Birkerød Kommune

Koordinater: 55°50′N 12°26′Ø / 55.83°N 12.43°Ø / 55.83; 12.43
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Birkerød Kommune
1970-2006
Land Danmark Danmark
Amt Frederiksborg Amt
Kommunesæde Birkerød
Areal 33,57 km²
Nuværende
kommune
Rudersdal Kommune
Kommunekode 205

Birkerød Kommune var indtil 2007 en kommune i Frederiksborg Amt, Nordsjælland.

Som del af Strukturreformen blev Birkerød Kommune sammenlagt med Søllerød Kommune til Rudersdal Kommune

I Birkerød Kommune lå størstedelen af den bymæssige bebyggelse Birkerød med i alt 18.986 indbyggere (2004). Af de 18.986 indbyggere boede 18.947 i Birkerød Kommune, mens 30 boede i tilstødende bebyggelse i Allerød Kommune, og 9 i tilstødende bebyggelse i Farum Kommune.

Sammenlægningen

Ved en folkeafstemning 12. april 2005 stemte 4090 borgere ja til spørgsmålet "Ønsker du, at Birkerød Kommune fortsætter sammenlægningen med Søllerød Kommune?", mens 3985 stemte nej.

Kommunen havde inden kommunalreformen mere end 20.000 indbyggere og en god økonomi, og kunne således have valgt at fortsætte som en selvstændig kommune pr. 2007 i stil med nabokommunerne Allerød og Hørsholm, men byrådet anført af borgsmesteren ønskede efter en opinionsundersøgelse, at man uden folkeafstemning skulle samenlægges med Søllerød Kommune.

Først meget sent i forløbet, efter at der var opstået alvorlige problemer i sammenlægningsforhandlingerne og indenrigsministeren havde meddelt, at en folkeafstemning ikke ville ændre noget, fordi sammenlægningen reelt var besluttet, blev der alligevel afholdt en folkeafstemning. Trods indenrigsministerens udtalelser var der kun et meget spinkelt flertal på cirka 50 stemmer for sammenlægningen, som således blev gennemført imod et meget stort mindretals ønsker.

Mange Birkerød-borgere betragter fortsat sammenlægningen mere som en indlemmelse af Birkerød Kommune i Søllerød Kommune end en sammenlægning på lige vilkår.

Politik

Borgmestre

Periode Navn Parti
1970–1978 Bent Pedersen V
1978–1981 Peter Kalko K
1982–1989 Bent Pedersen V
1989 Karin Løhde V
1990–1993 Ove C. Alminde K
1994–1997 Karin Løhde V
1998–2006 Ove C. Alminde K

Sogne

I kommunen indgår Birkerød Sogn og Bistrup Sogn.

Transport

Kommunen gennemskæres af Helsingør-motorvejen, to strækninger af Kongevejen, samt S-togsstrækningen af Nordbanen med Birkerød Station.

Statistisk kilde

55°50′N 12°26′Ø / 55.83°N 12.43°Ø / 55.83; 12.43