Kongens Lyngby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kongens Lyngby
Storkøbenhavn
Overblik
Bydel: Kongens Lyngby
Postnr.: 2800 Kgs. Lyngby
Kommune: Lyngby-Taarbæk Kommune
Indbyggertal kommune: 55.240[1] (2017)
Indbyggertal bydel: 54.759[1] (2017)
Sogn(e): Kongens Lyngby Sogn
Lyngby Kirke
Lyngby Kirke
Oversigtskort

Kongens Lyngby er en nordlig bydel i Storkøbenhavn beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune[2] i Region Hovedstaden.[2] Bydelen har postnr. 2800[3] med postdistriktet 'Kongens Lyngby'[3] eller i forkortet form 'Kgs. Lyngby'. I Kongens Lyngby bor 54.759 indbyggere (2017)[1].

Kongens Lyngby blev givetvis grundlagt i vikingetiden, men allerede i stenalderen, har der boet mennesker i området. Den ældste del af byen findes i Bondebyen, mens den ældste bygning er Lyngby Kirke, der blev opført omkring 1150. I midten af 1800-tallet blev landsby til en stationsby, da den fik jernbaneforbindelse. Foruden Kongens Lyngby ligger følgende bydele i Lyngby-Taarbæk Kommune: Virum, Brede, Lundtofte, Hjortekær, Ørholm, Sorgenfri og Taarbæk.[4]

Lyngbymotorvejen går fra København til byen, og Helsingørmotorvejen forløber også tæt forbi. Fra Lyngby Station afgår et stort antal busser og S-tog, og byen har meget detailhandel, der især er koncentreret i området omkring Lyngby Storcenter og Lyngby Hovedgade. Adskillige større danske virksomheder har hovedkvarter i Kongens Lyngby, og Danmarks Tekniske Universitet har omkring 10.000 studerende og mere end 5.000 ansatte. Derudover findes flere ungdomsuddannelser og folkeskoler.

Lyngby Kulturhus med biograf, Frilandsmuseet og spillestedet Templet er blandt byens mange kulturtilbud. Desuden findes adskillige sports- og idrætsklubber, hvoraf flere har vundet nationale mesterskaber.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Navnet Lyngby stammer givetvis fra vikingetiden, hvor byen antages grundlagt. Betegnelsen Kongens Lyngby skyldes at byens jord indtil Reformationen i 1536 var krongods og altså tilhørte kongen.[5]

Til trods for at navnet Kongens Lyngby er det autoriserede stednavn,[2] fremgår det af den officielle hjemmeside for Lyngby-Taarbæk Kommune, at kommunen også kalder Kongens Lyngby for Lyngby.[4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fund af stenredskaber ved Tordals Mose har vist, at der allerede i stenalderen for 8.500 år siden, var bopladser ved Kgs. Lyngby. Selve byens navn indikerer, at den sandsynligvis er grundlagt i vikingetiden 8001050. Lyngby Kirke er fra ca. 1150, og byen er antagelig opstået omkring vadestedet over Mølleåen tæt ved kirken, hvor der var fine forhold for vandmøller.

I 1682 bestod Lyngby af 21 gårde, 3 huse med jord og 21 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 1.106,5 tønder land skyldsat til 219,78 tønder hartkorn.[6] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[7]

Bondebyen der ligger nordøst for kirken, stammer fra 1600-tallet. Nørregade 10 i dette kvarter er opført ca. 1775 og anses derfor for at være det ældste hus i Bondebyen.

Lyngby Hovedgade var udlagt som en del af Kongevejen og har været afspærret med bomme, nordligst ved Store Kro og sydligst ved Kroen "Holland". Kongevejen var offentlig mellem disse to bomme.

Efter at Jean Marmillod i 1767 anlagde den nuværende Kongevej, blev hele vejen tilgængelig. Der skulle dog betales bompenge, hvilket fortsatte helt frem til 1915.

1800-tallet[redigér | redigér wikikode]

Præstegården tæt ved Lyngby Kirke.

Allerede omkring 1800 var Kongens Lyngby en forholdsvis stor by med 890 indbyggere, i 1840 1.175 indbyggere, i 1860 1.751 indbyggere, i 1870 1.732 indbyggere og i 1880 2.221 indbyggere.[8] Ved midten af 1800-tallet havde Lyngby 150 gårde og huse, nogle i 2 etager, til dels tegltægte. Byen havde derved "Liighed med en lille Kjøbstad". Byen havde kirke, præstegård, skole, postkontor, distriktslægebolig, apotek, en afdeling af Gentofte hospital, 2 gæstgivergårde eller værtshuse, 1 vandmølle, 1 jernstøberi, 1 maskinbyggeri, 1 fabrik for landbrugsredskaber og tæt ved 1 teglbrænderi med en årlig produktion på 1½ mio. sten.[9]

I 1863 fik Kongens Lyngby togforbindelse til København H, hvilket medførte, at det rigere borgerskab fik mulighed for at flytte til Kgs. Lyngby i helårsboliger. I 1880 havde byen 2.221 indbyggere.[10] Lyngby Hovedgade fik som det første sted i Danmark elektrisk belysning.

I 1890 havde byen 2.556 indbyggere.[10] I 1890'erne blomstrede industrien langs Mølleåen, og der blev gennemført store udstykninger af villagrunde i Kgs. Lyngby (Digterkvarteret og Fuglevadskvarteret). Omkring århundredeskiftet beskrives Kongens Lyngby som "en købstadlignende Landsby med til Dels brolagte Gader, flere ret anselige, 2 Stokværk høje Huse med Tegl- eller Skifertag, mange Butiker, smukke Landsteder osv."[10] Byen havde 274 huse, kirke, præstegård, menigheds- og missionshus (opført 1887), skole, privat realskole og 3 private pigeskoler, amtssygehus med 27 senge og 4 i epidemisygehuset, hospital, apotek, et asyl (oprettet 1860), børnehjemmet "Børnely" (oprettet 1853), Brede Plejehus (oprettet 1863), "Aldersly" for trængende ældre ægtepar (oprettet af Lyngby Sogn velgørende Forening) og Lyngby Arbejderforenings Stiftelse, Lyngby Landboskole og Grundtvigs Højskole, gasværk (oprettet 1895), flere hoteller og større traktørsteder, bogtrykkeri, der udgav "Kjøbenhavns Amts Avis", station på den nordsjællandske jernbane (ny udvidet station, opført i 1891 efter tegninger af N.P.C. Holsøe), postkontor med 1 postmester og 1 ekspedient og telegrafstation, telefonforbindelse med hovedstaden og flere større fabrikker, således 1 maskinfabrik, 1 messingvarefabrik og 1 jernstøberi, 3 klæde-, uld- og tøjfabrikker, 1 gardinfabrik og 1 sukkerraffinaderi (aktieselskab, oprettet 5/5 1895, aktiekapital 300.000 kr.). Lyngby var valgsted for daværende Københavns Amts 4. Folketingskreds og bolig for distriktslægen i daværende Kjøbenhavns Amts nordre distrikt.[10]

Stationsby og satellitby[redigér | redigér wikikode]

Kongens Lyngby voksede betydeligt i første halvdel af 1900-tallet: i 1901 3.701 indbyggere, i 1906 4.329 indbyggere[11], i 1911 5.240 indbyggere, i 1916 5.791 indbyggere, i 1921 6.530 indbyggere[12], i 1925 7.385 indbyggere, i 1930 8.724 indbyggere, i 1935 13.178 indbyggere,[13] i 1940 18.325 indbyggere.[14] En følge af den fremadskridende forstadsudvikling omkring København og ikke mindst mod nord gjorde, at Kongens Lyngby samtidig sammenvoksede med andre byområder til at udgøre et mere eller mindre sammenhængende forstadsområde, men endnu så sent som i 1930 kunne Kongens Lyngby regnes som en satellitby i forhold til Storkøbenhavn.

I 1911 havde Kongens Lyngby 5.240 indbyggere, heraf ernærede 271 sig ved landbrug, 2.519 ved håndværk og industri, 893 ved handel, 322 ved transport.[15]

Omkring 1920 beskrives byen således: "Byen har Kirke; Præstegaard, Missions- og Menighedshus, stor Kommuneskole (bygget i Pavillonstil), Gymnasium, flere Privatskoler, tekn. Skole, Folkehøjskole (Grundtvig’s), som tillige ejer Landboskolen (grundl. 1867 af J. C. la Cour), Landbrugsmuseum (1906 overtaget af Staten, indeholder c. 10000 Numre), Folkemuseets Bygningsafdeling samt flere Forsøgsanstalter. Foruden Amtssygehus og Hospital findes flere humanitære Indretninger, saaledes Kommunens Alderdomshjem og to andre, »Lykkensgave« og »Aldersly«, L. Arbejderforenings Stiftelse, 2 Børnehjem, Magdalenehjemmet »Skovtofte« o. fl. Af Pengeinstitutter: Sparekassen og Banken for L. og Omegn. L. er Station paa Nordbanen og Udgangspunkt for Privatbanen L.—Vedbæk (aabnet 1900), den har Postkontor med Telegraf- og Telefonstation, Gas-, Vand- og Elektricitetsværk, flere Hoteller, Gæstgiverier og Traktørsteder. Der findes fl. industrielle Anlæg, saaledes Binder & Co.’s Klæde-, Uldvare- og Tæppefabrik, Gardin- og Tekstilfabrik, Farveri- og Merceriseringsanstalt, »Dansk Staalindustri«, Sukkerraffinaderi, 2 Maskinfabrikker, Cementfabrik, endvidere Fabrikker for Tilvirkning af Staalrør, Halmvarer, Trævarer, Papirposer, Vogne, Kemikalier, Mineralvande m. m."[16]

I 1930 havde Kongens Lyngby 8.724 indbyggere, hvoraf 296 levede af landbrug, 3.794 af håndværk og industri, 1.321 af handel, 612 af transport, 1.029 af immateriel virksomhed, 620 af husgerning, 937 var ude af erhverv og 115 havde ikke angivet erhverv.[17]

I 1930'erne byggedes Ulrikkenborgkvarteret i tidens funkis-stil.[18]

Byudviklingsplanlægning[redigér | redigér wikikode]

Den fremadskridende byudvikling fik også betydning for byplanlægningen. Da den såkaldte "Fingerplan" - Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn - blev offentliggjort i 1947 med sit forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsområdet langs banelinjer, blev det også forudsat, at Kongens Lyngby kunne vokse og på længere sigt udgøre et sammenhængende forstadsområde sammen med blandt andet Gladsaxe og Bagsværd, hvorimod der ikke var forudset en sammenvoksning med Virum mod nordvest og Lundtofte mod nordøst.[19] Fingerplanen førte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte nedsættelse af et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen til planlægning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsområdet i form af en såkaldt byudviklingsplan.[20]

Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde". Da Kongens Lyngby havde station på Nordbanen,med S-togsbetjening, regnedes byen som et af de steder, der trafikmæssigt var hensigtsmæssigt for byudvikling[21], og under indtryk af, at området var byggemodnet i form af kloakering[22], og at byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser[23], blev hele det udpegede byudviklingsområde i tilknytning til Kongens Lyngby lagt i inderzone, det vil sige kunne bebygges når og hvis, kommunalbestyrelsen ønskede det.[24]

Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med "Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 7 for Københavns-egnens byudviklingsområde" fra 1966, som for Kongens Lyngbys vedkommende indebar en praktisk talt fuldstændig udbygning af området fra Furesøen i vest til Hørsholmmotorvejen i øst, idet dog en del af området omkring Mølleåen samt nord for Lyngby Sø og Bagsværd Sø mod vest forudsattes bibeholdt i landzone.[25]

Frederiksdal Gods omfattende blandt andet Frederiksdal Skov og Spurveskjulskoven blev fredet i 1943, Lyngby Åmose blev fredet i 1949.[26]

Nyeste tid[redigér | redigér wikikode]

Det har været diskuteret i kommunalbestyrelsen, hvorvidt Kongens Lyngby skal oprette en decideret gågadeLyngby Hovedgade, med et caféliv og muligheder for shopping[Kilde mangler].

I 2013 solgte Lyngby-Taarbæk kommune grunden på Kanalvej overfor Lyngby Storcenter til Danica Pension. Danica Pension vil da over de kommende år udvikle området med et 40.000 kvadratmeter stort bolig- og erhvervsbyggeri til 1,2 milliard kroner. Danica Pension har udviklet projektet sammen med Henning Larsen Architects, COWI og Alectia. Microsoft Danmark og Microsoft Development Center Copenhagen flyttede deres hovedsæde med 900 ansatte til den nye bebyggelse.[27]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Det centrale Kongens Lyngby er en mindre og tæt bebyggelse med købstadspræg og er et trafikknudepunkt. Der er cirka 250 butikker fordelt på cirka 120.000 kvadratmeter. Den lille bydel på sydvestsiden af Lyngby Station kaldes for Ulrikkenborg.

Som opstillingskreds til valg dækker Lyngbykredsen hele Lyngby-Taarbæk Kommune (før 1. januar 2007 tillige Søllerød Kommune). Kredsen er opdelt i 10 afstemningsområder, hvoraf "Lyngby Midt" har afstemning på Lyngby Rådhus.

Demografi og afgrænsning[redigér | redigér wikikode]

Siden folketællingen i 1935 har Danmarks Statistik regnet Kongens Lyngby og resten af Lyngby-Taarbæk Kommune som en forstad til København, der består af Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommune.[31] Geografisk ligger Kongens Lyngby ca. 11 kilometer nord for København centrum.[32]

Historiske befolkningstal for Kongens Lyngby[a]
År Indb.
1801 890
1840 1.175
1860 1.751
1870 1.732
1880 2.221
1890 2.556
1901 3.701
1906 4.329
1911 5.240
1916 5.791
1921 6.530
1925 7.385
1930 8.724

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Lyngby Station hvorfra både S-tog og busser afgår.

Lyngby er forbundet med Københavns Hovedbanegård og de fleste omkringliggende byer med både bus og S-tog. Både S-togslinjerne A og E har stop på Lyngby Station, hvorfra der også afgår S-busser mod Hvidovre, Ishøj og Hundige, samt busser til bl.a. Nørreport Station, Hillerød og Gentofte. Stationen er et trafikalt knudepunkt med Buddingevej syd for stationen og Klampenborgvej nord for. I 2015 besluttede kommunen at lukke Ndr. Torvevej der forbinder Buddingevej og Klampenborgvej, i forbindelse med anlæggelse af Ring 3 Letbanen.[35] Beregninger forudser en markant sækning af biltrafikken. I 1990'erne blev vejene i det centrale Lyngby omlagt hvorved biltrafikken også faldt, mens handelen steg.[36]

Buddingevej går under en viadukt under motorvejen, og det er den eneste større vej i det centrale Lyngby, der krydser motorvejen. Ved særligt kraftige regnfald som skybruddene i 2011 og 2014 er stationen ofte oversvømmet.[37][38][39]

Lokalbanen Nærumbanen går fra Jægersborg til Nærum og stopper på både Lyngby Lokal Station og Nørgaardsvej Station.

Helsingørmotorvejen og Motorring 3 går tæt forbi Lyngby og forbinder den med landets øvrige motorvejsnet. Lyngbymotorvejen forbinder Kongevejen i Virum med Motorring 3 og går oven på Lyngby Station og de tilhørende butikker.

Der er cykelstier i store dele af byen, og der er ligeledes cykelstier til de omkringliggende byer. Byen har ingen egentlig gågade, men der findes flere pladser og stykker, hvor biler ikke kan køre som stykket mellem stationen og Lyngby Hovedgade, pladsen bag kulturhuset og Ulrikkenborg Plads bag stationen.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

COWI's hovedkontor i Lyngby.

Flere større virksomheder holder til i Kongens Lyngby. Danske Capital har kontorer på Parallelvej tæt ved Lyngby Station med 600 ansatte,[40] hvor også Danica Pension holder til. Realkreditinstituttet BRFkredit har til huse på Klampenborgvej[41] og ingeniørfirmaet COWI[42] og den internationale kontorkæde Regus[43] holder også til på Parallelvej. Kemivirksomheden Haldor Topsøe A/S har hovedkvarter på Nymøllevej længere nede ad Mølleåen.[44]

Retten i Lyngby har til huset på Lyngby Hovedgade 96.[45]

Byen har meget detailhandel, der er koncentreret om Lyngby Hovedgade, Lyngby Storcenter og Magasin. Storcentret åbnede i 1973 og rummer over 100 butikker. Magasin var en ny afdeling af Magasin du Nord, som ligger på Kongens Nytorv i København, og den åbnede i 1961.[46] Desuden findes flere større butikker og varehuse heriblandt ILVA som åbnede i 1989 og er blevet udvidet og renoveret siden og forhandler boligartikler, og byggemarkedet Johannes Fog.

I 2015 åbnede Microsoft sit danske hovedkontor på Kanalvej overfor Lyngby Storcenter.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Kgs. Lyngby er hjemsted for flere uddannelsesinstitutioner. Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der uddanner ingeniører har deres campus på sletten ved Lundtofte og har knap 10.000 studerende, samt flere tusinde ansatte i forskning, administration og teknikafdelinger.[47] Oprindeligt lå universitetet i Sølvgade i København, men i perioden 1962-1974 flyttede man til Lundtoftesletten,[48] som tidligere havde rummet Lundtofte Flyveplads.[49]

Medieskolen Lyngby er på Firskovvej uddanner unge under 25, der endnu ikke har taget en ungdomsuddannelse.[50] Lyngby Tekniske Gymnasium ligger på DTU campus og tilbyder eleverne en HTX,[51] mens Lyngby-afdelingen af Handelsskolen København Nord ligger ved siden af DTU. [52] Lyngby Tekniske Skole lå tidligere på Mortonvej.

Der er fire privatskoler i Lyngbys område: Billums Privatskole på Buddingevej, Lyngby private Skole på Lyngby Hovedgade, Lyngby Friskole på Gl. Bagsværdvej og den katolske Sankt Knud Lavard Skole på Toftebæksvej.[53][54]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Lyngby Kulturhus, der udover cafeer og restauranter indeholder Kinopalæet.

Lyngby har flere kulturtilbud og adskillige foreninger.

Nationalmuseets afdeling Frilandsmuseet, er et frilandsmuseum, der ligger i den nordlige ende af byen på Kongevejen mod Virum. Museet besøges af over 200.000 gæster hvert år og har mere end 100 historiske bygninger, der er blevet flyttet til området. I bydelen Bondebyen tæt ved Lyngby Lokal Station findes også mange gamle bygninger.

I Lyngby Kulturhus findes flere restauranter og cafeer samt biografen Kinopalæet. Kulturhuset blev bygget i slutningen af 1990'erne, og Kinopalæet, der åbnede i 2001 og hvis største sal rummer omkring 500 siddepladser, viser film af bredere appel.[55]

Spillestedet Templet, ved Lyngby Station har koncerter næsten hver weekend, og plads til over 200 gæster. Amatørorkestret Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester, der blev grundlagt i 1957, holder sædvanligvis deres prøver i Kuhlausalen i Lyngby Kulturhus.[56]

Der ligger flere kirker i byen, hvoraf den ældste er Lyngby Kirke fra ca. 1150. Derudover findes baptistkirke ligger på Odinsvej, egentlig i bydelen Ulrikkenborg og Apostolsk Kirke ligger på Toftevang ikke langt fra Lyngby Kirke, og et stenkast derfra ligger den katolske Sankt Knud Lavards Kirke.

I Lyngby Storcenter findes hotellet Scandic Erimitage der er en del af hotelkæden Scandic Hotels.

Idræt og sport[redigér | redigér wikikode]

Kgs. Lyngby har et foreningsliv, hvor kommunens politik er at støtte idræt og sport på motionsniveauet samt på konkurrenceniveauet. I Kgs. Lyngby findes en række idræts- og sportsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Flertallet af foreningerne bygger deres fællesskab på idrætten, men der eksisterer også klubber, der har fokus på sportsmesterskaber på alle alderstrin. Eksempelvis har der været danske mestre i flere af sportsgrenene. Der kan nævnes Lyngby Boldklub, der både har vundet Danmarksmesterskaberne og pokalturneringen flere gange, og hockey Orient Lyngby, der har vundet både inden- og udendørsmesterskaberne flere år i træk.

Internationalt har Lyngby Tennisklub markeret sig med Wimbledon-vinderen Frederik Løchte Nielsen.[57] Medlemmer af Lyngby Kanoklub har vundet olympiske medaljer og verdensmesterskaber. [58] Svømmeverdensmesteren og Årets sportsnavn 2011 Jeanette Ottesen kom fra Lyngby Svømmeklub, mens 2014's junior-verdensmester i udspring, Andreas Sargent Larsen, kommer fra Lyngby Udspringsklub.[59] Lars Andersen fra Lyngby Bueskyttelaug har gjort sig bemærket som hurtigskydende bueskytte.[60]

Lyngby Stadion findes bl.a. fodboldbaner, tennisbaner, Lyngby Svømmehal og mange sportsklubber fra byen holder til her.

Historiske bygninger og bevaringsværdi[redigér | redigér wikikode]

Lyngby søndre mølle fra 1903.
G.F. Duckwitz boede på landstedet Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2, under og efter 2. verdenskrig.

Kongens Lyngby har registreret bygninger efter bevaringsværdi efter den såkaldte SAVE-metode (Survey of Architectural Values in the Environment).[61] Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:[62]

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Originalitet
  • Tilstand

Eksempler på bevaringsværdige bygninger:

Nord for Sorgenfri Slot ved Kongevejen ligger Frilandsmuseet med en mængde gamle gårde og huse.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kilde for 1801-1890,[33] for 1901-1930[34]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ a b c Stednavneudvalget - autoriserede stednavne, side 686. Hentet den 14. august 2014.
  3. ^ a b Post Danmark - Søgning på Kongens Lyngby. Hentet den 14. august 2014.
  4. ^ a b Lyngby-Taarbæk Kommune - Nøgletal. Hentet den 14. august 2014.
  5. ^ Turistforeningen for Kongens Lyngby og omegn. Hentet 3. maj 2015
  6. ^ Pedersen, s. 2
  7. ^ Frandsen, bilagskort
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 3. Rk 4. Bind: Folkemængden i Kjøbstæderne og i Landsognene i Kongeriget Danmark efter Tællingen den 1ste Februar 1880; Kjøbenhavn 1882; s. 52
  9. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; Bind 1; Kjøbenhavn 1858; s. 158
  10. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 271
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 37. Bind 1. Hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark; København 1911; s. 105
  12. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 63. Bind 1. Hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 i Kongeriget Danmark; København 1921; s. 69
  13. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 101. Bind 1. Hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 i Kongeriget Danmark; København 1936; s. 163
  14. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser 4. Række 113. Bind 3. Hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 i Kongeriget Danmark; København 1941; s. 114
  15. ^ J.P. Trap: Danmark, 4. udgave
  16. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XVI; København 1924; s. 163f
  17. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5. Række Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 128
  18. ^ Rastrup, J.A.C. "Nyere bydannelser i Lyngby-Taarbæk kommune" Bygningsteknik, side I-1 til I-8. Nr. 3, 11 Januar 1936.
  19. ^ Gaardmand, s. 35-38
  20. ^ Gaardmand, s. 38
  21. ^ Betænkning 2, s. 17
  22. ^ Betænkning 2, s. 21
  23. ^ Betænkning 2, s. 25
  24. ^ Betænkning 2, bilagskort
  25. ^ Betænkning 7, bilagskort
  26. ^ Dahl, s. 20
  27. ^ Steen Trolle (16. April 2013). Her er planerne for Kanalvejsgrunden: Microsoft-hovedsæde, butikker og studieboliger. Det grønne område. 
  28. ^ Geoservicen Posternummer. 
  29. ^ Vis koordinater på Google Map
  30. ^ Vis koordinater på Google Map
  31. ^ "Tabel 6". Folketal, areal og klima 1901-60. Statistiske undersøgelser Nr. 10. København: Det statistiske departement. 1964. s. 56-57. 
  32. ^ Afstande beregner.
  33. ^ Statistik Årbog 1896. København: Statens Statiske Bureau. 1896. 
  34. ^ Christian Wichmann Matthiessen (1985). Danske byers folketal 1801-1981. Statistiske undersøgelser nr. 42. Danmarks Statistik. 
  35. ^ http://estatemedia.dk/news/singleview/article/letbaneloesning-paa-plads-i-lyngby-taarbaek-kommune.html
  36. ^ Jacob Deichmann, arkitekt MAA, Anders Nyvig A/S. AUC Trafikdage 1998: Ombygning af Lyngby Hovedgade, side 8-10
  37. ^ Kraftig regn generer Hovedstadens kollektive trafik. Myldretid.dk. Hentet 13/9-2014
  38. ^ OVERBLIK: Københavns veje, metro og S-tog hårdt ramt af skybrud. DR. Hentet 13/9-2014
  39. ^ Veje i København ødelagt og lukket efter skybrud. TV 2. Hentet 13/9-2014
  40. ^ Grete Hansen (10. november 2011). Investerer 600 milliarder kroner fra Lyngby. det grønne område. 
  41. ^ BRFkredit
  42. ^ COWI - COWI Group - Consultancy within Engineering, Environmental Science and Economics
  43. ^ Regus. Regus. Hentet 15/9-2014
  44. ^ Haldor Topsoe - Research | Technology | Catalysts
  45. ^ domstol.dk - Retten i Lyngby
  46. ^ Kommunens historie. Lyngby-Taarbæk Kommune. Hentet 28/12-2014
  47. ^ Om DTU. Danmarks Tekniske Universitet. Hentet 28/12-2014
  48. ^ Lundtoftesletten. Danmarks Tekniske Universitet. Hentet 28/12-2014
  49. ^ [Prins, Eigil (1985), 'Lyngby-Bogen 1985 - Der var engang en flyveplads, Lundtofte Flyveplads 1916-1959, Kongens Lyngby: Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune, ISBN 87-87298-13-9 
  50. ^ Medieskolen Lyngby » Forside
  51. ^ TEC - Lyngby Tekniske Gymnasium
  52. ^ Home
  53. ^ Private skoler. Lyngby-Taarbæk Kommune. 27. november 2008. 
  54. ^ Profil og undervisning. Sankt Knud Lavard Skole. 
  55. ^ Nordisk Film Biografer Lyngby. Kino.dk. Hentet 29/12-2014
  56. ^ LTSOs historie. Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester. Hentet 29/12-2014
  57. ^ Pernille Borenhoff (12. juli 2012). Wimbledonmester fejret på rådhuset. Det grønne område. 
  58. ^ Lyngby Kanoklub fylder 75 år. Det grønne område. 2. juli 2012. 
  59. ^ Anne Vegeberg Hansen (11. september 2014). Danmark har fået en junior-verdensmester i udspring. Dansk Svømmeunion. 
  60. ^ Maria Bundgaard (2. december 2012). Kan skyde ti pile på 4,9 sekunder. TV2. 
  61. ^ Lyngby-Taarbæk Kommune - Bevaringsværdige bygninger og bygningskultur. Hentet den 7. maj 2016.
  62. ^ Kulturstyrelsen - Fredede & bevaringsværdige bygninger. Hentet den 7. maj 2016.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]