Bertha Wegmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bertha Wegmann

Bertha Wegmann by Georg E. Hansen cropped.jpg

Personlig information
Født 16. december 1847 Rediger på Wikidata
Soglio, Schweiz Rediger på Wikidata
Død 22. februar 1926 (78 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Heinrich Buntzen, F.C. Lund, Wilhelm Lindenschmit den yngre, Eduard Kurzbauer Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Arbejdssted København Rediger på Wikidata
Elever Hildegard Katerina Thorell, Clara Carl Rediger på Wikidata
Kendte værker Portræt af maleren Jeanna Bauck, Portræt af Marie Triepcke, Ung moder med sit barn i en have Rediger på Wikidata
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Thorvaldsen Medaillen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Bertha Wegmann, Jeanna Bauck, ca. 1887, Den Hirschsprungske Samling.
Bertha Wegmann, Blå vifte ved en grøn kande med blomstrende æblegren, uden datering, Den Hirschsprungske Samling

Bertha Wegmann (født 16. december 1847 i Soglio, kanton Graubünden, Schweiz, død 22. februar 1926 i København) var en dansk kunstner.

Hun var i sin samtid en kendt og eftertragtet portrætmaler og malede talrige bestillingsarbejder for samfundets spidser. Også nogle af sine nærmeste venner har hun skildret med slående indlevelse. Personligt var hun dog mest optaget af at male landskaber, stilleben og genrebilleder, som udgør størstedelen af hendes oeuvre. Det er imidlertid primært som portrætmaler, Wegmann er kendt.

Opvækst og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Wegmann var født i Schweiz, hvor hendes far Eberhard Ludwig Wegmann (1810-1869) var overforstinspektør. Sammen med Cathrine Wegmann (født Mini, 1821-1857) havde han fem børn, hvoraf Bertha var nummer to. Da hun var fem år, flyttede familien til København, idet faren skiftede karriere og blev kapsel- og eddikefabrikant. Angiveligt kom Wegmanns kunstneriske impuls fra faren, der var kreativt begavet, men aldrig havde haft mulighed for at forfølge en kunstnerisk løbebane.

I ungdomsårene modtog Wegmann på foranledning af sin far tegneundervisning af Frederik Ferdinand Helsted og maletimer af Heinrich Buntzen og F.C. Lund. Hun befandt sig imidlertid dårligt under F. C. Lunds ageren.[1] Dorothea Melchior og andre velyndere sørgede i 1867 for, at hun i en alder af 19 år kunne rejse til München for at få en bedre kunstnerisk uddannelse. Her forblev hun i tretten år og var elev hos maleren Johanna Unger (1836-1871)[2], genremaleren Edouard Kurzbauer og historiemaleren Wilhelm von Lindenschmit. Hun knyttede også et nært venskab med den svenske maler Jeanna Bauck, som hun foretog mange studieudflugter med, bl.a. i de sydtyske bjerge og til Italien.

I 1870'erne tog Wegmann sammen med Bauck til Paris, og mødet med naturalismen, der var i højsædet her, førte til et stilistisk nybrud i hendes kunst. Naturalisterne dyrkede friluftsmaleriet og arbejdede med en langt friere farveholdning og penselføring, inspireret af det flygtige lys og vejrlig udendørs og af storbyens hastige liv. Wegmanns malerier er fra da af båret af en lysere palet og lettere penselføring, der tydeligt bærer præg af skiftet fra en tysk til en fransk orientering i hendes kunst.

Gennembrud og karriere[redigér | rediger kildetekst]

Allerede i 1873 mens Wegmann levede udenlands, debuterede hun på Charlottenborgs forårsudstilling. I 1877 modtog hun betydelig anerkendelse, da hun her udstillede sit maleri En enke med sit barn, et maleri der bærer præg af årene i München og den stil, hun lærte der. I 1880 udstillede hun for første gang på Salonen i Paris, hvor hendes værk fik den ærefulde 'Mention honorable'. To år efter blev hun sammesteds præmieret med en sølvmedalje, da hun udstillede et portræt af sin søster. Det var en væsentlig anerkendelse for en kunstner at blive fremhævet blandt 5-7000 udstillende, og det resulterede i, at den danske kunstverden for alvor fik øjnene op for hendes talent. I de næste år modtog hun den Thorvaldsenske udstillingsmedalje og blev dermed som den første kvinde valgt ind i Kunstakademiets plenarforsamling, hvilket var et klart tegn på den høje anerkendelse, hun fra da af nød i Danmark. I de næste år blev hun medlem af Akademiet og Charlottenborgs udstillings- og censurkomiteer (1887), og på Verdensudstillingerne i Paris 1889, 1892 og 1900 modtog hun sølv- og guldmedaljer for sine værker. For en kvindelig kunstner var det ganske enestående at opnå så udbredt anerkendelse.

Wegmann deltog i 1895 i Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid med ikke mindre end 30 værker. I udstillingens værkfortegnelse ses, at flere af hendes hovedværker var med som portrætterne af Jeanna Bauck og af søsteren Anna Seekamp samt portrættet af Moritz Gerson Melchior. Desuden viste hun landskabsmalerier og interiører.[3]

Eftermæle[redigér | rediger kildetekst]

Wegmann er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

Den anerkendelse, hun opnåede, gik efter hendes død i glemmebogen. Da de store monografier og kunsthistorier over dansk kunst blev skrevet i første halvdel af det 20. århundrede, blev hun overset, ligesom andre kvindelige kunstnere. Det fik stor betydning for den kollektive erindring, så det først var i slutningen af det 20. århundrede, at interessen for hendes kunst blev vakt igen. Øregård Museum udstillede hendes værker i 1998 (med katalog) og Den Hirschsprungske Samling har inkluderet hende i flere udstillinger med fokus på kvindelige kunstnere. Der er for øjeblikket to ph.d.-projekter i Danmark og Sverige, der har Wegmann som tyngdepunkt.

Bertha Wegmann var en betydelig portrætmaler, og hun opnåede som sådan både anerkendelse og stor succes. Efter P.S. Krøyers død, var hun den betydeligste på dette felt.[4]

Hendes portræt er malet af Jeanna Bauck ca. 1887, af Paul Fischer i 1893, af Ivar Rosenberg 1916 og 1922 og af Bertha Dorph 1920-21 (Charlottenborg). Portrættegning udført af faderen 1861 (Det Kgl. Bibliotek), xylografi af H.P. Hansen 1884. Xylografi 1890 efter foto. Buste af August Saabye udstillet 1903 og af Max Andersen fra 1912. Der findes fotografier af Georg E. Hansen, Hansen & Weller og Holger Damgaard.

Der har været tvivl om hendes fødeår, da søsteren i 1870'erne fejlagtigt oplyste Philip Weilbach om, at Wegmann var født i 1848. Det fremgår af et brev på Danmarks Kunstbibliotek, som blev lagt til grund for oplysningerne i første udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon. Kunsthistorikeren Sigurd Schultz noterede i sine papirer, som også findes på Kunstbiblioteket, at hun var født i 1846. Det korrekte er 1847, som det fremgår af 70-års-fødselsdagsomtaler i bl.a. Nationaltidende 16. december 1917[5] og hendes tak for de mange gratulationer i Folkets Avis, 20. december 1917.[6]


Det dyreste af hendes billeder forestiller Marie Triepcke og er solgt hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Bertha WegmannKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
  • Bertha Wegmann på Øregaard. Udstillingskatalog ved Lise Svanholm og Mikael Wivel. Øregaard Museum, 1998
  • Biografisk artikel i Robbert Louis et al; De drogo till Paris. Nordiske kunstnarinnor på 1880-tallet. Liljevalchs Konsthal, 1988
  • Rech, Carina: "Becoming Artists. Self-Portraits, Friendship Images and Studio Scenes by Nordic Women Painters in the 1880s", Gothenburg: Makadam, (Diss. Stockholm University), 2021. [7]
  • "Carina Rech, Friendship in Representation. The Collaborative Portraits by Jeanna Bauck and Bertha Wegmann". RIHA Journal. 30. november 2018. Hentet 26. februar 2019.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Emilie Boe Bierlich Køn, kunst og national identitet. En revurdering af Bertha Wegmanns position i kunsthistorien. S. 48 i publikationen Bertha Wegmann. Fagredaktion Gertrud Oelsner og Lene Bøgh Rønberg. Udgivet af Den Hirschsprungske Samling og Skovgaard Museet 2022. ISBN 978 87 94102 40 7
  2. ^ Rasmus Kjærboe "De har indnu ingen Glæde haft af mig elendige Stakkel ..." Venskab, netværk og gensidig udveksling mellem Bertha Wegmann og familien Melchior. S. 122 i publikationen Bertha Wegmann. Fagredaktion Gertrud Oelsner og Lene Bøgh Rønberg. Udgivet 2011 af Den Hirschsprungske Samling og Skovgaard Museet. ISBN 978 87 94102 40 7
  3. ^ Lene Bøgh Rønberg Manglede der noget? Om Bertha Wegmanns bidrag på "Kvindernes Udstilling" i 1895. S. 146,147 og 148 i publikationen Bertha Wegmann. Fagredaktion Gertrud Oelsner og Lene Bøgh Wegmann. Udgivet af Den Hirschsprungske Samling og Skovgaard Museet 2022. ISBN 978 87 94102 40 7
  4. ^ Hirschsprungske viser Wegmann | Ny Carlsbergfondet hentet 9. oktober 2020
  5. ^ "Mediestream - Nationaltidende". www2.statsbiblioteket.dk. Nationaltidende. 16. december 1917. Hentet 26. februar 2019.
  6. ^ "Mediestream - Folkets Avis". www2.statsbiblioteket.dk. Folkets Avis. 20. december 1917. Hentet 26. februar 2019.
  7. ^ www.diva-portal.org hentet 20. oktober 2021

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]