Bertha Wegmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Bertha Wegmann

Bertha Wegmann by Georg E. Hansen cropped.jpg

Personlig information
Født 26. december 1847Rediger på Wikidata
SoglioRediger på Wikidata
Død 22. februar 1926 (78 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Heinrich Buntzen, F.C. Lund, Wilhelm Lindenschmit den yngre, Eduard KurzbauerRediger på Wikidata
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Arbejdssted KøbenhavnRediger på Wikidata
Kendte værker Portræt af maleren Jeanna Bauck, Ung moder med sit barn i en haveRediger på Wikidata
Genre PortrætRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Bertha Wegmann, Jeanna Bauck, ca. 1887, Den Hirschsprungske Samling.

Bertha Wegmann (født 16. december 1847 i Soglio, kanton Graubünden, Schweiz, død 22. februar 1926 i København), dansk kunstner.

Hun var i sin samtid en kendt og eftertragtet portrætmaler og malede talrige bestillingsarbejder for samfundets spidser. Også nogle af sine nærmeste venner har hun skildret med slående indlevelse. Personligt var hun dog mest optaget af at male landskaber, stilleben og genrebilleder, som udgør størstedelen af hendes oeuvre. Det er imidlertid primært som portrætmaler, Wegmann er kendt.

Opvækst og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Wegmann var født i Schweiz, hvor hendes far Eberhard Ludwig Wegmann (1810-1869) var overforstinspektør. Sammen med Cathrine Wegmann (født Mini, 1821-1857) havde han fem børn, hvoraf Bertha var nummer to. Da hun var fem år, flyttede familien til København, idet faren skiftede karriere og blev kapsel- og eddikefabrikant. Angiveligt kom Wegmanns kunstneriske impuls fra faren, der selv var kreativt begavet, men aldrig havde haft mulighed for at forfølge en kunstnerisk løbebane.

I ungdomsårene modtog Wegmann tegneundervisning af Frederik Ferdinand Helsted og maletimer af Heinrich Buntzen og F.C. Lund, der begge var rundede af den tyske malestil, kendetegnet ved en dunkel palet og akademisk tilgang. Da Kunstakademiet i København ikke optog kvinder, sørgede hendes far i 1867 for, at hun i en alder af 19 år kunne rejse til München for at fortsætte sin kunstneriske uddannelse. Her forblev hun i tretten år og var elev hos genremaleren Edouard Kurzbauer og historiemaleren Wilhelm von Lindenschmit. Hun knyttede også et nært venskab med den svenske maler Jeanna Bauck, som hun foretog mange studieudflugter med, bl.a. i de sydtyske bjerge og til Italien.

I 1870'erne tog Wegmann sammen med Bauck til Paris, og mødet med naturalismen, der var i højsædet her, førte til et stilistisk nybrud i hendes kunst. Naturalisterne dyrkede friluftsmaleriet, og arbejdede med en langt friere farveholdning og penselføring, inspireret af det flygtige lys og vejrlig udendørs og af storbyens hastige liv. Wegmanns malerier er fra da af båret af en lysere palet og lettere penselføring, der tydeligt bærer præg af skiftet fra en tysk til en fransk orientering i hendes kunst.

Gennembrud og karriere[redigér | redigér wikikode]

Allerede i 1873, mens Wegmann levede udenlands, debuterede hun på Charlottenborgs forårsudstilling. I 1877 modtog hun betydelig anerkendelse, da hun her udstillede sit maleri En enke med sit barn, et maleri der bærer præg af årene i München og den stil hun lærte der. I 1880 udstillede hun for første gang på Salonen i Paris, hvor hendes værk fik den ærefulde 'Mention honorable'. To år efter, i 1882, blev hun sammesteds præmieret med en sølvmedalje, da hun udstillede et portræt af sin søster. Det var en væsentlig anerkendelse for en kunstner således at blive fremhævet blandt 5-7000 udstillende, og det resulterede i at den danske kunstverden for alvor begyndte at få øjnene op for hendes talent. I de følgende år modtog hun den Thorvaldsenske udstillingsmedalje og blev dermed som den første kvinde nogensinde valgt ind i Kunstakademiets plenarforsamling, hvilket var et klart tegn på den høje anerkendelse, hun fra da af nød i Danmark. I de følgende år blev hun medlem af Akademiet og Charlottenborgs udstillings- og censurkomitéer (1887), og på Verdensudstillingerne i Paris 1889, 1892 og 1900 modtog hun såvel sølv- som guldmedaljer for sine værker. For en kvindelig kunstner på denne tid var det ganske enestående at opnå så udbredt anerkendelse.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Wegmann er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

Den anerkendelse hun opnåede, gik efter hendes død i glemmebogen. Da de store monografier og kunsthistorier over dansk kunst blev skrevet i første halvdel af det 20. århundrede, blev hun, ligesom andre kvindelige kunstnere, overset. Det fik stor betydning for den kollektive erindring, så det først var i slutningen af det 20. århundrede, at interessen for hendes kunst blev vakt igen. Øregård Museum udstillede således hendes værker i 1998 med tilhørende katalog, og Den Hirschsprungske Samling har inkluderet hende i flere udstillinger med fokus på kvindelige kunstnere. Der er for øjeblikket to ph.d.-projekter i Danmark og Sverige, der har Wegmann som et vigtigt tyngdepunkt.

Hendes portræt er malet af Jeanna Bauck ca. 1887 (Landskrona Museum), af Paul Fischer i 1893, af Ivar Rosenberg 1916 og 1922 og af Bertha Dorph 1920-21 (Charlottenborg). Portrættegning udført af faderen 1861 (Det Kgl. Bibliotek), xylografi af H.P. Hansen 1884. Xylografi 1890 efter foto. Buste af August Saabye udstillet 1903 og af Max Andersen fra 1912. Der findes fotografier af Georg E. Hansen, Hansen & Weller og Holger Damgaard.

Der har været tvivl om hendes fødeår, da søsteren i 1870'erne fejlagtigt oplyste Philip Weilbach om, at Wegmann var født i 1848. Det fremgår af et brev, der nu befinder sig på Danmarks Kunstbibliotek, og som blev lagt til grund for oplysningerne i første udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon. Kunsthistorikeren Sigurd Schultz noterede i sine papirer, som også findes på Kunstbiblioteket, at hun var født i 1846. Det korrekte er dog 1847, som det fremgår af 70-års-fødselsdagsomtaler i bl.a. Nationaltidende 16.12.1917 og hendes tak for de mange gratulationer i Folkets Avis, 20.12.1917.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Bertha WegmannKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
  • Bertha Wegmann på Øregaard. Udstillingskatalog ved Lise Svanholm og Mikael Wivel. Øregaard Museum, 1998
  • Biografisk artikel i Robbert Louis et al; De drogo till Paris. Nordiske kunstnarinnor på 1880-tallet. Liljevalchs Konsthal, 1988

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]