Bruger:Ramloser/Social constructivism

Der er således tale om sociologisk teori om viden, der stipulerer, at menneskets udvikling er socialt situeret og viden er konstrueret gennem interaktion med andre.^[1] Udtrykket blev først anvendt af Peter L. Berger og Thomas Luckmann i The Social Construction of Reality. Andre inspirationskilder er Alfred Schutz' Sociology of Knowledge og Durkheim's institutionsbegreber. Disse teorier har til formål at besvare spørgsmålet om, hvorledes subjektive meninger bliver til sociale kendsgerninger.

Socialkonstruktionisme[redigér | rediger kildetekst]

.

.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn

Filosofi[redigér | rediger kildetekst]

"De radikale" sociale konstruktivister har en filosofisk tilgang , som antyder, at "den naturlige verden" har en lille eller ikke-eksisterende rolle i opbygningen af videnskabelig erkendelse".Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Ifølge Maarten Boudry og Filip Buekens er Freuds psykoanalyse er et godt eksempel på denne tilgang i praksis.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn

Det interessante er imidlertid, at Boudry og Buekens ikke påstår, at 'bona fide' videnskab er fuldstændig immun over for alle teorier om socialisering og paradigmeskift,Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn men blot, at de hævder, at al videnskabelig viden er baseret på en konstrueret virkelighed.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn

Et kendetegn ved den sociale konstruktivisme er, at den afviser at logik og fornuft er statiske begreber. Kriterierne for disse varierer over tid. Således vil matematiske beviser følge de accepterede standarder i nutiden og bygger på forskellige fragmenter fra fortiden, som fx Paul Ernst argumenterer for.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn

Psykologi og religion[redigér | rediger kildetekst]

En gren af den socialkonstruktivistiske filosofi er repræsenteret i værker af psykologen Robert Rocco Cottone. Han har indtaget en radikal filosofisk position, der påstår en relationel realisme (en ontologi, hvor alt er set som forhold mellem fænomener). Alt eksisterer derfor kun i forhold til de observatører, som er i stand til at forstå deres betydning for social interaktion. Cottone benyttede socialpsykologen Kenneth Gergen til at konstruere en relativistisk opfattelse af processen, der fører til forståelse af hændelser. Al forståelse af erfaring er ifølge denne socialt konstrueret, men forskellige samfund kan konstruere forskellige fortolkninger af deres fælles erfaringer. Sandheder er aldrig uafhængige af interaktion—sandheden er social. Der er derfor lige så mange sandheder om et emne, som der er fællesskaber til at konstruere dem. Nogle sandheder om et emne kan være konsekvente og andre kan være modstridende, afhængigt af den perceptuelle og sociale sproglig sammenhæng mellem de forskellige grupper, der foretager disse fortolkninger. Han henviste ofte til religioner for at understrege sin pointe.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Forskellige fællesskaber kan have forskellige opfattelser af en gud, selv om der historisk er tale om den samme guddommelige oprindelse (fx i Islam, Kristendom og Jødedom). Religion er et eksempel på, hvordan mennesker socialt konstruerer deres forståelse af erfaring ved hjælp af social-sproglige traditioner. Hver religion repræsenterer derfor en parentetisk absolut sandhed. Cottone konkluderer, at mennesket gennem hele livet forhandler med sine nære relationer, der afspejler fællesskaber af forståelse (fx, religion, erhverv, lokalsamfund, regeringer osv.). Han kaldte denne proces for "den sociale bane".Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Denne gren af den sociale konstruktivisme foregiver ikke, at enkeltpersoner socialt konstruerer sin virkelighed, snarere påstås det, at alle konstruerer en forståelse gennem fælles erfaring.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Socialkonstruktivismen har været inspiration for mange pædagogiske psykologer, som har beskæftiget sig med dens konsekvenser for undervisning og læring. Socialkonstruktivismen tilfører den klassiske konstruktivisme nogle elementer, blandt andet ved at indarbejde andre aktører og kulturelle udviklingstræk i analyserne. I denne forstand kan også blive set som en kontrast til social læringsteori ved at fremhæve samspillet mellem individer frem for observationer af disse. De psykologiske dimensioner hos den sociale konstruktivisme beskrives fx af A. Sullivan Palincsar.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Psykologiske værktøjer er et af de centrale begreber i Vygotskys sociokulturelle perspektivering af læringsmønstre.

Endvidere er brugen af de studerendes diskussioner i klassen både støttet af og forankret i teorier om sociale konstruktivisme. Deltagelse i gruppediskussioner giver eleverne mulighed for at generalisere og overføre deres viden fra klasseundervisningen til konstruktionen af et stærkt fundament for at kommunikere deres ideer til andre.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Mange undersøgelser fremhæver, at diskussion spiller en afgørende rolle for at øge de studerendes mulighed for at afprøve deres ideer, syntetisere andres idéer, og opbygge en dybere forståelse af, hvad de har lært.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Sådanne diskussioner giver også eleverne mulighed for at udøve selvregulering, selvbestemmelse, og styrker deres opgaveløsning.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Desuden øger diskussioner elevens motivation, kollaborative færdigheder og evner til problemløsning.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Desuden bibringer disse til, at en følelse af fællesskab og samarbejde i klasseværelset øges ved at tilbyde flere muligheder for, at de studerende taler sammen.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn

På trods af dette har britiske undersøgelser vist, at studerende ikke er vant til at deltage i denne form for akademisk diskurs.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Martin Nystrand har foretaget et studie af 2400 studerende i 60 forskellige klasserum. Han påviser, at den typiske klasselærer bruger under tre minutter pr. time, hvor eleverne får mulighed for at tale om deres ideer med hinanden og læreren.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Selv inden for disse tre minutter er en del af diskussionen afhængig af lærer-rettede spørgsmål med forudbestemte svar.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Flere observationer tyder på, at de studerende fra lavere socioøkonomiske lag får endnu færre muligheder for diskussion.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn Lærere, som underviser, som om de sætter pris på, hvordan deres elever skaber læringsmønstre og fremprovokerer vedvarende svar fra de studerende "fremmer fastholdelsen af den dybdegående behandling, der er forbundet med kognitiv behandling af informationer".Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn

En nyere diskurs om at udforske socialkonstruktivistiske perspektiver på læring fokuserer på den rolle, teknologier og sociale medier faciliterer socialt konstrueret viden om og forståelse af online-miljøer.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn

Akademisk skrivning[redigér | rediger kildetekst]

I en konstruktivistisk tilgang er der fokus på de sociokulturelle konventioner indenfor den akademiske diskurs, som lægger vægt på de kommunikative, interpersonelle karaktertræk ved akademisk skrivning med et stærkt fokus på, hvordan læseren modtager beskeden. Kravet om at citere andres arbejde er mere end præcis kildeangivelse; det er en vigtig øvelse i at tænke kritisk i opbygningen af et autoritativt selv.Fodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navnFodnotefejl: Det indledende <ref>-tag har en forkert form eller har et ugyldigt navn

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

^ McKinley, J. (2015). "Critical Argument and Writer Identity: Social Constructivism as a Theoretical Framework for EFL Academic Writing" (PDF). Critical Inquiry in Language Studies. 12 (3): 184-207. doi:10.1080/15427587.2015.1060558. Hentet 4 marts 2016.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Videre læsning[redigér | rediger kildetekst]

Bøger[redigér | rediger kildetekst]

Dyson, A. H. (2004). Skrivning og havet af stemmer: Mundtlige sprog i, rundt om, og om at skrive. I R. B. Ruddell, & N. J. Unrau (Eds.), Teoretiske Modeller og Processer i Læsning (pp. 146-162). Newark, DE: International Reading Association.
Paul Ernest (1998), den Sociale Konstruktivisme som en Filosofi, Matematik, Albany NY: SUNY Tryk ISBN 0-7914-3587-3 ISBN 978-0-7914-3587-8
Yngel, H & Kettering, S & Marshall, S (Red.) (2008). En Håndbog for Undervisning og Læring i de Videregående Uddannelser. Routledge
Glasersfeld, Ernst von (1995). Radikal Konstruktivisme: En Måde at Vide og Lære. London: RoutledgeFalmer.
Tilskud, Colin B. (2000). Funktioner og Fiktioner af Kommunikation. Oxford og Bern: Peter Lang.
Tilskud, Colin B. (2007). Usikkerhed og Kommunikation: Nye Teoretiske Undersøgelser. Basingstoke: Palgrave Macmillan.
Hale, M. S. & By, E. A. (2002). "Men hvordan gør du det?": Beslutningsprocessen for seminaret formidler. I J. Holden & J. S. Schmit. Undersøgelse og den litterære tekst: Konstruktion af drøftelser i engelsk timerne / praksis i Klasseværelset i at undervise i engelsk, bind 32. Urbana, IL: Nationale Råd for Lærere i engelsk.
André Kukla (2000), Social Konstruktivisme og videnskabsteori, London: Routledge ISBN 0-415-23419-0 ISBN 978-0-415-23419-1
Nystrand, M. (1996). Åbning af dialog: Forståelse af dynamikken af sprog og læring i engelsk timerne. New York: Teachers College Press.
Poerksen, Bernhard (2004), Den Sikkerhed, Usikkerhed: Dialoger Indføre Konstruktivisme. Exeter: Imprint-Akademisk.
Schmidt, Siegfried J. (2007). Historie & Diskurser: Omskrivning Konstruktivisme. Exeter: Imprint-Acadenic.
Vygotsky, L. (1978). Tankerne i Samfundet. London: Harvard University Press.
Kapitel 6, Social Konstruktivisme i Introduktion til de Internationale Forbindelser: Teorier og Tilgange, Robert Jackson and Georg Sørensen, Tredje Udgave, OUP 2006

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

[McKinley-1] McKinley, J. (2015). "Critical Argument and Writer Identity: Social Constructivism as a Theoretical Framework for EFL Academic Writing" (PDF). Critical Inquiry in Language Studies. 12 (3): 184-207. doi:10.1080/15427587.2015.1060558. Hentet 4 marts 2016.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

[1]