Alternativ behandling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Alternativ behandling består af behandlingsmetoder der påstår at have de healende effekter fra medicin, men som er tilbagevist, ikke påvist, umuligt at bevise eller er overdrevent skadelig i forhold til dens effekt; og hvor den videnskab konsensus er at behandlingen ikke virker eller ikke kan virke, fordi de kendte naturlove ikke overholdes at den basale påstande; eller hvor det antages at være så meget værre end konventionel behandling, at det vil være uetisk at tilbyde behandlingen. Alternative behandlinger eller diagnoser er ikke en del af medicin- eller videnskabsbaseret sundhedssystemer. Alternative behandlinger består af en bred vifte af behandlinger, produkter og terapier - rangerende fra de der er biologisk plausible men ikke særligt godt testet, til dem der har kendte skadelige eller toxiske effekter. I modsætningen til hvad de fleste tror, bruges der massere af penge på at teste alternative behandlinger, herunder $2.5 milliarder der bruges af den amerikanske regering.[1] Næsten ingen af disse viser nogle effekter uden falsk behandling. Oplevede effekter at alternative behandling kan skyldes placebo; nedsat effekt af funktionel behandling (og derfor potentielle nedsatte bivirkninger); og regression mod middel hvor forbedring der ville ske alligevel tilskrives alternative behandlinger; eller enhver kombination af ovenstående. Alternative behandlinger er ikke det samme som eksperimental medicin eller traditionel medicin, selvom meget af den sidste er alternativ når den bruges i dag.

Alternative behandlinger er vokset i popularitet og bruges af en signifikant procentdel af befolkningen i mange lande. Selvom det har brugt mange kræfter på at rebrande sig selv; fra kvaksalveri til komplementær eller integrativ medicin - promoverer det essentielt stadig de sammen arbejdsmetoder. Nyere tilhængere foreslår ofte at bruge alternative behandlinger sammen med funktionel medicinsk behandling, ud fra en tro om at det "komplementere" (forbedrer effekt af, eller begrænser bivirkningerne af) behandlingen. Der er ingen evidens der viser at det sker, og signifikant interaktion skabt af alternative behandlinger kan i stedet påvirke behandlinger negativt og gøre dem mindre effektive - især kræftbehandling. Selvom det er ulovligt at markedsføre alternative behandlinger som kræftbehandling i det meste af den udviklede verden, bruger mange kræftpatienter dem stadig.

Der undervises ikke i Alternative medicinske diagnoser og behandlinger som en del af de videnskabsbaserede læringsplaner på lægeuddannelserne, og bruges ikke i nogen praksis hvor behandling bygger på videnskabelig viden eller bevist erfaring. Alternative behandlinger er ofte baseret på religion, tradition, overtro, tro på overnaturlige energier, pseudovidenskab, logiske fejlslutninger, propaganda]], svindel eller løgne. Regulering af og licenser til alternative behandlere variere mellem og indenfor lande.

Alternativ medicin kritiseres for at være baseret på misvisende påstande, kvaksalveri, pseudovidenskab, antividenskab, svindel, eller dårlig videnskablige metodologi. At promovere alternativ medicin er blevet kaldt farligt og uetisk. At teste alternativ medicin der ikke har nogen videnskabelig basis, er blevet kaldt et spild af knappe resourcer til videnskablige undersøgelser. Kritikker påstår at "der reelt set ikke findes alternativ medicin, bare medicin der virker og ikke virker", og problemet med ideen om "alternative" behandlinger i denne fortolkning er at den "underlæggende logik er magisk, barnlig eller direkte absurd". Det er blevet kraftigt foreslået at selve ideen om at alternativ medicin der virker er paradoksal, da enhver behandling der beviseligt virker per definition er "medicin".

Definition[redigér | redigér wikikode]

Set fra et lovgivningsmæssigt perspektiv er alternativ behandling de behandlingsformer, der rækker ud over de behandlingstilbud, som tilbydes i det offentlige sundhedssystem, og som dermed ikke er underlagt Sundhedsstyrelsens tilsynskontrol.

Men det er også afhængigt af en historisk, social og kulturel sammenhæng. I en kulturel kontekst vil det fremgå hvilke medicinske traditioner, der er fremherskende i forskellige lande, og dermed hvilke der er alternative og hvilke der er konventionelle. Den sociale kontekst viser, at svaret også er afhængigt af den enkeltes personlige værdier og samfundsmæssige tilhørsforhold.

Offentlig definition[redigér | redigér wikikode]

Statsinstitutionen ViFAB bruger begrebet ”alternativ behandling” om: [2]

  • Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner.
  • Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation.

Autoriserede sundhedspersoner er blandt andet læger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, kliniske diætister og kiropraktorer.

Omfang[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) 2005 var de mest anvendte alternative behandlingsmetoder i 2005 "massage, osteopati og andre manipulative behandlinger", som 21,7% havde "brugt nogensinde". Dernæst kom zoneterapi, som 21,4 % havde brugt nogensinde, akupunktur, som 16,6 % havde brugt nogensinde samt "healing og/eller clairvoyance", som 6% havde brugt nogensinde. [3]

Danskernes "brug af alternativ behandling nogensinde" er steget fra 23,6% i 1987 til 52,8% i 2010. [4] I Danmark har undersøgelser desuden vist, at alternativ behandling er udbredt blandt medicinstuderende[5] og sygeplejersker,[6] som også af patienterne bliver bedt om at forholde sig til det.[7]

Undersøgelser fra Australien[8], Norge[9], Storbritannien[10], Tyskland[11] og USA[12] viser, at brugen af alternativ behandling er ret udbredt og gennem længere tid har været stigende.

Grunde til at vælge alternativ behandling[redigér | redigér wikikode]

Der kan være mange bevæggrunde til at vælge en alternativ behandling. Det kan fx være:

  • En pragmatisk handling pga. en kronisk sygdom som f.eks. rygsmerter, gigt, eller en livstruende sygdom som kræft eller AIDS, som det etablerede sundhedsvæsen ikke kan helbrede eller lindre.
  • Eller det kan være et ønske om at undgå bivirkninger. Nogle mennesker har en stor frygt for medicins bivirkninger.
  • Det kan være et behov for mere tid og omsorg. Den alternative behandler har som regel mere tid til sine patienter end en praktiserende læge.
  • Nogle ønsker klar besked. Lægevidenskaben kan ikke altid give den nøjagtige årsag til en sygdom og kan derfor heller ikke altid give et sikkert svar på, hvorfor den enkelte er blevet syg. Af samme grund kan der heller ikke altid gives en nøjagtig behandling.
  • Andre opponerer imod ydre autoriteter
  • Nogle søger eller tror på magi, spiritualitet og åndelighed.

Videnskabelige undersøgelser af begrundelse for brug[redigér | redigér wikikode]

ViFAB og SIF undersøgte i 2003 [13] hvorfor danskerne brugte alternativ behandling. Undersøgelsen fandt blandt andet ud af, at:

  • 39 % af de danskere, som har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i livet, angiver, at de bruger alternativ behandling som supplement til den behandling, de får i det offentlige sundhedsvæsen.
  • Markant flere kvinder (30 %) end mænd (14 %) angiver, at de ønsker at tage aktivt del i deres helbredelse, og at de føler, de kan gøre det ved hjælp af alternativ behandling.
  • Flere kvinder (16 %) end mænd (7 %) angiver, at de bruger alternativ behandling på grund af uønskede bivirkninger ved lægemidler eller anden behandling i det offentlige sundhedsvæsen.
  • Kun 4% af kvinderne og 3 % af mændene angav, at "alternativ behandling giver sprituel mening" som begrundelse for brug af alternativ behandling.

Forholdet til videnskaben[redigér | redigér wikikode]

Mange alternative behandlere har et had-kærlighedsforhold til videnskaben. På den ene side anses den for både reduktionistisk og endimensionel, men på den anden side tolkes nogle videnskabelige teorier, som f.eks. resultater indenfor kvantemekanikken, som belæg for at metoderne virker eller som en generelt indikation på tilværelsens åndelige, metafysiske dimensioner.

Det er kendetegnende for de fleste alternative behandlinger at gængse lægevidenskabelige metoder til afprøvning af behandlingseffekt (dobbeltblinde randomiserede forsøg) ikke kan påvise nogen virkning, eller kun en ringe virkning sammenlignet med traditionelle lægemidler.

Forholdet til det religiøse[redigér | redigér wikikode]

Der er ofte et tæt forhold imellem alternativ behandling og new age, hvilket blandt andet ses af, at de alternative behandlingsformer er godt repræsenteret ved Krop-Sind-Ånd-messerne – et typisk new age-regi. Samtidig viser en norsk undersøgelse, at der er en tæt forbindelse imellem new age og alternativ behandling. Omtrent halvdelen af abonnenterne på Norges modstykke til Nyt Aspekt (det ældste new age-tidsskrift i Danmark) er beskæftiget med en eller anden form for alternativ behandling. Dette er et klart tegn på, at en stor del af den alternative behandlingsverden er en del af new age-miljøet, og at dette sandsynligvis også gælder under danske forhold.

En undersøgelse foretaget af Pluralismeprojektet fra Aarhus Universitet (2001-2006) har nærmere undersøgt forholdet mellem spiritualitet og alternativ behandling. Heraf fremgår det, at der blandt de alternative behandlere er 82%, der betragter sig selv som åndeligt søgende, og 59% som anser sig for åndeligt afklaret. 70% siger, at de har haft spirituelle oplevelser én eller flere gange. Blandt danskerne som helhed er det derimod 76%, der aldrig har haft en religiøs oplevelse, eller hvis de har så højst én gang. En ny bog fra 2008 (Når helse bliver frelse – om religiøse aspekter ved alternativ behandling af Torben Kirkegaard) påviser ligeledes forholdet mellem spritualitet/religiøsitet og alternativ behandling

Kvaksalveri[redigér | redigér wikikode]

Som kvaksalver betegnes en person, som udøver lægevirksomhed uden at have autorisation som læge. I lægelovens kapitel 6 finder man de bestemmelser, som afgrænser lægevirksomhed fra anden form for sygdomsbehandling. Se artiklen Kvaksalver.

Det offentlige og alternativ behandling: RAB, SRAB og ViFAB[redigér | redigér wikikode]

Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRAB) er Sundhedsstyrelsens samarbejdsforum for myndigheder og alternative behandlere. Oprettet i 1985. Rådet er sammensat af repræsentanter fra alternative behandlerorganisationer, sundhedsmyndigheder og Forbrugerrådet. Har til formål at fremme dialogen mellem det etablerede sundhedsvæsen og alternative behandlere samt gensidigt udveksle informationer, erfaringer og meninger. SRAB ønsker at være et forum til inspiration og rådgivning for styrelser, ministerier og institutioner. [14]

Registreret alternativ behandler (RAB):

- er en beskyttet titel, der kun må bruges af behandlere, der lever op til lovgivningens krav om uddannelse, etik, klagemulighed og god klinisk praksis. RAB er et resultat af "Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alterantive behandlere" og trådte i kraft 1. juni 2004. [15] Ordningen blev vedtaget for at skille skidt fra kanel, som det hed, og dermed hjælpe brugerne. Ordningen mødte dog også stor kritik, da den kunne ses som statens blåstempling af alternativ behandling.

Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) er en offentlig institution under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,[16] der blandt andet har til formål at formidle saglig og neutral viden om alternativ behandling og uddele statslige forskningsmidler til forskning i alternativ behandling og naturmedicin. Centerets formidling sker primært gennem ViFABs hjemmeside, www.vifab.dk [17], som formidler viden om forskellige alternative behandlingsformer, effekten af disse, statistik indenfor området mv. Centeret blev oprettet i 2000.

Alternative Behandlerorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Sammenslutningen for Alternative Behandlere (SAB):

- stiftet i 1984 med det formål at fremme samarbejde og udveksling af erfaringer på tværs af de forskellige alternative behandlingsformer. [18]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Alternativ behandling møder også ofte kritik. Nogle ofte rejste kritikpunkter er fx:

  • Manglen på kvalificerede undersøgelser.
  • Manglende kontrol og tilsyn.
  • Risiko for forværring af sygdommen pga. brug af alternative behandling, der forsinker den konventionelle behandling.
  • Risiko for uønskede bivirkninger.
  • Risiko for forkert selv-medicinering.
  • Manglen på klagemuligheder.
  • Manglende gennemskuelighed vedrørende det religiøse grundlag.
  • Risiko for mental eller åndelig ”forførelse” af patienterne, der står i en sårbar situation.

Kritikere af alternativ behandling har fx nævnt følgende årsager til den alternative behandlings voksende udbredelse:

Socio-kulturelle årsager[19]:

  • Et generelt lavt niveau af videnskabelig forståelse i den brede befolkning.
  • En stigning i anti-intellektualisme og anti-videnskabelig attitude, der løber i kølvandet af new age.
  • En effektiv markedsføring af store løfter fra alternative behandlere.
  • Mediernes fascination af behandlingernes effekt.
  • Voksende mistillid til traditionelle autoriteter (fx konspirationsteorier).

Psykologiske og fysiologiske årsager:

  • Placeboeffekt.
  • Et ønske om at tro.
  • Livets mening.
  • Gode perioder og forudgående behandling (nogle lidelser/sygdomme kan henholdsvis regrediere og progrediere).
  • Kognitiv dissonans (en mental evne til ikke at acceptere kritik med henblik på at reducere den kognitive dissonans).

Noter[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "$2.5 billion spent, no alternative cures found" (på en). msnbc.com. 2009-06-10. 
  2. ^ ViFABs definition af alternativ behandling, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
  3. ^ SUSY 2005, kapitel 5.2, Statens Institut for Folkesundhed
  4. ^ Statistik om "Udviklingen i brugen af alternativ behandling i Danmark", Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
  5. ^ Statistik om "Medicinstuderende og Alternativ behandling", Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
  6. ^ Statistik om "Sygeplejersker og alternativ behandling", Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
  7. ^ Lunde, Anita (2011-11-08). Er danske sygeplejersker “klædt på” til mødet med patienter, som anvender alternativ behandling. Syddansk Universitetsforlag. ISBN 978-87-92699-09-1, side 21-57. Hentet 2011-04-06.
  8. ^ Charlie C.L. Xue, Anthony L. Zhang, Vivian Lin, Cliff Da Costa, David F. Story (25. august 2007) "Complementary and Alternative Medicine Use in Australia: A National Population-Based Survey" – The Journal of Alternative and Complementary Medicine, bind 13, nr. 6, s. 643-650.
  9. ^ Udvalget udnævnt av Sosial- og helsedepartementet april 1997 (15. december 1998) "Alternativ medisin" – NOU 1998: 21, sektion 7.
  10. ^ House of Lords, http://www.parliament.the-stationery-office.co.uk/pa/ld199900/ldselect/ldsctech/123/12301.htm
  11. ^ ViFAB: Alternativ behandling i Tyskland
  12. ^ Eisenberg, DM, Davis RB, Ettner SL "Trends in alternative medicine use in the United States 1990-1997." JAMA, 1998; 280:1569-1575. PMID 9820257
  13. ^ Statistik om "Brug, brugere og årsag til brug af alternativ behandling 2003", Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
  14. ^ SRAB
  15. ^ "Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alterantive behandlere"
  16. ^ Om ViFAB
  17. ^ ViFABs hjemmeside
  18. ^ SAB
  19. ^ Psychology and 'Alternative Medicine'