Breide Rantzau (1506-1562)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Breide Rantzau
Født 1506Rediger på Wikidata
Død 13. oktober 1562Rediger på Wikidata
Søskende Melchior Rantzau,
Otto Rantzau,
Balthasar RantzauRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Militærperson, politikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Breide Rantzau til Bollingstedt (150613. oktober 1562) var en dansk statholder, broder til biskop Balthasar Rantzau.

Rantzau tjente under Grevefejden i Christian III's hær og blev fanget ved Evert Ovelackers overfald på Nyborg i august 1534. Han blev derefter ført til København, men siden udvekslet. I sommeren 1536 anførte han sammen med Jørgen von Münster det hjælpekorps, som Christian III sendte til undsætning for den i Dam belejrede Meinert von Ham. Korpset blev imidlertid fuldstændig slået ved klosteret Hilligerlee 8. august, og begge anførerne blev fanget. Ved den mellem Danmark og Nederlandene i Brüssel 3. maj 1537 sluttede fred kom Rantzau dog atter på fri fod.

I de følgende år træffer vi ham som kongelig råd og amtmand på forskellige slotte i hertugdømmerne, således 1538-39 på Sønderborg og 1539-42Haderslevhus og Tørning. Da Johan Rantzau i slutningen af 1545 nedlagde sit embede som statholder, blev Breide Rantzau hans efterfølger og tillige amtmand på Segeberg. Disse stillinger fratrådte han i 1551, og 1555 gik han over i hertug Hans den ældres tjeneste som dennes råd; 1557 blev han hertugens lensmandFemern.

Breide Rantzau deltog i Ditmarskerkrigen 1559 som medlem af krigsrådet og rådede her i modstrid med Johan Rantzau til en mere forsigtig krigsførelse, navnlig frarådede han angrebet på Meldorf som alt for dristigt og foreslog i steden først at angribe Tilebrügge. Breide Rantzau var i en lang række år et af de mest fremragende medlemmer af det slesvig-holstenske ridderskab og benyttedes jævnlig i sendelser til udlandet.

Således sendtes han i 1540 sammen med den lyneborgske kansler Johan Førster til kurfyrsten af Sachsen, og 1543 afsluttede han og Johan Rantzau et forbund med hertugen af Geldern; 1548 ledsagede han prinsesse Anna til Sachsen, og 1549 sendtes han og Caspar Fuchs til Münster for at få hertug Frederik valgt til koadjutor. Rantzau var i flere år tillige provst for Preetz Kloster. Han var gift med Catharina Heest, datter af Lyder Heest til Rethwisch.

Kilder[redigér | redigér wikikode]