Jyske Realkredit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra BRFkredit)
Jyske Realkredit
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab Rediger på Wikidata
Grundlagt 1. august 1989 Rediger på Wikidata
Hovedsæde Klampenborgvej, Danmark Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
750±250 Rediger på Wikidata
Moderselskab Jyske Bank Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 13409838 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/13409838 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

BRFkredit var et dansk realkreditinstitut. Brandet er udgået, alle BRFs kunder hører nu under Jyske Realkredit, som ejes af Jyske Bank.

Det blev etableret i 1959 som en fond med tilladelse til at yde tredjeprioritetslån under navnet Byggeriets Realkreditfond, oftest forkortet BRF. Formålet var dengang at yde "særlig kredit" til bestemte, godkendte formål. BRFkredit er i dag et uafhængigt fondsejet realkreditinstitut med hovedsæde i Lyngby og en underafdeling i Århus, BRFkredit har ca. 800 medarbejdere fordelt på disse to afdelinger.

I 1970 ændredes realkreditloven grundlæggende, og systemet med tre lag af finansiering blev afskaffet. BRFkredit fik dermed adgang til generelt at yde realkreditlån. Reformen førte til en række sammenlægninger mellem danske realkreditinstitutter, og i 1975 fusionerede Byggeriets Realkreditfond med Danmarks første danske realkreditinstitut Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn.

Fonden administrerede de første mange år tidligere Landsbankernes Reallånefond og Danmarks Skibskreditfond.

Som følge af en ændring af realkreditloven i 1989, der tillod, at realkreditvirksomhed kunne drives i aktieselskabsform, skiftede Byggeriets Realkreditfond juridisk struktur i 1990, og aktiviteterne overførtes fra fonden til et nyt, helejet datterselskab med navnet BRFkredit a/s. Fonden skiftede ved den lejlighed navn til BRFfonden.

I november 2009 var BRFkredit involveret i Danmarkshistoriens største tvangsauktion efter konkursboet Stones Invest.[1]

Den 24. februar 2014 blev det offentliggjort, af BRFkredit overtages af Jyske Bank med virkning fra den 1. april 2014.

Vision og mission[redigér | rediger kildetekst]

Som fondsejet realkreditinstitut ser BRFkredit det som sin opgave at sikre sine kunder billig ejendomsfinansiering og dels at sikre obligationsejerne en sikker placering af deres midler.

Produkter[redigér | rediger kildetekst]

  • Realkreditlån
  • Kreditforeningslån
  • Rentetilpasningslån
  • Fastforrentede lån
  • Garantilån
  • Boliglån
  • Boligkredit

Enkelte lånetyper har flere produktvarianter.

CSR profil[redigér | rediger kildetekst]

Samfundsengagementet har en stor rolle for BRFkredit, og man støtter bredt i samfundet. Som eksempel kan det nævnes, at man forsøger at rekruttere og integrere grupper af medarbejdere, der ikke traditionelt har stor tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse grupper er integreret i rengøringen af BRFkredit og vedligeholdelse af udendørsarealerne. Dette sker i et samarbejde med Job og Aktivitetscenteret Sandtoften, Fountain House, Center for Autisme, arbejdsprøvning mv.

Herudover arbejder BRFkredit med en række indsatser:

'PÅ TVÆRS'-projekter:

  • Områdeløft i udsatte boligområder
  • Projekt 'Flere praktikpladser', hvor unge nydanskere skaffes en praktikplads eller et arbejde i byggebranchen.
  • Computerdonation af BRFkredits brugte, men fuldt funktionsdygtige, computere til eksempelvis lektiecaféer og biblioteker.
  • Mentornetværk for kvinder med anden etnicitet end dansk
  • 'MurMal' hvor en kunstner fortolker drømme og ønsker som beboere i et almennyttigt boligbyggeri har. Dette males på et gavlmaleri. Unge fra området hjælper til med at male og præparere muren og får på den måde praktikplads.
  • Integrationsprojekt – nydanskere i BRFkredit
  • BRFkredit er mentor for socialøkonomiske iværksættere – eksempelvis værestedet 'Muhabet' for flygtninge og indvandrere. Se [2]
  • Julekortdonation hvor der doneres penge til sociale projekter der gør en særlig indsats for børn og unge i Danmark.

[3]

Administrende direktører[redigér | rediger kildetekst]

Kilder/Eksterne Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Morten Brink Iwersen (25. november 2009). "Danmarkshistoriens største tvangsauktion begynder i dag". DR.
  2. ^ Muhabet værested for psykisk syge og sårbare, med fokus flygtninge og indvandrere
  3. ^ "BRF CSR – projekter". Arkiveret fra originalen 28. december 2018. Hentet 27. april 2021.