B.J. Penn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
B.J. Penn
US Army 51883 Ultimate Fighting Champion motivates wounded warriors cropped.jpg
B.J. Penn i 2009
Personlig information
Navn Jay Dee Penn
Fighternavn The Prodigy
Land USA
Født 13. december 1978 (40 år)
KailuaHawaii, i USA
Vægtklasse Fjervægt (2014-nu)
Letvægt (2001-2003, 2007-2010)
Weltervægt (2004, 2006, 2010-2012)
Mellemvægt (2004-2005)
Højde 175 cm
Teknik Kickboxing
Brasiliansk Jiu-jitsu
Team B.J. Penn's MMA
Nova União (tidligere)
Jackson's MMA
RVCA Training Centre
Aktive år 2007-2018
Kampe
Kampe ialt 30
Vundne 16
Vundne på KO 7
Vundne på submission 6
Vundne på point 3
Uafgjorte 2
Tabte 12
Tabte på KO 4
Tabte på point 8

Jay Dee "B.J." Penn[1] (født 13. december 1978 i KailuaHawaii, i USA) er en amerikansk MMA-udøver som konkurrer i organisationen Ultimate Fighting Championship hvor han var mester i weltervægt i 2004 mester i letvægt fra 20082010. Da Penn vandt letvægtstilen i 2008 blev han den anden kæmper i organisationens historie til blive mester i 2 vægtklasser, som kun i alt 4 har opnået indtil videre[2] Inden MMA-karrieren var Penn fremgangsrig indenfor Brasiliansk Jiu-jitsu og blev i 2000 den første ikke-brasilianer til at vinde VM i BJJ.[3] Han har også konkurreret i K-1.

UFC-Præsident Dana White giver Penn æren for at være manden, der har bragte UFC's nedre vægtklasser ind i mainstream MMA; og mener at Penn var "the first crossover pay-per-view star for the Ultimate Fighting Championship's lighter weight divisions",[4][5] såvel som "[through his] accomplishments, B.J. Penn built the 155-pound division".[6] Kreditteret som den største letvægts-kæmper i MMA's historie, har Penns dominering i divisionen, såvel som sine præstationer i højre vægtklasser anset ham for at være en af de største kæmpere i sportens historie.[7]

Kampsportsbaggrund[redigér | redigér wikikode]

Penn blev født i Hawaii som den yngste af 4 brødre og voksede op med forældrene Jay Dee Penn, en irsk-amerikaner og Loraine Shin, er koreansk-amerikaner.[8] B.J. Penn begyndte som 17-åring at træne Brasiliansk Jiu-Jitsu (1995) og kom senere til at træne under Ralph Gracie i San Jose, Californien. Efter at have fået sort bælte i år 2000 blev han den første ikke-brasilianer som vandt guld i Mundial World Championships sværvægtsklasse.[9]

MMA-karriere[redigér | redigér wikikode]

Ultimate Fighting Championship[redigér | redigér wikikode]

Gennem sine fremgange i Brasiliansk Jiu-jitsu blev B.J. Penn hurtigt lagt mærke til af Ultimate Fighting Championship og hans MMA-karriere begyndte et år efter sejren i Brasilien. Den indledes med at Penn fremviste sit talent som stående kæmper ved at knockoutbesejre navne som Din Thomas og Caol Uno. I 4. kamp tabte han dog på point mod Jens Pulver.

Det første højdepunkt i B.J. Penns karriere var i UFC 46 den 31. januar, 2004 då han besejrede Matt Hughes med via submission (rear-naked choke) i 1. omgang. Dermed blev Penn mester i UFC's weltervægtklasse.

Penn fratages titelbæltet[redigér | redigér wikikode]

Efter sejren mod Matt Hughes underskrev Penn kontrakt med det japanske Fighting and Entertainment Group's (FEG) organisation K-1 på grund af mangel på modstand i sine UFC-kampe.[10] UFC truede med umiddelbart at fratage Penn weltervægts-titlen eftersom man anså at han havde begået et kontraktsbrud. Penn svarede med at stævne UFC, da han mente at kontrakten allerede var udløbet.[11] I den efterfølgende retsag tabte Penn[12]

K-1[redigér | redigér wikikode]

I sin anden kamp i K-1 kæmpede Penn i weltervægt (170 pund) og besejrede Duane Ludwi på K-1 MMA Romanex-stævnet på under 5 minutter via submission (arm triangle choke).[13] Efter Ludwig-kampen, rykkede Penn en vægtklasse op og mødte den ubeserejde Rodrigo Gracie i mellemvægt (185 pund).[14] Penn vandt på point og udvidede sin sejrstime til 4 kampe.[15] Den 26. marts, 2005, mødte han den fremtidige UFC-letsværvægts-mester Lyoto Machida, som han tabte til på point.[16] Senere samme år til K-1 World Grand Prix Hawaii, vendte Penn tilbage i mellemvægt og mødt Pride Fighting Championship-veteranen Renzo Gracie, som han vandt over via enstemmig afgørelse.[13]

Tillbage i UFC[redigér | redigér wikikode]

I starten 2006 meddelte UFC at man forligedes med B.J. Penn og at Penn nu skulle komme tilbage og kæmpe om weltervægts-titlen. Penn stillede op mod Georges St-Pierre i UFC 58 og tabte på en split decision. Da St-Pierre pådrog sig en skade under træningen fik Penn en ny chance for at erobre weltervægtsbæltet i en kamp i UFC 63 mod Matt Hughes. Penn tabte kampen i tredje omgang TKO (slag).

Hughes og Penn før deres rematch på UFC 63: Hughes vs. Penn.

Før UFC 73 meddeltes det at Penn atter skulle konkurrere i letvægtsklassen. Dette var efter at Penn havde deltaget som holdleder for letvægterne reality-serien The Ultimate Fighter. Anledningen var at UFC ville få en titelkamp i stand mellem Penn ocg Sean Sherk. Sherk fik imidlertid 6 måneders karantæne efter at have afleveret en positiv dopingprøve. Da Sherk ikke længere var tilgængelig bestemtes det at Penn i stedet skulle møde Joe Stevenson i UFC 80. Eftersom Sherk var blevet titlen blev denne kamp derfor en kamp om letvægtsbæltet.

Letvægt-mesterskab[redigér | redigér wikikode]

Kampen Penn-Stevenson blev relativt ujævn da Penn tidigt fik Stevenson ned med et takedown på gulvet og gennem slag lavet et dybt cut i modstanderes pande. Stevenson blødte herefter voldsomt i resten af kampen som Penn afsluttede med en submission (rear-naked choke) i slutningen af 2. omgangn. I og med denne sejr havde B.J. Penn nu taget mester-titlen i to vægtklasser; let- og weltervægt[17]. Den 24. maj, 2008, forsvarede Penn sin titel mod den tidligere dopingdømte Sean Sherk ved at vinde på teknisk knockout i tredje omgang i UFC 84. Efter at have forsvaret sin titel besluttede Penn sig for at endnu engang at prøve lykken i weltervægtsklassen.

Weltervægt-titelforsøg[redigér | redigér wikikode]

Den 31. januar, 2009 i UFC 94, stillede han op mod den regerende weltervægtsmester Georges St. Pierre, i deres andet møde, natten før Superbowl. Datoen førte til at UFC 94 blev faktureret som "UFC Super Bowl Weekend", og det var forventet at være det største UFC pay-per-view-event nogensinde.[18] Før kampen med St-Pierre kom Penn med en kontroversiel kommentar om, at han ville forsøge at dræbe St-Pierre i ringen[19], men han forklarede senere, at han mente det som figurativt.[20]

Kampen startede lige i 1. omgang, hvor Penn viste sine hurtige undvigelser, slag og godt takedownforsvar, hvor han undgik alle St-Pierres forsøg på at få ham ned, mens de begge udvekslede slag. Men i den næste omgang lykkedes det St-Pierre at få Penn ned med et takedown og Penn virkede træt i de resterende omgang. St-Pierre overtog fra 2. omgang og den blev afbrudt mellem 4. og 5. omgang. Penn indrømmede senere at han ikke kunne huske noget fra 3. og 4. omgang fordi "I was probably borderline knocked out or something."[21] Efter kampen, var Penn ikke i stand til at deltage i pressemødet da han skulle på hospitalet.

Tilbagevenden som letvægt-mester[redigér | redigér wikikode]

Penn begyndte forhandlinger om at kæmpe mod Kenny Florian i sommeren 2009. Florian-Penn-titelkampen var planlagt til UFC 99, men B.J. Penn anmodede om mere tid efter hans kamp med St-Pierre. Han forsvarede sin titel mod Florian den 8. august, 2009 på UFC 101. Penn så mærkbart bedre fysisk ud end hans tidligere kampe på 155 pund og afviste enhver form for takedowns fra Florian gennem hele kampen trods hans modstanders færdigheder i grappling og var engageret i clinchen. Det lykkedes Penn at vinde via submission (rear naked choke efter 3 minutter og 45 sekunder i 4. omgang og forsvarede dermed sin letvægtstitel.

Penn kæmpede mod Diego Sanchez om UFC-letvægts-titlen den 12. december, 2009 på UFC 107.[22] Penn afviste næsten enhver form for takedown-forsøg fra udøveren, viste godt fodarbejde og undvigende hovedbevægelser, mens han forblev fejlfri i sit takedown-forsvar på 27 forsøg fra Sanchez. Han rystede Sanchez adskillige gange gennem kampen før han til sidst fik ham hårdt ramt i 5. med hovedspark. Sparket åbnede et stort i Sanchezs forhoved over hans venstre øje, hvilket fik stævnelægen til stoppe kampen efter 2 minutter og 47 sekunder i 5. omgang hvilket gav Penn en TKO-sejr. Sejren var kun den anden i UFC's historie, der var endt i 5. omgang og Penn blev ligeledes også den eneste, der nogensinde havde stoppet Sanchez.

"That right there, ladies and gentlemen, is the greatest lightweight, in the history of the sport!" -Joe Rogan, post fight at UFC 107.[23]

Indsatsen markerede at Penn for 3. gang havde forsvaret sin UFC-letvægstitel og satte dermed en ny rekord i letvægts-titelforsvar ved at slå den tidligere rekord på 2 forsvar, der var blevet gjort af Jens Pulver.[24] Sender under pressemødet efter kampen sagde UFC-Præsident Dana White til medierne at han var stolt af Penns måde at tage MMA mere seriøst i sin træning, hvorimod han tidligere havde følt at Penn havde klaret sig igennem UFC alene på grund af sit naturlige talent.[25]

Tab af titlen[redigér | redigér wikikode]

Den 10. april, 2010 tabte Penn overraskende mester-titlen til Frankie Edgar via enstemmig afgørelse ved UFC 112, efter at have været anset for at være storfavorit op til opgøret. Dette brød Penn's 8-årige ubesejrede sejrsrække i letvægtdivisionen. 8 ud 9 medier, mente at Penn vandt kampen.[26] Efter kampen kongratluerede Penn, Edgar med at have vundet bæltet. Til trods for dette, skabte resultatet en del kritik da mange var uenige med dommernes afgørelse efter 5. omganges kamepn og mente at Penn havde gjort nok for at få sejren.[27] På grund af den store kontrovers, der blev skabt af udfaldet, blev en rematch med Edgar planlagt med et samme som hans første titelforsvar.

"BJ is the greatest lightweight ever. I can just hope to be half the champion he was." -Frankie Edgar, efter kampen ved UFC 112.[28]


I august samme år vedUFC 118 fik Penn chancen for at tage titlen tilbage da han mødte Edgar for anden gang.[29] Edgar virkede dog mere overbevisende denne gang og kontrollerede kampen, således han denne gang vandt via enstemmig afgørelse (50–45).[30][31]

Tilbagevenden til weltervægt og pause[redigér | redigér wikikode]

Den 20. november, 2010UFC 123 mødtes Penn og Matt Hughes for tredje gang. Penn vandt kampen allerede efter 21 sekunder i 1. omgang via knockout efter han slog Hughes i gulvet med en højre og fulgte op med adskillige slag på måtten.[32][33] Penn blev belønnet med Knockout of the night-prisen for sin indsats.

"You're my idol -- Matt Hughes, you're my idol, you will always be my idol, thank you." - B.J. Penn, post fight at UFC 123.[34]

Til det efterfølgende pressemøde på UFC 123 sagde UFC-præsident Dana White at Penn skulle møde top-weltervægt-udfordreren Jon FitchUFC 127 i Australien.[35] Penn trænede sammen med Matt Hughes og Floyd Mayweather, Sr. i sine forberedelser til kampen.[36][37] Penn overraskede Fitch med at få ham ned med et takedown i stedet for at bruge sine stående færdigheder. Kampen endte i en uafgjort og ødelagde Fitch's 5-kamps-UFC-sejrsstime og Penn bekendtgjorde at han gerne ville have en revancekamp i fremtiden. UFC-matchmaker Joe Silva bekendtgjorde at hverken fansene eller UFC var interesserede in Penn-Fitch rematch.[38]

Penn skulle have mødt Carlos Condit den 29. oktober, 2011 ved UFC 137.[39] B.J. Penn flyttede sin træningslejr til Sydcalifornien for at forberede sig til kampen. Penn blev i Californien tilsluttet af tidligere UFC-mellemvægt og Ultimate Fighter-vinder Kendall Grove of B.J.'s bror Reagan Penn, da de begge forberedt sig på deres kampe den 27. august på ProElite show i Hawaii.[40] Men den 7. september, meldte Condit afbud til kampen og blev erstattet af Nick Diaz i hovedkampen mod Georges St-Pierre.[41] Dana White bekendtgjorde at Penn skulle kæmpe mod Nick Diaz i hovedkampen på UFC 137 den 29. oktober, 2011, efter at St-Pierre meldte afbud på grund af en knæskade. Penn tabte kampen via enstemmig afgørelse, efter at have vundet 1. omgang på grund af rendyrket boksning og at få et takedown ind mod den tidligere Strikeforce-weltervægt-mester, men var ikke i stand til hverken at angribe eller forsvare sig mod Diaz's stående færdigheder i de resterende 2. omgange.

Den 8. december 2012 mødtes Penn og Rory MacDonaldUFC on Fox: Henderson vs. Diaz. MacDonald vandt kampen via enstemmig afgørlese.

Flyt til fjervægt[redigér | redigér wikikode]

Den 6. juli, 2014 mødtes Penn og Frankie Edgar for tredje gang på The Ultimate Fighter 19 Finale.[42].

Penn vendte tilbage til Nova Uniao under træner Andre Pederneiras (der gav Penn sort bælte Brasiliansk Jiu-jitsu i 1999) i sine forberedelse til sin kamp mod Edgar; hvor han trænede med tidligere UFC-Bantamwvægt-mesterRenan Barão og UFC-Fjervægt-mester José Aldo.[43] Senere i træningslejren fik han også hjælp fra UFC-Bantamvægt-mesteren Dominick Cruz i Hilo Hawaii til sine forberedelser.[44] Penn tabte den ensidige kamp via TKO i 3. omgang.[45] At the conclusion of the bout, Penn offentliggjorde sine intentioner om at gå på pension på post-kamp pressemødet.[46]

"He’s one of the best 155-pounders of all time. He built that weight class and he was responsible for helping build the UFC. That’s his legacy." -Dana White, during the post-fight press conference at The Ultimate Fighter 19 Finale.[47]

I january 2016, efter 18-måneders fravær, offentliggjorde den 37-årige sine intentioner omat vende tilbage i buret i UFC's fjervægtsdivision.[48][49]

Penn skulle have mødt Ricardo Lamas den 15. oktober, 2016 på UFC Fight Night: Lamas vs. Penn.[50] Men den 4. oktober Penn måtte melde afbud på grund af en skade.[51] Som konsekvens offentliggjorde organisationen den 6. oktober at de havde aflyst hele stævnet entirely. Samtlige kæmpere på programmet fik dog stadigvæk løn, heriblandt danske Damir Hadzovic[52][53]

Efter 3 forsinkelser med at komme tilbage i ringen, vendte Penn tilbage efter 2 og et halvt års fravær mod Yair Rodríguez den 15. januar, 2017 i hovedkampen på UFC Fight Night: Rodríguez vs. Penn.[54] Rodríguez vandt en ensidig kamå via TKO i den 2. omgang.[55][56]

UFC Fight Night: Chiesa vs. Lee den 25. juni, 2017, mødtes Penn og Dennis Siver.[57] Siver vandt kampen via en tæt dommerafgørelse.[58]

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Penn skriver autografer på en kopi af sin autobiografi, "Why I Fight"

Hans kælenavn "B.J." er en forkortelse af "Baby Jay", hvilket kommer af det faktum at Penn er den yngste af sine brødre, der alle heder "Jay Dee Penn".[59] B.J.'s far, der er irsk og engelsk navngav 3 af sine fire 4 børn "Jay Dee", mens den 4. hedder is Reagan. For at undgå forvirring blandt sønnerne med navnet "Jay Dee" går de hver under navnet: "Jay", "Jay Dee", og "Baby Jay".[60] Penns mor, Lorraine Shin, er af koreansk afstamning.

B.J. Penn på et foredag i Seoul i Korea.

Penn er stolt af sin hawaiianske opvækst. Penn spiller ofte hawaiiansk musik til ring walk-outs, enn kombination af Hawaii ’78 og E Ala E, begge optrådt af den hawaiianske musiker Israel Kamakawiwoʻole som en hyldst til sin hawaiianske herkomst og respekt for sine modstandere, fans og kampspillet. Penn har også udtalt at han identificerer sig stærkt med sine koreanske rødder og har rejst til Korea for at holde foredag. Han har også udtalt at han har sit store temperament fra sin koreanske side, hvilket hjælper ham med at anvende sin energi i sine kampe-

Penn har 2 døtre med den samme mor. Han siger at de aldrig har giftet sig og at det ikke betyder så meget på Hawaii."[61][62] Penn er medforfatter på Mixed Martial Arts: The Book of Knowledge, en instruktionsbog om MMA-kamp.[63] Penn, skrev sammen med Dave Weintraub, autobiografien Why I Fight: The Belt is Just an Accessory i 2010. Bogen kom ud som #22 på New York Times bestseller list.[64] Penn optrådte også i filmen Never Surrender in 2009.[65]

UFC Hall of Fame[redigér | redigér wikikode]

Under tv-udsendelsen af UFC 187 den 23. maj, 2015, blev det afsløret på Fox Sports at Penn ville indtaget i UFC Hall of Fame under Modern Category under International Fight-ugens festival før UFC 189.[66]

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Film and television[redigér | redigér wikikode]

År Titel Rolle Noter
2007 The Ultimate Fighter 5 Sig selv Hovedtræner
2008 Renzo Gracie: Legacy Sig selv
2009 BJ Penn: 90 Days Sig selv
2009 Never Surrender BJ
2010 Last Call with Carson Daly Sig selv
2010 ESPN: Sport Science Sig selv
2011 Fighting Fear Sig selv
2011 Hawaii Five-0 Kapu Member
2012 MMA Uncensored Live Sig selv
2012 The Fighters Sig selv
2014 The Ultimate Fighter: Team Edgar vs. Team Penn Sig selv Head coach
2014 UFC Presents Mana: BJ Penn Sig selv

Videospil[redigér | redigér wikikode]

År Titel Rolle
2002 UFC: Throwdown Himself
2003 UFC: Tapout 2 Himself
2004 UFC: Sudden Impact Himself
2009 UFC 2009 Undisputed Himself
2010 UFC Undisputed 2010 Himself
2012 UFC Undisputed 3 Himself
2014 EA Sports UFC Himself
2016 EA Sports UFC 2 Himself
2018 EA Sports UFC 3 Himself


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "STATE OF NEVADA - 07-06-14MMAR.pdf". boxing.nv.gov. Hentet 15 januari 2017. 
  2. ^ http://bleacherreport.com/articles/419901-top-five-ufc-champions-of-all-time#/articles/419901-top-five-ufc-champions-of-all-time/page/2 Top 5 Greatest UFC Champions
  3. ^ "The UFC history of BJ Penn VS Caol Uno". BloodyElbow.com. Hentet 15 januari 2017. 
  4. ^ Dana White on why Ronda Rousey will headline UFC 157: 'She's the champ'. MMAFighting.com. 16. december 2012. 
  5. ^ Dana White: Tito Ortiz, BJ Penn Deserve to Be in UFC Hall of Fame. MMAFighting.com. 16. december 2012. 
  6. ^ White: B.J. Penn is 'almost' on weight already ahead of featherweight debut. Bloodyelbow. 21. oktober 2013. 
  7. ^ BJ Penn: The 10 Most Memorable Moments from the Career of the UFC 'Prodigy'. Bleacher Report. 3. december 2012. 
  8. ^ BJ Penn. bjpenn.com. 19. december 2009. Hentet 17. oktober 2010.  (Website ikke længere tilgængelig)
  9. ^ Arkiverade kopian. Arkiveret fra originalen 2008-01-17. Hentet 2008-06-16. 
  10. ^ Chiappetta, Mike (13. februar 2008). Focused BJ Penn ready to make history. NBCSports.com. Arkiveret fra originalen 11. februar 2009. Hentet 18. februar 2009. 
  11. ^ http://www.sherdog.com/news/news.asp?n_id=1872
  12. ^ http://www.sherdog.com/news/news.asp?n_id=2061
  13. ^ a b Fight Finder – B.J. "The Prodigy" Penn Mixed Martial Arts Statistics. Sherdog.com. Arkiveret fra originalen 2. juni 2008. Hentet 10. februar 2009. 
  14. ^ "Penn beats Gracie and Goodridge wins at K-1 Hawaii". Mmaringreport.com. Arkiveret fra originalen 11. januar 2009. Hentet 10. februar 2009. 
  15. ^ Hirth, James (28. juli 2005). K-1 Hawaii Preview: Penn Versus Gracie. Sherdog.com. Hentet 10. februar 2009. 
  16. ^ "大会結果詳細". Hero-s.com. Arkiveret fra originalen 3. juni 2009. Hentet 10. februar 2009. 
  17. ^ http://sports.aol.com/fanhouse/2008/01/19/ufc-80-b-j-penn-beats-joe-stevenson-wins-lightweight-champion/
  18. ^ Perkins, Jason (2. juli 2008). BJ Penn To Fight The Winner Of GSP vs. Jon Fitch. fightline.com. Hentet 2. juli 2008. 
  19. ^ "Everything About the GSP – BJ Penn Rivalry". Myvideofight.com. Arkiveret fra originalen 18. februar 2009. Hentet 10. februar 2009. 
  20. ^ Morgan, John (14. januar 2009). "B.J. Penn: I'm going to try to kill you, but it's nothing personal". MMAjunkie.com. Arkiveret fra originalen 4. februar 2009. Hentet 10. februar 2009. 
  21. ^ BJ Penn: I'm Still The Light Weight Champ. Let's Keep Fighting.. bjpenn.com. 15. februar 2009. Hentet 19. februar 2009.  (Website ikke længere tilgængelig)Skabelon:Cbignore
  22. ^ BJ Penn vs. Diego Sanchez Now Slated for UFC 107 on December 12 in Memphis. MMAFrenzy.com. 2. januar 2009. Hentet 3. september 2009. 
  23. ^ Nelson, Jake. BJ Penn: The Greatest Lightweight in the History of the Sport. ProFighting-fans.com. 
  24. ^ Penn Dominates, Finishes Sanchez at UFC 107. sherdog.com. 12. december 2009. 
  25. ^ Dana White proud of new BJ Penn. FiveKnuckles.com. Arkiveret fra originalen 17. december 2009. Hentet 13. december 2009. 
  26. ^ MMA Decisions - Edgar def. Penn:. mmadecisions.com. 12. marts 2016. 
  27. ^ Leanza, Mike. UFC 112: Frankie Edgar Shocks the World and BJ Penn, the Judges Do Too. BleacherReport.com. 
  28. ^ Ngo, Tom. Frankie Edgar Beats BJ Penn to Capture Lightweight Title. 5thround. 
  29. ^ BJ Penn Signs Bout Agreement against Frank Edgar. Bloody Elbow. Retrieved on October 30, 2011.
  30. ^ Hendricks, Maggie. (October 24, 2011) Edgar convincingly beats Penn in UFC 118 main event – Cagewriter – UFC Blog – Yahoo! Sports. Sports.yahoo.com. Retrieved on 2011-10-30.
  31. ^ UFC 118: Edgar dominates Penn, Couture destroys Toney Archived 5 September 2010[Date mismatch] at the Wayback Machine.. Vancouversun.com (August 28, 2010). Retrieved on 2011-10-30.
  32. ^ 'Rampage' Jackson wins thriller over Machida at UFC 123. The Vancouver Sun. 20. november 2010. Arkiveret fra originalen 24. november 2010. Hentet 20. november 2010. 
  33. ^ UFC 123 Results: B.J. Penn Turns The Tide, Sinks Matt Hughes. MMAWeekly.com. 21. november 2010. Arkiveret fra originalen 14. juli 2011. Hentet 25. juli 2011. 
  34. ^ BJ Penn vs. Matt Hughes III. Tapology.com. Hentet 26. august 2012. 
  35. ^ UFC 123 in the Bag, B.J. Penn Faces Jon Fitch at UFC 127 Next. MMAWeekly.com. 21. november 2010. 
  36. ^ [ https://sports.yahoo.com/mma/news?slug=mmaweekly-9760d7e1d86575a775dba70ba7483e1d Archived 18 February 2011[Date mismatch] at the Wayback Machine.
  37. ^ Floyd Mayweather Joins UFC: BJ Penn Shocker. Ringside Report (January 8, 2011). Retrieved on 2011-10-30.
  38. ^ Nate, Kid. (July 11, 2011) UFC Apparently Nixes B.J. Penn vs. Jon Fitch Rematch, Penn to Face Carlos Condit?. Bloody Elbow. Retrieved on 2011-10-30.
  39. ^ Carlos Condit vs. B.J. Penn in the works for UFC 137 in Las Vegas. mmajunkie.com. 15. juli 2011. 
  40. ^ BJ Penn Moves Camp to California for UFC 137 Bout; Kendall Grove, Reagan Penn Join Him. MMAweekly.com. 27. juli 2011. 
  41. ^ Nick Diaz out, Carlos Condit in against Champ Georges St-Pierre at UFC 137. MMAJunkie.com. 7. september 2011. Hentet 7. september 2011. 
  42. ^ Staff (19. marts 2014). "Frankie Edgar-B.J. Penn headline TUF 19 Finale card July 6 in Las Vegas". mmajunkie.com. Hentet 19. marts 2014. 
  43. ^ Andre Pederneiras: B.J. Penn will train with Jose Aldo for Frankie Edgar. MMAFighting. 
  44. ^ BJ Penn Brings In Dominick Cruz In Prep For Edgar Bout. BJPenn.com. 
  45. ^ Staff (6. juli 2014). "Edgar destroys Penn in Ultimate Fighter finale". staradvertiser.com. Hentet 6. juli 2014. 
  46. ^ C.J. Tuttle (6. juli 2014). "B.J. Penn Retires After 3rd Straight Loss; ‘I Shouldn’t Have Been in the Ring Tonight’". sherdog.com. Hentet 6. juli 2014. 
  47. ^ B.J. Penn has no answer again for Frankie Edgar, losing for a third time. The Globe and Mail. 
  48. ^ Staff (19. januar 2016). "Ex-champ B.J. Penn ends retirement, but UFC boss still unsure on details". mmajunkie.com. Hentet 19. januar 2016. 
  49. ^ Damon Martin (2016-02-08). BJ Penn says his return has been pushed back to UFC 197 in April. foxsports.com. Hentet 2016-02-08. 
  50. ^ Dan Hiergesell (2016-08-13). B.J. Penn vs. Ricardo Lamas in the works for UFC Fight Night 97 in Manila on Oct. 15. MMAmania.com. Hentet 2016-08-13. 
  51. ^ John Morgan (2016-10-04). Injury forces B.J. Penn out of UFC Fight Night 97 headliner. mmajunkie.com. Hentet 2016-10-04. 
  52. ^ Staff (2016-10-06). UFC Fight Night Manila: Lamas vs. Penn to be rescheduled. ufc.com. Hentet 2016-10-06. 
  53. ^ Staff (2016-10-06). After B.J. Penn's withdrawal, UFC cancels next week's UFC Fight Night 97 event in Philippines. mmajunkie.com. Hentet 2016-10-06. 
  54. ^ Dave Doyle (2016-11-21). Yair Rodriguez vs. B.J. Penn announced as UFC Phoenix main event. mmafighting.com. Hentet 2016-11-21. 
  55. ^ Steven Marrocco (2017-01-16). UFC Fight Night 103 results: Yair Rodriguez devastates Hall of Famer B.J. Penn for TKO win. mmajunkie.com. Hentet 2017-01-16. 
  56. ^ Chuck Mindenhall (2017-01-16). Ass kicking is timeless, but Yair Rodriguez made B.J. Penn look old. mmafighting.com. Hentet 2017-01-16. 
  57. ^ Staff (2017-03-22). B.J. Penn-Dennis Siver, Johny Hendricks-Tim Boetsch at UFC Fight Night 112 in Oklahoma City. mmajunkie.com. Hentet 2017-03-22. 
  58. ^ "UFC Fight Night 112 results: Dennis Siver defeats BJ Penn by decision (highlights) | BJPenn.com" (på en-US). | BJPenn.com. 2017-06-25. 
  59. ^ Wickert, Mark (2004). "BJ PENN: The Day the Hawaiians Took Over". Knucklepit.com. Arkiveret fra originalen 26. august 2006. Hentet 23. august 2006. 
  60. ^ Song, Jaymes (July 2008). "The Ultimate Fighter". KoreAm Journal. Arkiveret fra originalen 7. januar 2009. Hentet 10. februar 2009. 
  61. ^ Morinaga, Dayton (23. november 2008). "Penn writes new chapter in his life". Honolulu Advertiser. Arkiveret fra originalen 3. december 2008. Hentet 27. november 2008. 
  62. ^ Penn's new baby. 
  63. ^ "Mixed Martial Arts: The Book of Knowledge Review". Lockflow.com. 1. maj 2007. Arkiveret fra originalen 27. december 2007. Hentet 8. januar 2008. 
  64. ^ Hardcover Nonfiction – List. NYTimes.com. Retrieved on October 30, 2011.
  65. ^ "Never Surrender (2009)". imdb.com. Hentet 18. november 2009. 
  66. ^ Shaun Al-Shatti (23. maj 2015). "B.J. Penn, Bas Rutten, Jeff Blatnick, Hughes-Trigg 2 inducted into UFC Hall of Fame". mmafighting.com. Hentet 23. maj 2015. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]