Bruger:Abc~dawiki/test

En psykolog beskæftiger sig med psykologi og har traditionelt været forstået som en person, der beskæftiger sig med menneskets sjæle- og åndsliv.

Fra 1994 har titlen "psykolog" været en beskyttet titel i Danmark og kun personer med en uddannelse som cand.psych., cand.pæd.psych og mag.art. i psykologi må kalde sig psykologer.

Uddannelse

Cand.psych.-uddannelsen tager 5 år (3 års bacheloruddannelse samt 2 års kandidatuddannelse), og udbydes ved fire universiteter: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Ålborg Universitet og Syddansk Universitet. På Roskilde Universitet kan man også studere psykologi i kombination med andre fag, hvilket dog ikke giver ret til titlen psykolog.

Den engelske betegnelse for cand.psych. er Master of Science (Psychology), eller: MSc (psychology) .

Cand.pæd.psych. og mag.art. i psykologi, som også giver ret til betegnelsen psykolog, er nu nedlagte uddannelser. Cand.pæd.psych. uddannelsen foregik ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (tidligere "Danmarks Lærerhøjskole") og blev typisk valgt af personer med forudgående arbejdserfaring indenfor det pædagogiske område, f.eks. skolelærere.

Efteruddannelse og specialisering

Cand.psych.-uddannelsen er lagt generelt an, dvs. der sker ingen formel specialisering i løbet af uddannelsen, selv om en enkelte studerende ved til- og fravalg af fag i et vidst omfang kan dreje uddannelsen i retning af egne interessefelter.

Betegnelser som neuropsykolog, organisationspsykolog, børnepsykolog, osv. bruges som regel til at indikere hvilket arbejdsfelt psykologen er beskæftiget indenfor (se herunder), og forudsætter ikke en særlig studieretning eller krav om en særlig efteruddannelseuddannelse. Der findes dog også egentlige specialistuddannelser for psykologer (se herunder).

Autorisation

Efter uddannelse til psykolog kan yderligere to års praktisk efteruddannelse (klienterfaring, supervision og kurser) give ret til betegnelsen Autoriseret psykolog, som ligeledes en er en beskyttet titel. Det er Psy

Nyere specialistuddannelser

Dansk Psykologforening har de senere år indført en række femårige efteruddannelsesprogrammer for psykologer, som giver ret til betegnelsen "specialist i ..." (f.eks. specialist i ). Dermed forsøger man at gennemføre en model, der minder om den, der findes for læger (uddannelse til speciallæge). Specialistuddannelserne for psykologer er en nyere opfindelse og har ikke samme betydning for psykologers beskæftigelse, som f.eks. gør sig gældende for læger, hvorfor der fortsat er mange psykologer med omfattende specialviden indenfor et felt, som ikke har Psykologforeningens papir på at være specialist.

Psykolognævnet

Efter uddannelse til psykolog kan yderligere to års praktisk efteruddannelse (klienterfaring, supervision og kurser) give ret til betegnelsen Autoriseret psykolog, som ligeledes en er en beskyttet titel. Det er Psy

Arbejdsfelter og jobmuligheder

Ledighedsprocenten for psykologer i Danmark er relativ lav, i september 2009 lå den på 3,0%.

Psykologer har meget varierede jobmuligheder, f.eks.:

• Klinisk psykolog arb. f.eks. indenfor psykiatri på hospitaler eller som privatpraktiserende psykolog
• Neuropsykolog
• Pædagogisk psykolog
• Arbejds- og organisationspsykolog, f.eks. personalechef eller personalekonsulent
• Underviser
• Forsker

Se også

• Psykologi

Eksterne links

• Dansk Psykologforening
• Institut for Psykologi ved Københavns Universitet
• Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet
• Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet
• Psykologi, Institut for Kommunikation ved Ålborg Universitet

Referencer

Spire Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Abc~dawiki/test

indsæt kantede paranteser heunder Kategori:Stillingsbetegnelser Kategori:Psykologer