Shekufe Tadayoni Heiberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Shekufe Tadayoni Heiberg
Født 1987
Teheran
Nationalitet Danmark Dansk
Sprog dansk, persisk
Ægtefælle Karl-Emil Heiberg
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Beskæftigelse Forlægger, oversætter, foredragsholder, forfatter
Kendt for Formidling af persisk litteratur på dansk
Nomineringer og priser
Udmærkelser Statens Kunstfonds arbejdslegat 2017
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Shekufe Tadayoni Heiberg (også stavet Shëkufe Tadayoni Heiberg) (født 1987[1] i Teheran[2]) er en dansk litteraturformidler, forlægger, oversætter, foredragsholder og forfatter. Hun er især kendt for sin indsats for at gøre persisk poesi og skønlitteratur kendt på dansk.[1][3][4][5][6][7][8][9][10][11]

Baggrund og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Heiberg er datter af iranske flygtninge[12] og kom til Danmark med sine forældre, da hun var tre måneder gammel.[13] Hun voksede op som tosproget dansk-iraner. I løbet af skoletiden opdagede hun, at hun var sprogligt stærk, blev meget optaget af litteratur og fik ifølge eget udsagn øje for, at hendes bikulturelle position gjorde hende i stand til at formidle iransk kultur for danskere og dansk kultur for iranere på en måde, der vandt genklang. Efter gymnasiet tilbragte hun et halvt år i Iran, hvor hun studerede sprog og litteratur for at styrke sine evner som formidler.[13] Hun er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med tilvalg i persisk og skrev speciale om oversættelsesstrategier.[14]

I 2017 modtog Heiberg Statens Kunstfonds arbejdslegat på 50.000 kr.[15]

Hun er medlem af bestyrelsen for institutionen Poesiens Hus i København.[16]

Privat er hun gift med forfatteren og billedkunstneren Karl-Emil Heiberg.

Forlags- og oversættervirksomhed[redigér | redigér wikikode]

I 2014 grundlagde hun Forlaget Uro,[17] der startede med en enkelt udgivelse, en graphic novel "Dear Frida" året efter, og siden har udgivet knap en snes andre bøger, bl.a. Heibergs egne illustrerede tekster, bøger af Andrea Hejlskov, Signe Parkins og Inger-Lise Kristoffersen samt ny iransk litteratur.[18][4] I 2018 oversatte og udgav Heiberg billedbogen "Bjerget der ville rejse" af den iranske forfatter Hoda Hadadi, der blev anmeldt til fem hjerter i Politiken.[19] Andre af forlagets udgivelser fra persisk er Hadadis "4 digte fra Iran" og "Jeg tænker på et hjem - iranske digte 2018", Omid Shams' "Et feltstudium" og Hamid Tadayonis "Fortællingen om Bahram".[18] Heiberg fortalte i et interview med Danmarks Radio i 2018, at forlaget ikke var en økonomisk gevinst, men at hun fik økonomien til at løbe rundt ved også at tage ud og holde foredrag og workshops, og at udgivelsesarbejdet var en hjertesag, hun følte som en nødvendighed.[4] Forlaget, der kalder sig selv et enkvindesforlag,[17] prioriterer æstetikken meget højt i udførelsen af værkerne, og der er en feministisk profil i udgivelserne.[20]

I 2015 stod Heiberg bag udgivelsen af bogen Byen jeg elskede af den iranske digter Nader Ebrahimi.[21][22] Da Heiberg som 19-årig opholdt sig et år i Iran for at læse persisk litteratur, blev hun præsenteret for dette værk af sine jævnaldrende, som hun opdagede havde et meget inderligt forhold til netop denne bog, der havde en kultstatus i landet.[1] Bogen gjorde også et stort og varigt indtryk på Heiberg,[7] og en del år senere lykkedes det hende ved hjælp af crowdfunding at skaffe penge til at få bogen udgivet på dansk på forlaget Korridor. Hun oversatte selv bogen og illustrerede den med rødbrune linoleumssnit sammen med sin mand Karl-Emil Heiberg.[1] Bogen blev fyldigt og positivt anmeldt i de danske medier, og de fleste anmeldelser fremhævede oversættelsen og illustrationernes rolle i helhedsindtrykket.[1][23][24][25][26][9][12][27] I 2019 udsendte forlagene Korridor og Uro i fællesskab bogens anden-udgave.[18]

Heiberg har desuden beskæftiget sig fagprofessionelt i forskellige sammenhænge med den litterære oversættelses grundlæggende problemstillinger, siden hun i sit speciale undersøgte de forskellige oversættelsesmuligheder - fra den direkte oversættelse til den fortolkende genfortælling. Formålet var at afsøge, hvor i dette spektrum af oversættelsesmuligheder den oversatte litteratur bedst kunne folde sig ud.[12][13] I et interview i dagbladet Information har hun bl.a. forklaret, at "...når børnene i en persisk novelle spiser granatæbler, så betyder det ikke bare granatæbler. Der ligger en masse sansninger og stemninger i sådan en handling, som for en iransk læser vil give sig selv. Det kan være barndomsminder, sindsstemninger eller følelser forbundet med den årstid, hvor man i Iran spiser granatæbler. »Hos en dansk læser vækker det samme granatæble ikke nødvendigvis nogen sanser og stemninger, og så er oversætterens dilemma, om man skal lade granatæble være granatæble for at være tro mod teksten, eller om man skal erstatte det med f.eks. et jordbær, som vil give en dansk læser nogle associationer, der kan svare til dem, den iranske læser får«".[14]

Heiberg har ligeledes oversat digtantologien "PERSISK A=V=A=N=T=G=A=R=D=E POESI 1930-2015", som udkom på forlaget Antipyrine i 2018.[28][29] I anmeldelsen fremhævede Weekendavisen Heibergs flotte oversættelse.[30]

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Heiberg har skrevet digtsamlingerne "Frugt og grønne sager" og "Æg", som er udgivet på hendes eget forlag. Digtkataloget "Frugt og grønne sager" blev anmeldt i Kristeligt Dagblad, hvis anmelder ikke var imponeret, selvom han mente, at der også var gode passager, og at nogle af digtene indeholdt "finurlige og skæve billeder".[31]

Feminist[redigér | redigér wikikode]

Heiberg har lejlighedsvis optrådt i offentligheden med feministiske budskaber. Ved sankthans 2018 var hun en af arrangørerne bag en alternativ "sankthendes"-fest på Frederiksberg, hvor en gruppe kvinder hyldede heksen i stedet for at brænde hende af, og man sang en nyskrevet midsommervise, som Heiberg havde forfattet.[32][33] Hun har også deltaget sammen med den dansk-palæstinensiske debattør Natasha Al-Hariri i offentlig debat om nydansk feminisme,[34] og i 2017 blev hun og hendes selvstændige virksomhed som forlægger præsenteret i Weekendavisen som en rollemodel for kvinder med anden etnisk baggrund.[35]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Forsvar for barnets verden. En ny og fremmed stemme i fin dansk oversættelse. Boganmeldelse i Kristeligt Dagblad 8. april 2015.
  2. ^ Hvidovre-digter udgiver ambitiøs bog . Artikel på sn.dk 12. oktober 2017.
  3. ^ Persisk avantgarde og langdigt om døden. Udsendelsen Skønlitteratur på P1, sendt 19. december 2018.
  4. ^ a b c Danskere skaber nye forlag, selvom der ikke er penge i det: Jeg udgiver af nødvendighed! Artikel på dr.dk 28. oktober 2018.
  5. ^ Danskerne bliver snydt for mellemøstlig litteratur. Artikel i Information 16. september 2017.
  6. ^ Kritikerliste. Artikel i Weekendavisen 6. februar 2015. Citat:"Ingen danske forlag ville udgive iranske Nader Ebrahimi. Men crowdfunding og knofedt har sørget for, at den mesterlige kærlighedsroman nu alligevel findes på dansk."
  7. ^ a b Læser du bøger: Shekufe Tadayoni Heiberg. Interview med Heiberg i Information 15. august 2015.
  8. ^ Antennen: En rejse ind i litteraturen. Artikel på Fyns Amts Avis 5. november 2018.
  9. ^ a b Byen jeg elskede. Artikel i Hvidovre Avis 10. oktober 2017.
  10. ^ Shekufe Tadayoni Heiberg: ”Stift dit eget, tag styringen, og kom ud over stepperne.” Artikel på BogMarkedet.dk, den danske bogbranches fagblad, dateret 17. oktober 2017.
  11. ^ Nostalgiske passagerer og ansatte gør klar til et trist farvel til nattoget. Artikel i Politiken 12. oktober 2014.
  12. ^ a b c Litteraturoversætteren spotter den gode historie. Artikel i Studentermagasinet Humanist, Københavns Universitet, 6. september 2016.
  13. ^ a b c Månedens oversætter: Shëkufe Tadayoni Heiberg. Artikel på Babelfisken.dk 15. november 2018.
  14. ^ a b Et granatæble er et granatæble, men når man oversætter det, kan det godt blive til et jordbær. Artikel i Information 1. december 2017.
  15. ^ Oversigt over tildelinger 2017, Statens Kunstfond. Besøgt 30. juli 2019.
  16. ^ Om huset. Poesien Hus' hjemmeside, besøgt 30. juli 2019.
  17. ^ a b Om forlaget Uro. Forlagets hjemmeside, besøgt 30. juli 2019.
  18. ^ a b c Udgivelser. Forlaget Uros hjemmeside, besøgt 30. juli 2019.
  19. ^ Fine fortællinger til børn: Anmelderen takker for bøger med hjertevarme billeder og budskaber, der er til at forstå. Boganmeldelse i Politiken 5. februar 2019.
  20. ^ Små eksperimenterende forlag i potpourri. Artikel på modspor.dk 15. november 2017.
  21. ^ Revolutionerende 60'er-romaner. Udsendelsen Skønlitteratur på P1, 17. december 2014.
  22. ^ Litterære opråb fra tresserne. Udsendelsen Skønlitteratur på P1, 8. juli 2015.
  23. ^ Iransk sorg og skønhed. Boganmeldelse i Berlingske 13. juli 2015.
  24. ^ En persisk tragedie i luksusudgave. Boganmeldelse i Jyllands-Posten 17. marts 2015.
  25. ^ Sådan får du din barndom tilbage. Boganmeldelse af Thomas Bredsdorff i Politiken 7. juni 2015.
  26. ^ Regnens stemme og græshoppens tynde, grønne tøj. Boganmeldelse i Weekendavisen 9. januar 2015.
  27. ^ Byen jeg elskede af Nader Ebrahimi. Boganmeldelse af Thomas Ry Andersen på litteratursiden.dk 2. februar 2015.
  28. ^ Avantgarde og undergangsfortæller. Udsendelsen Skønlitteratur på P1, udsendt 24. juli 2019.
  29. ^ Akut persisk avantgardepoesi. Boganmeldelse i Information 24. august 2018.
  30. ^ Blodet holder sig for næsen. Boganmeldelse i Weekendavisen 27. juli 2018.
  31. ^ Boganmeldelse i Kristeligt Dagblad 20. september 2017.
  32. ^ »Vores ønske er at få heksene ned fra bålene«: Hvorfor ikke hylde kvinden i stedet for at brænde hende af? Artikel i Politiken 22. juni 2018.
  33. ^ Heksen er en heltinde i vor #MeToo tidsalder. Artikel i Information 22. juni 2018.
  34. ^ Den nydanske feminisme. Facebook-opslag fra Herlev Bibliotek om arrangement 27. september 2018.
  35. ^ Ud af dukkehjemmet. Artikel i Weekendavisen 15. november 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]