. Kunstgewerbemuseum, Berlin 1910; Dansk Utställning, Liljevalchs, Stockholm 1918; Charlottenborg Efterårsudstilling 1922; Danish National Exhibition, Brooklyn Museum 1927; Bygge- og Boligudstillingen, Forum 1929.

Posthumt blev der holdt separatudstillinger i Palace Hotel 1959 (mindeudstilling), på Kunstakademiets Bibliotek, København 1976 og ved Selskabet for Arkitekturhistorie i Tuborgs administrationsbygning, Hellerup 1984.

Anton Rosen er begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Værker[redigér | rediger kildetekst]

I Silkeborg[redigér | rediger kildetekst]

Th. Langs Skolers hovedbygning (1886)
Den hvide bygning, Hostrupsgade 40 (1900)
Silkeborg Vandtårn (1902)
  • Ligkapel, Vestergade 100 (1884, nedrevet 1967)
  • Silkeborg Afholdshotel, Østergade 9 (1884, nedrevet 1976-77)
  • Udvidelse af kommunal skolebygning, Søndergade (1884, sandsynligvis nedrevet 1943)
  • Skovvilla/Silkeborg Vandkuranstalt, Gjessøvej 40 (1885)
  • Bygninger for Th. Langs højere Pigeskole, Gymnasium og Seminar, Hostrupsgade 40, Skoletorvet (1886, 1900, 1907, 1911)
  • Børnehjemmet C. Knaps Minde, Drewsensvej 8 (1887, nedrevet 1964)
  • Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Estrupsgade 1 (1894)
  • Butiks- og beboelsesejendom, Søndergade 8 (1895)
  • Indvendig ombygning af lejlighed, Vestergade 1, 1. sal (1895, siden ombygget)
  • Butiks- og beboelsesejendom, Vestergade 2A (1895, stueetagen stærkt ændret)
  • Håndværkerforeningen, Torvet 1 (1895-96, nedrevet efter Schalburgtage 23. februar 1945)
  • Kneippkuranstalten, Sejsvej (1896-97, nedrevet 1933)
  • Gymnastiksal og pedelbolig ved Borgerskolen, Markedsgade/Tværgade (1897, nedrevet 1941)
  • Ørneapoteket, Vestergade 9 (1898)
  • Bestyrelsesbolig, Silkeborg Gasværk, Godthåbsvej 5 (1899, nedrevet 1970-71)
  • Silkeborg Købstads byvåben (1900, indregistreret 1938)
  • Kødkontrolstation, Fredensgade 17 (1900, nedrevet 1974)
  • Butiks- og beboelsesejendom Henryhus, Søndergade 34 (1901)
  • Port- og hegnsstolper, Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken (port i depot hos Silkeborg Kommune)
  • Restaurering og udsmykning af Den gamle Bøtte, Silkeborg Papirfabrik, Langebro (1901, nedrevet 1934)
  • Skolebygning, Tværgade (1902)
  • Silkeborg Vandtårn for C. Commichaus Fabriker, Amaliegade 49 (1902, fredet 1986)
  • Silkeborg By- og Amtssygehus, Falkevej 1-3 (1902, hovedbygning nedrevet 1952. Epidemisk afdeling, som i dag rummer administration og sygehusledelse, og ligkapel eksisterer fremdeles)
  • Butiks- og beboelsesejendom, Christian 8.s Vej 18 (1902)
  • Portal og veranda, Restaurant Sommerlyst, Vestergade 89 (1902, nedrevet 1982)
  • Borgerskolen, Markedsgade 3/Bindslevs Plads (1903)
  • Skorsten på Silkeborg Papirfabrik, Smedebakken (1903)
  • Maskinmesterbolig på Silkeborg Papirfabrik, Langebro (1903, nedrevet 1934)
  • Sommerhus, Kalsholtvej 2, Svejbæk (1906)
  • Udvidelse af Borgerskolen, Markedsgade 3/Bindslevs Plads (1908, bygningen forlænget med 5 fag i sydlig retning)
  • Forlystelsesetablisamentet Lunden i Silkeborg (1887/1888)[2]
  • Skolegade 2, Silkeborg[2]
  • Søndergade 3, Silkeborg[2]
  • Forskoleseminarium/Th. Langs Skoler, Hostrupsgade 41 (1911)
  • Opsynsmandsbolig i Statsskoven, Frederiksberggade 82 (1915)
  • Landstedet Egedal for konsul Petersen, Kalsholtvej 12, Svejbæk (1919)
  • Villa (nu turistbureau, Åhavevej 2A (1920)
  • Talerstol af træplanker, Himmelbjerget (1925)
  • Ud- og indvendig ombygning af Silkeborg Handels- og Landsbrugsbank, Torvet 2B (1926, senere ændret)
  • Bådehus til Egedal, Kalsholtvej 12, Svejbæk (1927)

I provinsen i øvrigt[redigér | rediger kildetekst]

Ole Rømer Observatoriet, Århus (1911)
  • Apotek, Vester Skerninge (1889)
  • Teknisk Skole, Tranebjerg, Samsø (1900)
  • Villa for DFDS-kaptajn Bonnesen, Hedemarksgade 6, Frederikshavn (1901)
  • Hotel, Kongensgade 71, Odense (1901)
  • Villaer, Hunderupvej 34 og 38, Odense (1902)
  • Tårn på herregården Risinge (1903)
  • Kommunehospital, Horsens (1906-08, ombygget)
  • Villa, Fredericiagade 25, Kolding (1910)
  • Ole Rømer Observatoriet, Århus (1910-11, mindetavle af E. Ølsgaard efter Rosens tegning, fredet 2006)
  • Rønne Elværk og Badeanstalt (1910)
  • Haveby ved Åløkkegård, Odense (1907)
  • Havebyen Gerthasminde, Gerthasvej/Vandværksvej, Odense (1912-16, 1924-25)
  • Børnehjemmet Vallø Strand, Strøby EgedeStevns (1915, som midt i 1980'erne blev omdøbt til Vallø Strand børne og ungdomscenter. Institutionen er nedlagt, men bygningen er bevaret)
  • Ombygning af Stadsborg (1918)
  • Ombygning af Vedø, Djursland (1918)
  • Ombygning af Catrineberg, Sengeløse (1919-21)
  • Restaurering af Arsenalet, Frederiksværk (1924)
  • Villa ved Horsens Fjord (1927)
  • Villa, Svanelundsvej 12, Hjørring ( 1906)

I København og omegn[redigér | rediger kildetekst]

Uranienborg (1901)
Løvenborg (1906)
Metropol (1908)
Vesterbrogade 40 (1909)
Palace Hotel (1910)
Balsal, Palace Hotel (1910)
Grand Teatret (1910)

Udstillinger[redigér | rediger kildetekst]

Monumenter[redigér | rediger kildetekst]

Lurblæserne, København (1914)

Dekorative arbejder[redigér | rediger kildetekst]

Projekter[redigér | rediger kildetekst]

Skriftlige arbejder[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Claus M. Smidt om Frimurerlogen i 1001 Fortællinger om Danmark
  2. ^ a b c "Anton Rosen - WikiSilkeborg". Arkiveret fra originalen 3. december 2016. Hentet 2. december 2016.
  3. ^ Harald Weitemeyer, V.A. Falbe-Hansen og Harald Westergaard, J.P. Trap: Kongeriget Danmark, bd. I. Indledende beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg, København: G.E.C. Gad 1906, s. 470. Online
  4. ^ Billede (Webside ikke længere tilgængelig)

Litteratur om Rosen[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]