Barner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Slægtens våben

Barner er navnet på en tysk uradelig slægt, der senere er kommet til Danmark. Slægten stammer fra Schwerin i Mecklenburg, og slægtsvåbenskjoldet er en jernklædt arm med guldhandske, der holder en brændende fakkel i et blåt felt; på hjelmen er der tre røde faner, nogen gange med sølvkors.

Joachim Hartwig Johann von Barner (1699-1768) kom til Danmark, hvor han blev gehejmeråd, hvid ridder og amtmand over Kalundborg, Dragsholm, Sæbygård og Holbæk Amter. I 1738 købte han Vedbygaard, som han ved testamente af 17. maj 1767 oprettede til stamhuset Barnersborg.

Til successorer blev indsat tre sønner af hans fætters søn, generalmajor Helmuth Gotthardt Barner (1714-) til Algestrup og Egemarke. Den næstældste af disse, kammerjunker Hartvig Gottfried Barner (1763-1811), fik 1794 bevilling til at substituere stamhuset med en fideikommiskapital for sin slægt. Sidstnævnte havde i sit første ægteskab med baronesse Margrethe Krabbe Lehn datteren Christiane Henriette Barner (1788-1860), gift første gang med kammerherre, baron O. D. Kaas-Lehn, anden gang med kammerherre, baron H. C. Rosenørn-Lehn; hun fik i 1804 Baroniet Guldborgland i sin besiddelse efter sin morfader, baron P.A. Lehn, og 1860 – ganske kort før sin død – besiddelsen af Baroniet Lehn efter sin mosters datter, baronesse P.C.E. Rantzau-Lehn.

En række af ovennævnte generalmajor H.G. Barners efterkommere blev 3. juli 1872 naturaliserede som dansk adel.

En sønnesøn, kammerherre Helm Gotthard Barner (1791-1851), fik ved patent af 6. maj 1846 tilladelse til at føre navnet Barner-Charisius og det marseliske våben i forbindelse med sit eget, efter at have tiltrådt besiddelsen af stamhuset Constantinsborgs fideikommis, hvortil han havde erhvervet arveret gennem sin moder.

Grev Frederik Holger von Barner (1765-) er stamfader til linjen Eskildstrup ved Haslev, som hans søn, hofjægermester Leopold Theodor von Barner (1809-) gift med Julie Aurelia Munk arvede i 1831 og ejede i 41 år. Sønnen, kammerherre Hans Sophus Vilhelm von Barner (1839-) besad Eskilstrup i 34 år, som han barnløs testamenterede til Indre Mission i 1922. Hans ældre broder Christian von Barner (1834-) forpagter af Eriksholm og Løvenborg) oprettede i 1904 "Det Barnerske Fideikommis" til benefice for sine to døtre Edele Margrethe (Eriksholm) og Soffy Julie v. Barner (Løvenborg) – (stiftsdamer på Vallø), hvis eneste nulevende recipient er hans oldebarn øjenlæge Søren Barner (født 1941) gift med Glen Mariann Barner (1950-2012) og deres 3 børn, Ann Camilla (født 1971) gift Barner-Christensen, mellemste bror Piet Ulrik Barner (født 1974) og den yngste Mark Ole Barner (født 1980). Christians broders (Konrad f 1836) datter, stiftsdame Anna Margrethe Iselin v. Barner (1864-),oppebar det for stamhuset Rosenfeldt substituerede fideikommis. Foruden de nævnte gårde har medlemmer af slægten bl.a. ejet Søbo, Kalundborg Ladegaard, Rosenfeldt, Dønnerup, Grundmosegård og Ormstrup (Friisholt). Ikke alle linjer af slægten er naturaliseret som dansk adel.

Slægtens våbenskjold af grenen Eskildstrup bærer inskriptionen "Melior lucem incendere, quam obscurum furere" (hellere tænde lys, end forbande mørke).

Der lever fortsat 3 grene af slægten von Barner i Danmark:

  1. Linjen Zaschendorf-Alkestrup-Egemarke.
  2. Linjen Zaschendorf-Barnersborg.
  3. Linjen Zaschendorf-Eskildstrup.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]