Barbareskstaterne
Barbareskstaterne eller Barbareskkysten var i tidlig moderne tid den del af Nordafrikas middelhavskyst, som var hjem för barbareskpiraterne.
Selv om Barbareskkysten havde navn efter berberne, var det først med almohaderne at området blev samlet. Barbareskpiraterne (som stod under de stedlige herskeres beskyttelse, og derfor vel må regnes som kapere) var berygtede i Europa på grund af deres togter i Middelhavet og store dele af Atlanterhavet op til Island, blandt andet fordi deres fanger blev solgt på slavemarkeder på Barbareskkysten.
Fra det 17. århundrede prøvede de europæiske handelsmagter at bekæmpe kaperne med straffeekspeditioner, og den nederlandske søfarer Michiel Adriaenszoon de Ruyter var blandt andet kendt som kaperjæger. I løbet af det 18. århundrede blev barbareskpiraterne udryddet ved at mange af deres baser blev ødelagt af europæiske straffeekspeditioner (Danmark afsendte således i 1770 "Den Algierske Ekspedition").
Barbareskstaterne indgik aftaler med de søfarende nationer om betaling af tribut for at få piraterne til at lade trafikken være i fred. Sverige betalte således tribut til Marokko frem til 1845, mens Frankrigs erobring af Algeriet i 1830 gjorde en ende på betalingerne dér. Da Danmark i 1814 overdrog Norge til Sverige, og Norge fik sit eget flag, gav dette flag ingen beskyttelse mod piraterne, fordi Norge ingen aftale havde. Derfor måtte norske søfolk frem til 1838 benytte det svenske flag, når de skulle syd for Kap Finisterre.
Se også
Kilder
- Barbaresk-staterna i Nordisk familjebok (2. udgave, 1904)
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |