Bløde materialers fysik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En flydende krystal - her i en smektisk fase - er et eksempel på et blødt materiale.

Bløde materialer[1] (også bløde stoffer;[2] engelsk: soft matter) er den ene gren af de kondenserede stoffers fysik og inkluderer blandt andet geler, kolloider og væv. Bløde materialer er kendetegnet ved, at de er stærkt påvirket af temperaturændringer omkring stuetemperatur, mens kvantemekaniske aspekter ofte kan ignoreres. Området overlapper med termodynamik[1] og statistisk fysik,[2] og bløde materialer er udbredte i biologien og derfor biofysikken.

Pierre-Gilles de Gennes er blevet kaldt for en af grundlæggerne af de bløde materialers fysik,[3] og i 1991 vandt han Nobelprisen i fysik for sit arbejde med at anvende ordensparametre til at beskrive fænomener inden for bløde materialer; herunder polymerer og flydende krystaller.[4]

Studier i bløde materialer udgives bl.a. i det videnskabelige tidsskrift Soft Matter.

Det modsatte af bløde materialer er hårde materialer.

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "FY508: Fysik af kondenserede stoffer", sdu.dk, Syddansk Universitet, hentet 1. maj 2021. 
  2. ^ a b "Introduktion til uddannelsen", sdu.dk, Syddansk Universitet, hentet 1. maj 2021. 
  3. ^ Rheology Bulletin Volume 74 Number 2 July 2005, p. 17
  4. ^ "The Nobel Prize in Physics 1991". Hentet January 27, 2008. 
FysikSpire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.