Benny Andersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 30. sep. 2008, 16:54 af Kaare (diskussion | bidrag) Kaare (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Mads Ren`ai, fjerner ændringer fra 91.143.118.134 (bidrag))
Denne artikel omhandler digteren og komponisten Benny Andersen. Opslagsordet har også en anden betydning, se Benny Andersen (flertydig).

Benny Andersen (født 7. november 1929 i Vangede), dansk digter, lyriker, forfatter, komponist og pianist.

Han har udgivet digtsamlinger, noveller, romaner, essays og børnebøger, bl.a. bøgerne om Snøvsen. Har endvidere skrevet tv- og teaterdramatik. Modtog i 1985 Modersmål-Prisen. Han blev æreskunstner i Østermarie i 2004 og fik i den anledning opkaldt Benny Andersens Boldgade efter sig i byen.

Benny Andersen er den mest læste og sungne moderne danske lyriker. Han mestrer det danske sprog på en underfundig måde, hvor han bringer ordspil og anden leg med ord ind i lyrikken i kombination med humor, skæve synsvinkler og små puf til danskernes dobbeltmoral. Benny Andersen er ikke mindst kendt for sit langvarige samarbejde med Povl Dissing.

Hans første digtsamling udkom i 1960 og hed Den musikalske ål. Mest kendt er er nok Svantes viser fra 1972, som de fleste danskere har taget til sig. Hans Samlede digte 1960 - 1996 har slået alle rekorder for lyrik og er udkommet i over 100.000 eksemplarer.

Benny Andersen er medlem af Det Danske Akademi fra 1972.

Udvalgte digtsamlinger, romaner, noveller, m.m.

  • Den musikalske ål (digte), 1960.
  • Kamera med køkkenadgang (digte), 1962.
  • Bukserne, 1963.
  • Nikke Nikke Nambo og andre danske børnerim og remser, 1963.
  • Den indre bowlerhat (digte), 1964.
  • Portrætgalleri (digte), 1966.
  • Det sidste øh og andre digte (digte), 1969.
  • Her i reservatet (digte), 1971.
  • Tiden og storken (digte), 1985.
  • H.C. Andersens land (digte), 1990.
  • Chagall og skorpiondans (digte), 1991.
  • Denne kommen og gåen (digte), 1993.
  • Verdensborger i Danmark (digte), 1995.
  • Verden udenfor syltetøjsglasset (digte), 1996.
  • Sjælen marineret (digte), 2001.
  • Svantes lykkelige dag, 2003.
  • Samlede noveller (noveller), 2003.
  • Spredte digte (digte), 2005.

Eksterne links

ForfatterSpire
Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi