Natasha Al-Hariri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Natasha Al-Hariri (født 1989 i Beirut[1] eller Holland[2]) er en dansk debattør med palæstinensisk-dansk baggrund. Hun har i en række tilfælde optrådt i offentligheden, oftest i forbindelse med emner, der vedrører integrationen af nydanskere.

Baggrund og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Al-Hariris forældre er palæstinesiske flygtninge fra Libanon, og hun blev født under forældrenes flugt fra borgerkrigen i dette land. Hun er opvokset i Hellerup, uddannet som jurist og ansat i organisationen Medborgerne.[3]

al-Hariri var engageret i Ny-Dansk Ungdomsråd,[4] som hun var formand for fra 2012 til 2013.[5] Det var under hendes formandskab, at rådet inviterede en kontroversiel sharia-professor. Episoden medførte, at rådet efterfølgende blev nedlagt efter kritik fra Dansk Folkeparti.[6]

I 2015 stod Al-Hariri bag den korte tv-dokumentar Hallo, Syrien! Opkald fra flugtruten, der blev udsendt på DR i begyndelsen af 2016.[7] Tidligere havde hun medvirket i dokumentaren Fire muslimske stemmer fra 2010.[8]

Hun er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter[9] og sidder i bestyrelsen for Refugees Welcome.[2]

Al-Hariris mand er Niddal El-Jabri,[10] der stod bag fredsringen efter Skuddramaerne i København 2015.[11]

Stemme i den offentlige debat[redigér | redigér wikikode]

Al-Hariri har optrådt, været portrætteret og omtalt i en række aviser, radio- og TV-udsendelser i mange sammenhænge, der dog normalt altid har forbindelse til debatten om integration af indvandrere. Hun er erklæret feminist[12] og har med Berlingskes ord markeret sig som en klar røst i den muslimske kønskamp. Til avisen har hun fortalt, hvordan hun som 10-årig under et besøg hos danske legekammerater bemærkede, at mænd også kunne lave mad og brødre dække bord. Hun var ellers vokset op med, at hun sammen med sin mor stod i køkkenet og klarede rengøringen, mens brødrene spillede PlayStation, men mødet med de danske kønsroller var en øjenåbner. Hun gik direkte hjem og proklamerede, at hun ikke ville hjælpe til, før mændene i hjemmet gjorde det samme. Og så begyndte de at hjælpe.[13]

Al-Hariri har ved en række lejligheder skildret sin hverdag som muslimsk dansker, blandt andet hvordan hun, siden hun var 13 år, har insisteret på at gå med tørklæde, og samtidig på at holde juleaften i sit hjem, så hendes børn også kommer til at vokse op med danske traditioner.[14] Blandt andre emner har Natasha Al-Hariri været med til i offentligheden at gøre opmærksom på, at boligsøgende med et mellemøstligt klingende navn bliver udsat for diskrimination, når de søger en lejlighed[15], og at de ofte møder tilsvarende mekanismer, når de søger en læreplads.[16] Hun har også deltaget i debatten om, hvordan man kan undgå radikalisering af unge fra minoritetsgrupper.[17][18]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Laura Cæcilie Jessen (26. august 2015). Ung, muslimsk mor: Mit helt store mål er at nedbryde fordomme. Kristeligt Dagblad. 
  2. ^ a b Nanna Schelde (20. november 2015). Man kan godt være både dansk og muslim. Kristeligt Dagblad. 
  3. ^ Natasha Al-Hariri. Fra Medborgernes hjemmeside. Hentet 4. september 2016.
  4. ^ Christian Klauber (23. maj 2012). Tranegårdskolens enlige muslim viser vejen. Villabyerne. 
  5. ^ Natasha Al-Hariri | LinkedIn
  6. ^ Ritzau (12. april 2013). Ny-Dansk Ungdomsråd nedlægger sig selv. Information. 
  7. ^ Hallo, Syrien! Opkald fra flugtruten, DR
  8. ^ Fire muslimske stemmer (2010) - IMDb
  9. ^ Natasha Al-Hariri — Rådet for Etniske Minoriteter
  10. ^ Niddal El-Jabri (23. august 2014). Pia Kjærsgaard, du er indkaldt til møde med virkeligheden. Information. 
  11. ^ Ritzau (23. februar 2015). Jøder er positive over for muslimers fredsring. Information. 
  12. ^ Er den nye feminisme gammel kvindesag på nye flasker? Artikel af Kristian Lindberg i Berlingske 26. juli 2016.
  13. ^ muslimske kvinde er mange kvinder. Artikel af Fannie Isabel Couderc Pramming i Berlingske 3. april 2016.
  14. ^ Muslim: Jeg elsker julen. Debatindlæg af Natasha Al-Hariri i Politiken 23. december 2011.
  15. ^ Skal du også lyve for at få en lejebolig? Debatindlæg i Berlingske 19. maj 2015 af Tarek Ziad Hussein og Natasha Al-Hariri.
  16. ^ Hvem hjælper Tarek til en læreplads? Debatindlæg i Berlingske 29. marts 2015 af Morten Spies og Natasha Al-Hariri, Enheden for Antidiskrimination, Ankestyrelsen.
  17. ^ Özlem Cekic, Khaterah Parwani, Natasha Al-Hariri og Haifaa Awad (3. februar 2015). Hvorfor søge martyrdød frem for praktikplads?. Information. 
  18. ^ Unge nydanskere oplever stigende radikalisering. Artikel i Politiken 12. september 2012 af Jakob Sheikh.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]