Brandts Klædefabrik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Bykvarteret Brandts Klædefabrik - ikke at forveksle med kunstmuseet Brandts, som ligger i området.
CafeBiografen på Brandts Klædefabrik

Brandts Klædefabrik er et historisk bygningskompleks i centrum af Odense, og betegnes som byens helt centrale kulturcenter, bl.a. fordi området også huser nogle af byens mest markante kulturinstitutioner. Området er omkranset af Brandts Klædefabriks gamle bygninger som stammer helt tilbage fra starten af 1900-tallet. I dag rummer de istandsatte bygninger kunstmuseet BRANDTS, Tidens Samling, Café Biografen, spillestedet Magasinet, Kulturmaskinen samt Studenterhuset og Det Fynske Kunstakademi.

Området summer med et kreativt levende miljø med små virksomheder og mange mindre livstils- og specialforretninger, caféer og gode spisesteder. Desuden benyttes området særligt om sommeren til koncerter på scenen ved Ampfipladsen foran BRANDTS, mens Farvergården ofte benyttes til aktiviteter for børnefamilier.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Brandts Klædefabrik startede som et lille farveri, der lå ud mod Vestergade. I 1796 overtog Christian Brandt (1763-1814) farverivirksomheden. Ved hans død overtager sønnen Morten Kisbye Brandt ledelsen af virksomheden. Hans søn, Søren Christian Brandt, åbner i 1869 en klædefabrik på stedet. Fabrikken, der har 10 ansatte, indfører efter inspiration fra udlandet en række nye teknikker til forarbejdning af stoffet. Samtidig opkøber firmaet området bagud mod Vindegade. I løbet af 1880'erne udvides fabrikken og første del af den fem etager høje bygningen mod Grønnegade bygges. Antallet af væve tidobles til 60, og medarbejderstaben tæller nu 200. Klædefabrikken sælges og omdannes til et aktieselskab i 1897, og skifter navn fra M.K. Brandts til A/S Brandts Klædefabrik. Endnu en udvidelse finder sted i 1910-1920, denne gang med Pantheons-bygningen. I 1920 er Brandts Klædefabrik Odenses største arbejdsplads med over 600 ansatte, og har sågar sin egen sparekasse og cykelklub. Fabrikken fejrer i 1969 sit 100-jubilæum.

I 1973 oplever fabrikken det største og mest udbytterige år i sin historie. Det efterfølges imidlertid af oliekrisen, som gjorde det svært at opretholde en tilstrækkelig rentabel produktion. I 1977 finder Klædefabrikkens bestyrelse, at den nu forældede fabrik i en tid med lønstigninger ikke længere kan klare sig i en intens konkurrencesituation, hvor store aktører er fabrikker i lavtlønslande som Spanien og Portugal. Lagrene afvikles samme år og maskinerne sælges. Fabrikken drejer nøglen om i 1977.

Brandts Klædefabrik 1977 – 1987[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Balletscene, supermarked eller lejligheder Med lukningen af Brandts Klædefabrik i 1977 lå 18.000 etagemeter ubenyttede hen i Odense midtby. Området fik karakter af spøgelsesbydel. Fabrikskomplekset blev sat til salg og fremlagt for Odense Kommune, som dog ikke havde økonomi til at indgå forhandlinger om køb. Men der var stor interesse for bygningerne, og på bestyrelsesmøder i Brandts Klædefabrik A/S blev mange forslag fremlagt og drøftet de følgende fire år. Odense Tekniske Skole var interesseret i at indrette dele af bygningerne til undervisning. Fyns Amt overvejede at indrette revalideringscenter. Forskellige investorer havde visioner om butikscentre eller supermarked med parkeringsanlæg. Andre forestillede sig balletscene, teatersal eller auktionslokaler. Der var også forslag om total nedrivning og opførelse af lejlighedskompleks. Allerede i 1976 havde arkitekt Kristian Isager præsenteret et forslag til genanvendelse for Brandts Klædefabriks direktør, Søren Christian Mengel, og Odense Kommune 4. Magistrat. Men først i 1980 så man med seriøse øjne på arkitektens ambitiøse projekt.

Renovering var en ny ide Genanvendelse af gamle industribygninger var endnu ikke almindeligt, men der var fortilfælde i blandt andet renoveringen af en gammel tekstilfabrik i Aachen, ombygningen af Fiatfabrikken i Torino og eksempler fra England og USA, hvor man havde omdannet nedlagte fabrikker til nye funktioner. I 1980’erne var der en spirende tendens hos arkitekter til at tænke i genanvendelse frem for nedrivning. Interessen for renovering kunne ses i flere storbyer og var dels en reaktion mod 1960’erne og 1970’ernes anonyme byggerier, dels en protest mod de massive nedrivninger i ældre bydele. Med genanvendelse af fabriksbygninger bevarede man ikke blot nogle karakteristiske bygninger, man fastholdt også en del af den pågældende bys industrihistorie og i de bedste tilfælde også noget af bygningernes atmosfære. En atmosfære som tilførte en uvurderlig dimension til det nye indhold, hvad enten det var kulturelt eller merkantilt. I Odense havde man i 1960'erne foretaget mange nedrivninger i bymidten for at projektere Thomas B. Thriges Gade. Et større antal renæssancebygninger og en betydelig del af Lotzes Have forsvandt. Kritikken kom først efterfølgende, bl.a. fra Byforeningen for Odense, som blev stiftet i 1976. Foreningen, hvori Kristian Isager var aktiv, arbejdede for at værne om bevaringsværdige bygninger.

Visioner om bevaring og genanvendelse blev inspiration for rapporten Genanvendelse af Brandts Klædefabrik, som blev formuleret af rådmand Robert Dalskov og arkitekt Kristian Isager i samarbejde med en arbejdsgruppe, som var nedsat af Odense Kommune. Arbejdsgruppen fik til opgave at finde en løsning, som kombinerede private og offentlige formål, da man mente at netop dette ville skabe udviklingsmuligheder og styrke Odenses betydning som regional hovedstad. Rapporten blev fremlagt i 1980 og pegede på to mulige modeller. Model I opstillede en ligelig fordeling mellem private og offentlige formål. Den offentlige del skulle indeholde kunstmuseum, kunstakademi og bogtrykmuseum. Model II foreslog en fordeling med 2/3 af fabrikken til offentlige formål og 1/3 til private. Herunder lå et forslag om at flytte hovedbiblioteket til Brandts Klædefabrik.

Købmændene fra Esbjerg Men allerede inden byrådet havde taget stilling til rapporten blev Brandts Klædefabrik solgt til to købmænd fra Esbjerg. Kjeld Droob og John Hanssen havde i Børsen læst om de salgsklare fabriksbygninger og var ikke længe om at aftale et møde med aktieselskabets advokat. Mødet varede 25 minutter, og købmændene erhvervede ejendommen ubeset for 6.25 mio. kr. I handlen havde man ikke taget højde for, at Odense Kommune havde forkøbsret på arealer over 6000 m² i byzone, så man indledte forhandlinger med kommunen om en lejeaftale med køberet af de 7.500 m², der skulle udgøre den offentlige del af Brandts Klædefabrik. Aftalen kom i stand juni 1981. Også en renoveringsplan blev vedtaget. Hertil blev afsat i alt 27.9 mio. kr. fra 1982-86. Odense Kommune benyttede sig af køberetten i 1995.

En levende kulturbydel Amfiscenen foran Brandts byder især i sommerhalvåret på koncerter, teater og filmforevisninger. I Brandts Passage ligger en række design- og tøjbutikker, som har fokus på høj kvalitet. Området rummer også cafeer og restauranter, Cafébiografen og Studenterhuset. I 2009 åbnede Kulturmaskinen i de renoverede bygninger, som tidligere tilhørte Dæhnfeldt. Kulturmaskinen var en samling af Badstuen, Internationalt Hus og Studenterhus Odense. I 2013 fik området sit eget Studenterhus i det tidligere Musikbibliotek. Kulturmaskinen holder kulturelle arrangementer indendørs og i "Farvergården", der er specialindrettet til udendørs kulturbegivenheder.

Lejere i området[redigér | redigér wikikode]

Butikker[redigér | redigér wikikode]

  • Allestedlund
  • Batterystore
  • Billedebutikken
  • Brandts Museums Shop
  • Collage Art
  • Dina Vejling
  • Ingvard Christensen
  • Jean-Paul
  • Klædefabrikken
  • Kolbæk
  • Maros
  • Marron
  • Moshi Moshi Mind
  • Organic Club
  • Pure Pope
  • Sommers Køkken Univers
  • Vivaldi
  • Yenz

Gastronomi[redigér | redigér wikikode]

  • Brød
  • Cafebiografen
  • Chinos
  • Cuckoos Nest
  • Fredos
  • Gorms
  • Kagedåsen
  • Kong Volmer
  • Kulturmaskinens Café
  • Seaweed

Kulturtilbud[redigér | redigér wikikode]

  • Brandts Museum for Kunst og Visuel Kultur
  • Cafebiografen
  • Odense Filmværksted
  • Kultturmaskinen
  • Magasinet
  • Mediemuseet
  • OFF – Odense International Film Festival
  • Studenterhus Odense
  • Tidens Samling

Øvrige erhvev[redigér | redigér wikikode]

  • Abtion
  • AMOMUMS
  • Borlund Architects
  • C&C Models
  • CFR Hospital
  • Dansk Misbrugsbehandling
  • Drop in Yoga
  • Factory Law
  • Focus Telemarketing
  • Fotograf Christian Petersen
  • GPBM Nordic
  • Heidis Bier Bar
  • iMediaMatch
  • Intelligent Banker
  • Katten og Musen
  • Littlebeacon
  • Mageløs Graviditetsklinik
  • Studievalg Fyn
  • Stupid Studio
  • The Australian Bar

Events og festivaler[redigér | redigér wikikode]

Der er arrangementer året rundt i Brandts Klædefabrik. Dette er et overblik over tilbagevendende begivenheder pr. 2018

Forår Sommer Efterår Vinter
Dansens Dag Open By Night Open by Night Black Friday
Open By Night Legetøjsmarked Øllets dag Juleudsmykning/Julelysene tændes
Brætspil Festival Aspargesfrokost SPIS! Kyndelmisse
Rosé Festival Odense Sommer i Farvergården Generator Fastelavn
Odense Architecture Festival Blomsterfestival Magiske dage
Jam Days
H.C. Andersen Festivals
Spoken Word Festival
OFF (Odense International Film Festival)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°23′45″N 10°22′50″Ø / 55.39583°N 10.38056°Ø / 55.39583; 10.38056