Bruger:InsaneHacker/Sandbox/RAB
Den brancheadministererede registreringsordning for alternative behandlere er en frivillig dansk ordning, hvorved brancheforeninger for alternative behandlere under visse betingelser kan godkendes af Sundhedsministeriet til at administrere en registreringsordning for de alternative behandlere, som foreningen omfatter. Herefter kan alternative behandlere, der lever op til de godkendte brancheforeningers krav, lade sig registrere hos foreningerne, hvilket medfører retten til at bruge den beskyttede titel registreret alternativ behandler (RAB).
Brancheforeninger skal for at blive godkendt blandt andet have et regelsæt for god klinisk praksis, og et organ der kan behandle klager fra brugere af medlemmernes alternative behandling. Formålet med loven er, at øge sikkerheden for brugere af alternativ behandling, ved at gøre det lettere for dem at identificere behandlere, der opfylder de faglige og uddannelsesmæssige krav fastsat af brancheforeningerne.
Retlig baggrund og politisk historik[redigér | rediger kildetekst]
Det er i Danmark lovligt for enhver person at behandle syge, uanset at de ikke har autorisation som sundhedsperson, så længe de ikke udsætter nogens helbred for påviselig fare, og ikke foretager en behandling, der er omfattet af autoriserede sundhedspersoners beskyttede virksomhedsområde eller på anden måde er forbeholdt bestemte persongrupper.[1] Dette muliggør at andre end autoriserede sundhedspersoner kan arbejde med behandling af syge, herunder helt eller delvist med metoder der ikke anerkendes eller anvendes af det almindelige sundhedsvæsen. "[B]ehandlingsformer der anvendes og udøves udenfor det offentlige sundhedssystem og dermed uden offentlig tilskud, kontrol og tilsyn" blev af Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling og National Center for Complementary and Alternative Medicine betegnet som alternativ behandling.[2] Eksempler på alternativ behandling er akupunktur og zoneterapi.[3][4]
I 1999 fremsatte en række medlemmer af Dansk Folkeparti i Folketinget et beslutningsforslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe der skulle udarbejde et forslag til en egentlig autorisationsordning for akupunktører og zoneterapeuter.[5] Forslaget opnåede ikke opbakning i Folketinget og blev forkastet.[6]
I 2002 afholdte Folketingets Sundhedsudvalg i samarbejde med Teknologirådet en høring om alternativ behandling. Senere samme år fremsatte en række medlemmer af Dansk Folkeparti et nyt beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget lagde denne gang op til, at der blev etableret en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, med den motivation at skabe øget tryghed for brugere af alternativ behandling.[7] Beslutningsforslaget fik opbakning fra et flertal i Folketinget og blev vedtaget.[8]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Autorisationslovens §§ 73, 79 og 79 b. Se Mette Hartlev, Ulla Hybel og Peter Bak Mortensen: Sundhed og Jura (2. udgave) s. 116-122.
- ^ Lisbeth Ørtenblad: "Søgen efter helbredelse – om alternative tilgange", Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2007, årgang 4, nr. 6, s. 5-13, på s. 5.
- ^ Akupunktur var før indførslen af § 74, stk. 3 i den oprindelige autorisationslov (videreført i § 74 a, stk. 1 i den nugældende lov) forbeholdt læger, da det ansås som et operativt indgreb.
- ^ Lisbeth Ørtenblad: "Søgen efter helbredelse – om alternative tilgange", Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2007, årgang 4, nr. 6, s. 5-13, på s. 7.
- ^ Folketingstidende 1999-00, tillæg A, s. 2484-2486.
- ^ Folketingstidende 1999-00, forhandlinger, s. 8205-8206.
- ^ Folketingstidende 2002-03, tillæg A, s. 2091-2098.
- ^ Folketingstidende 2002-03, forhandlinger, s. 7560-7562.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Autorisationsloven (lovbekendtgørelse nr. 731 af 08/07/2019 som ændret ved lov nr. 816 af 09/06/2020, lov nr. 1855 af 09/12/2020 og lov nr. 1185 af 08/06/2021).
- Autorisationsloven (oprindelig lov) (lov nr. 451 af 22/05/2006).
- Folketingstidende 1999-00, tillæg A.
- Folketingstidende 1999-00, forhandlinger.
- Folketingstidende 2002-03, tillæg A.
- Folketingstidende 2002-03, forhandlinger.
- Mette Hartlev, Ulla Hybel og Peter Bak Mortensen: Sundhed og Jura (2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017).
- Lisbeth Ørtenblad: "Søgen efter helbredelse – om alternative tilgange", Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2007, årgang 4, nr. 6, s. 5-13.