Bruger:Ursus008/sandkasse

Ursus008/sandkasse
Fulde navn	Hans Andersen Kjær
Født	12. oktober 1873 Oustrup Mark ved Egtved
Død	29. september 1932 Jerusalem
Gravsted	Egtved Kirkegård
Nationalitet	Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Landsbyskolen i Egtved, Latinskolen i Fredericia, Københavns Universitet
Beskæftigelse	Arkæolog, museumsinspektør
Fagområde	Arkæologi
Kendt for	Udgravningen af Solvognen, fredninger, ny arkæologisk metode, folkeoplysning, den bibelske by Shilo
Betydningsfulde idéer	Opfindelse af ny arkæologisk udgravningsmetode
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Dannebrog
Hædret for	Udgravningen af Shilo

Hans Andersen Kjær (født 12 oktober 1873 i Oustrup, Egtved, død 29. september 1932 i Jerusalem) var en dansk arkæolog, museumsinspektør og idrætsleder. Fra 1923 ansvarlig for museets økonomi, i en årrække medlem af museets styrelse og det statslige museumsråd 1). Ridder af Dannebrog 2). Hans Kjær var en af Danmarks tidlige arkæologiske foregangsmænd. Han stod for mere end 100 udgravninger herhjemme og en historisk udgravning i udlandet 3). Hans Kjær gjorde også en værdifulde indsats for bevaringen af vore gravhøje 4) og blev en pioner i folkeoplysningen og en populær formidler af dansk historie og oldtidskundskab 5). Internationalt blev hans navn kendt blandt arkæologer, efter at han ved en opsigtsvækkende udgravning i Palæstina af den bibelske by Shilo med en ny arkæologisk metode, "Den danske metode", som havde han opfundet og udviklet ved udgravningen af en jernalderboplads ved Ginnerup i Thy. Han blev omtalt i arkæologibøger og leksika verden over 6).

Biografi

Fattigdom og en kollektiv indsats

Hans Kjær voksede op på et lille husmandssted i Oustrup nær Egtved i en egn, som var en af landets mest tilbagestående på det tidspunkt - uden el, telefoner, aviser og bøger. Der fandtes på det tidspunkt heller ikke fandtes offentlig socialhjælp i Danmark 7). Faderen, husmand og landpost Christian Christiansen, døde, og Hans Kjærs mor, Karen Hansen, kæmpede for overlevelse med fem børn 8)

Hans lærte hurtigt at læse og skrive på landsbyskolen i Egtved. Landsbyen hjalp drengen, idet læreren og præsten besluttede at starte en pengeindsamling, så Hans i første omgang kunne fritages for at skulle ud at tjene i sommerhalvåret . Senere sendte Egtved Sogn ham med regelmæssige indsamlinger af penge, mad og klæder på latinskole i Fredericia. Efter hans studentereksamen stod landsbyen i en årrække for hans ophold i hovedstaden og studier på Københavns Universitet 9).

Han begyndte på teologistudiet men havde en stærk interesse for arkæologi og sprang over til oldgræsk og latin, idet arkæologi endnu ikke var et selvstændigt universitetsfag. Tre år senere fik han et studenterjob på Nationalmuseet. Efter en cand. mag. eksamen i 1898 blev han fastansat som museumsassistent under direktør Sophus Müller. Samtidig var han lærer i latin og oldgræsk på et gymnasium. 1914 blev han udnævnt til underinspektør og i 1916 til museumsinspektør. Hans Kjær var livet igennem den eneste blandt sine kolleger på Nationalmuseet, der ikke var vokset op i gode, ofte akademiske kår. Historikere og antropologer er enige om, at det dengang var mere end usædvanligt, at en mand med Kjærs baggrund kunne opnå den stilling, han fik 10).

Solvognen, Hobygraven, Ertebøllekulturen og Nydam Mose

Blandt de talrige udgravninger, Hans Kjær stod for, kan der peges på det nationale klenodie Solvognen, der dukkede op i 1902 i Trundholm Mose, Odsherred, en af vores fineste bronzealdergenstande, fra 1300 f.v.t. På Lolland udgravede han i 1920 Hoby-fundet, der er blandt Nordeuropas rigeste gravfund fra den romerske jernalder. Han beskæftigede sig også med Ertebøllekulturen fra jægerstenalderen 12.500-4000 f.v.t. og gravede ad tre omgange i kystjægerkulturen ved Limfjorden i Vesthimmerland. Også Nydam Mose ved Sønderborg med Nydambåden og de mange våbenofringer fra jernalderen var genstand for hans arkæologiske indsats og forskning. 11)

Han skrev forskningsafhandlinger om hver enkelt udgravning, men kun enkelte af artiklerne blev offentliggjort i hans navn. Museets direktør, Sophus Müller, udgav Hans Kjærs afhandlinger i Nationalmuseets og navnlig i sit eget navn, hvilket ingen dengang kunne forhindre ham i 12).

Herredsberejsningerne og historieformidlingen

Fredningen af oldtidshøjene blev et af Hans Kjærs hjertebørn. Den tidligere direktør for Nationalmuseet, Jens Jacob Worsaae, der indførte den moderne videnskab i dansk arkæologi, og som videreudviklede Nationalmuseet til at være mere end alene et museum, nåede inden sin død i 1885 at fremsætte sin idé om at redde de danske oldtidsgravhøje fra at blive pløjet ned. Omkring århundredeskiftet kom der for alvor gang i de såkaldte herredsberejsninger, hvor medarbejdere fra det nationale museum hver sommer rejste rundt og fredede gravhøje 12). Det er almindeligt anerkendt, at Hans Kjær var den ivrigste deltager i herredsberejsningerne, han blev efterhånden primusmotor i dette arbejde, der udover de arkæologiske værdier har bevaret de forhistoriske minders synlige spor i det danske kulturlandskab. I 17 år tilbragte han sine forlængede somre på farten over det ganske land med fredningen for øje, og han var som skabt dertil, kunne være lidt ilter men kom særdeles godt ud af det med de fleste og forstod at forklare formålet med de vigtige fredninger 13).

Hans Kjær holdt af at fortælle og var optaget af folkeoplysning. Han var i spidsen for datidens folkeuniversitet, skrev artikler i årbøger og lignende, gav interviews og kom med indlæg i alle landets aviser. Han holdt sine foredrag - krydrede med humør og jysk lune - i København og andre steder og siges at have været en smule stolt over, at kong Frederik den 8. mere end én gang var blandt de inspirerede tilhørere . Samtidig skrev Hans Kjær mere end tusind artikler i Salmonsens Leksikon og var i næsten en menneskealder medarbejder ved Berlingske Tidende med Danmarks oldtid og historie som stofområde 14).

Sport og politik

Hans Kjær cyklede lange ture rundt omkring i København og ude i det sjællandske landskab 15) (Dagbøgerne, Andersen 2019). Han var en ivrig sportsmand også på det organisatoriske plan, medstifter af Dansk Hockey Union, formand 1919-26 samt bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund 1911-27. Holdleder for det danske sølvhold i landhockey ved OL 1920. Politisk var han konservativ, medlem af hovedbestyrelsen for den konservative vælgerforening i København 15).

Forholdene på Nationalmuseet

Trods store fund og megen frugtbar virksomhed ude i landet beskrives tiden på museet med Sophus Müller som direktør af mange som ikke rar, og en række medarbejdere i de år i Prinsens Palæ, herunder også Hans Kjær, led under hans lederskab 16). Det dårlige miljø fra toppen satte sit præg på samarbejdet på museet, hvor konkurrencen blev hård, og kollegial hensyntagen sjælden. Hans Kjær levede udenfor murene 17), men han havde svært ved at klare sig på de bonede gulve, hvor intrigerne og uretfærdighederne ustandseligt kom bag på ham. Jo mere hans popularitet voksede i samfundet, desto mere bitter blev hans kamp for retfærdighed i det aktuelle museum, hvilket sås også i kronikker og andre dagbladsindlæg i en årrække, eksempelvis i en heftig debat i Politiken og Berlingske Tidende udfra en kronik af Kjær i Berlingske Tidende 20. 4. 1927, hvor Kjær blev støttet af bl.a. museumsdirektør Axel Olrik. Karrieremæssigt led han under, hvad han selv betragtede som tilsidesættelser 18).

Ekspeditionerne til Palæstina, Shilo

1922 henvendte en komité for en arkæologisk udgravning i Palæstina sig til ham og spurgte, om han ville lede en ekspedition til den formodede, bibelske by Shilo. Han sagde efter nogen tøven ja under forudsætning af, at projektet ikke var baseret på tro og religion men på videnskabelig forskning, og at det skulle være Nationalmuseets ekspedition 19). Det blev til ekspeditionerne i 1926, 1929 og 1932, de eneste danske arkæologiske ekspeditioner til Palæstina.

En arabisk høj, Tel Seilun 2,5 km øst for Jerusalem, var i midten af 1800-tallet af en amerikanske arkæolog blevet udpeget som stedet for oldtidens Shilo. Efter en dansk prøveboring i 1922 dannedes en komité i København med det formål at udgrave ruinen. Hans Kjær blev leder af ekspeditionen under den udtrykkelige forudsætning, at arbejdet skulle foregå på videnskabeligt grundlag, og at ekspeditionen skulle være i Nationalmuseets regi 19).

Hans Kjærs første ekspedition i 1926 var ikke vellykket, men allerede i begyndelsen af arbejdet i 1929 dukkede der en række vidnesbyrd op, som ikke alene indikerede, at der havde været en lille by på højen, men også at dette bysamfund havde været noget helt særligt bl.a. med bygninger, som ikke sås andre steder i riget før templet i Jerusalem. Tydelige spor viste, at byen var blevet brændt ned på det tidspunkt, da filistrene ifølge overleveringen indtog og ødelagde det religiøse og administrative center.

Derpå fulgte i Kjærs udgravning nogle overvældende fund af collared-rim jars, halskravekrukker, store forrådskrukker som Kjær daterede til jernalder I (Kjær, 1930 & 1931). Kjær skrev en stor og meget omtalt artikel i "Journal of the Palestine Oriental Society", og nyheden om Shilo spredtes i hele verden. En række arkæologer, der også var interesseret i Kjærs "danske metode", besøgte Hans Kjær i Palæstina 20).

Kongeportrætterne på Frederiksborg Museum

Kjær havde altid, hvor han gik og stod, adskillige jern i ilden. Et eksempel herpå er fortællingen om, at han i en pause i Shilo-udgravningerne rejste rundt i det daværende Palæstina og, på grundlag af et notat af en fransk kunsthistoriker i 1864, fandt to enestående malerier i mørket øverst på søjlerne i basilikaen i Kristi Fødsels Kirke i Betlehem. Det var portrætter af Knud den Hellige og Olav den Hellige, skabt i korstogstiden. Han fik med stort besvær lavet kopier. Billederne, der har ændret historikernes opfattelse af den nordiske indsats i de første korstog, hænger i dag i Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot 21).

Statsbegravelse

I slutningen af sommeren 1932 blev Hans Kjær angrebet af tyfus, mens han på den tredje ekspedition var ved at færdiggrave Shilo-højen. Han døde på et hospital i Jerusalem, kun 59 år gammel. Han fik en statsbegravelse i en fyldt Vor Frue Kirke i København med tilstedeværelse af mange højtstående personer heriblandt to ministre. Hans Kjær blev efter eget ønske bisat på Egtved Kirkegård, hvor han ligger i en af Nationalmuseet fredet grav mellem sine forældre 22).

Han nåede ikke at få udgivet en stor afhandling om Shilo, ligesom han heller ikke fik færdiggjort og trykt en betydningsfuld afhandling om jernalderbopladsen i Ginnerup, som han havde gjort omfattende forberedelser til 23). Han stod foran en forfremmelse til overinspektør og havde et velunderbygget ønske om at blive i hvert fald vicedirektør for museet 24).

Nedgørelsen og retfærdiggørelsen

I Palæstina samarbejdede Kjær med den navnkundige amerikanske videnskabsmand og arkæolog William Albright, der var åben for bibelarkæologien 25). I anden halvdel af 1900-tallet var der herhjemme en gruppe teologer, der var stærkt kritiske overfor bibelarkæologien. De var inspireret af "berlinerskolen" 26), der kategoriserede steder og begivenheder i Det Gl. Testamente som opdigtede skrøner. "Københavnerskolen" mente, at bl. a. Shilo aldrig havde eksisteret 27). Det fik betydning for en periode i Kjærs eftermæle.

1956 tilbød Rockefeller Institute i Jerusalem, at alle fund fra Hans Kjærs udgravninger kunne overføres til København. Fundene, der blev registreret af overmuseumsinspektør ved Nationalmuseet, Marie Louise Buhl blev ikke udstillet men sat ned i et kældermagasin. 1963 besluttede en nydannet komité i Nationalmuseets regi at gennemføre, som det hed i den efterfølgende rapport, "en kort færdigudgravning af byhøjen ved Tel Seilun og et check af Kjærs resultater og analyser" 28). Marie Louise Buhl var leder af undersøgelsen med dr. theol. Svend Holm-Nielsen som den vigtigste deltager.

Efter undersøgelsen offentliggjorde man den nyhed, at Hans Kjær havde taget fejl og ikke havde fundet det bibelske Shilo. Bekendtgørelsen vakte opsigt både herhjemme og internationalt hvor den skabte usikkerhed om Hans Kjærs arbejde og bl.a. gav anledning til ændringer i omtalen af Shilo i en verdenskendt historiebog 29). I publiceringen fra Nationalmuseet stod der bl.a.: "Hans Kjær var en specialist i dansk oldtidshistorie, der i Palæstina stod overfor utallige praktiske og teoretiske problemer, som han ikke havde forstand på". Særligt lagdes der vægt på, at Kjærs datering af de store forrådskrukker var forkert. The collared-rim jars var ikke fra jernalder I derimod yngre, fra jernalder II, og altså ikke fra filistrenes periode, hed det. Stedet ved Tel Seilun var således ikke det bibelske Shilo, hed det i konklusionen.

Fra 1984 og fire år frem blev Shilo-højen færdigudgravet af den internationalt renommerede arkæolog Israel Finkelstein, der tidligere havde vakt røre med sin bibelskeptiske holdning. Udgravningen, der hører til de større arkæologiske udgravninger i Israel/Palæstina, viste, at Kjær havde haft ret. Såvel de fundne collared-rim jars som mange andre artefakter og opdagelser var uomstødelige indicier på, at stedet var resterne af Shilo, rigets centrum før templet i Jerusalem.

I deres publicering 30) udtrykte Finkelstein og hans medforfattere stor respekt for Hans Kjær, både som arkæolog, videnskabsmand og som menneske og organisator. Det blev også pointeret, at Kjær var meget vellidt blandt de arabiske arbejdere fra den nærliggende landsby. Kjærs eftermæle fik dermed national og international oprejsning. (Finkelstein, 1993). Buhl og Holm-Nielsen havde derimod taget fejl og forvekslet krukkerne med nogle amforaer fra en anden udgravning i Israel, nemlig fra borgruinen Hazor i Øvre Galilæa. I Buhl-publiceringen var der iøvrigt en række "banale arkæologiske og historiske fejl", som det blev udtrykt og dokumenteret i rapporten fra færdigudgravningen i årene 1984-88 (Finkelstein, Bunimovitz & Lederman, 1993. Lærebog om arkæologi i området, Finkelstein, 1988. Samtale med Finkelstein IN: Andersen 2019).

I sommeren 2022 blev Hans Kjær hædret af de israelske oldtidsmyndigheder ved en fejring af 100-året for de første danske spadestik i Shilo-højen (31).

Bibiliografi

Hans Kjærs afhandlinger om Solvognen, Hobygraven, Ertebøllekulturen m.m. blev ikke publiceret i hans navn. Alligevel præsterede han et omfangsrigt forfatterskab , der satte præg på perioden, såvel forskningsmæssigt som i folkeoplysningsøjemed.

Hans artikler i "Aarbog for Nordisk Oldkyndige og Historie" vakte interesse i forskningens verden. Eksempelvis: To nye Mosefund fra Jernalderen (fund fra kampsteder), 1901. Gravkister fra Stenalderens Slutningstid (på danske og fransk), 1910. Om Bornholm i Jernalderen, 1911. Om Jelling Kongehøj, 1911.

Om Nydam Mose: Nydam Mose 1889-99 IN: "Nordiske Fortidsminder" (1902). Om Ginnerup-udgravningerne bl.a.: To artikler IN: "Fra Nationalmuseets Arbejdsmark" (1928 og 1930). Om Shilo: Artikel IN: "Journal of the Palestine Oriental Society" (1930). Bogen "I Det Hellige Land" (1931).

I den brede offentlighed blev han, foruden sine foredrag og avisbidrag, kendt for sine mange populærvidenskabelige artikler. Et af hovedværkerne i den henseende er det store afsnit "Oldtidsmindesmærker og Oldtidsbebyggelse", i Daniel Bruuns fembindsværk "Danmark, Land og Folk" (1919). Bogen "Vor Oldtids Mindesmærker" (1925). Bogen "Vor Oldtids Skatte" nåede aldrig at udkomme, det færdige korrekturaftryk fra 1932 ligger på Nationalmuseet. Blandt de mangfoldige årbogsartikler kan nævnes: "Oldtidsminder i Hardsyssel" (1927) rigt illustreret udgivet i bogform af Turistforeningen for Danmark (1932). "Mindesmærker og Fund fra forhistorisk tid i Jerlev Herred", 43 sider i Vejle Amts Aarbøger, udgivet i særtryk (1912) Artiklen er udførligt refereret og kommenteret i "Lokal Historie fra Sydøstjylland" (2010). "Vore Oldtidsmindesmærker" (1921). Blandt andre særtryk, (findes på Egtved Lokalhistoriske Arkiv, årstal usikre): "Jens Langknivs Hule". "Langdyssen ved Ulvedal". "Frederiks Sogn på Alheden".

Referencer/kilder

1 Nationalmuseets annaler, arkivet, fra 1898 til 1932. Glob, P. V. & Johansen, Karsten Friis IN: "Dansk Biografisk Leksikon", 3. udgave (2011).

2 Blaa Bog 1928.

3 Andersen, Bjørn: "Arkæologen og museumsinspektøren Hans Kjær" IN: "Lokal Historie fra Sydøstjylland" side 21 - 80, udgivet af Historisk Samfund for Sydøstjylland (2019).

4 (Thorvildsen, Knud: "Det Oldnordiske Museum" IN: Wormiranum 1981. Christensen, Lars Bjarke: "Nationalmuseet og storstensgravene 1890 - 1950. Mennesker, fortidsminder og museale forhold" (2018).

5 Hans Kjærs dagbøger fra 1900 til 1932, med indlæg af sedler og udklip. Det kgl. Biblioteks Håndskriftsamling. I Egtved Lokalhistoriske Arkiv findes digitalisering, udskrift af samtlige dagbøger.

6 Encyclopedia Britanica. Brockhaus Enzyklopädie (1928).

7 Breve til Hans Kjær fra lærer Søren Hovgaard og pastor Sofus Brummer opbevares, sammen med andre breve til Hans Kjær og hans nærmeste i Håndskriftsamlingen på Det kgl. Bibliotek. Kopier af breve fra hans mor, Karen Hansen, ligger på Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

8 Andersen, Bjørn: Artikel i Lokal Historie fra Sydøstjylland" 2019. Daugaard, Ingeborg - Hans Kjærs niece (2003): Udskrift af båndet samtale mellem Bjørn Andersen og den da 82-årige Ingeborg Damgaard. Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

Andersen, Bjørn (2019): Om den tilbagestående egn IN: "Lokal Historie fra Sydøstjylland" (2019).

Kvist, John(1978-79): "Egtved sogn" bd. 1 og 2. (1978 & 1979)

Sørensen, Søren P. (1917, 1919 og 1927): Lidt mere Egtved Sogn & Fra min barndoms by I og II, IN: Vejle Amts Aarbog (1917, 1919 og 1927).

Tang Kristensen, Evald (årstal ukendt): Artikel i lokalavisen "Egtved Posten", findes på Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

9 Ungdomsdagbogen (fra november 1891 til december 1893): Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

10 Lindvad, Axel (1932): Ved museumsinspektør Hans Kjærs død IN: "Historisk Tidsskrift", tiende række (1932).

11 Friis, Holger (17. 11. 1975): "Guldhorn finder man altid". Kronik i Politiken (1975).

Friis og Glob (1966): Samtale optaget på Langelands Museum,105 udskrevne sider. Langelands Museum, Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

12. Schovsbo, Per Ole, IN: "historie-on-line", (december 2019). Om behandlingen af Hans Kjær og borttagningen af hans afhandlinger. Desuden Hans Kjærs dagbog 1900- 1912 IN: Andersen (2019).

13 Christensen, Lars Bjarke (2018).

14 Thorvildsen, Knud(1981.

15 (Kjær: Bogen "Vor Oldtids Mindesmærker", 1925. Friis Johansen & Glob: Dansk Biografisk Leksikon, 2011. Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, Vejle Amts Folkeblad samt alle andre danske dagblade og alle danske og nordiske historiske tidsskrifter, ved Kjærs død i 1932. Andersen, 2019).

16 (1914-20 Kraks Blaa Bog, 1929. Dagbogen IN: Andersen, 2019).

17 Schovsbo, Per Ole, IN: "historie-on-line", (december 2019).

18 Bidstrup, Knud (1975): "Holger Friis fortæller" (1975).

19 Dagbøgerne. Andersen, 2019.

20 Kjær, Hans: Bogen "I det hellige Land" 1031. Andersen, 2019. Britanica og (1928 og frem).

21 Kjær, Hans(1932): "St. Knud og St. Olaf i Bethlehem". Særtryk fra "Nordisk Tidsskrift för Vetenskap, Konst och Industri", årgang 8 (1932).

Andersen, Bjørn(2022): "Om Hans Kjærs indsats i Fødselskirken i Betlehem" IN: "Lokalhistorie fra Sydøstjylland" (2022).

22 Andersen, 2019. Ræder, Hans(1932): Brev til stiftsprovst Henry Ussing om Hans Kjærs sidste dag. Ikke publiceret, Håndskriftsamlingen, kopi på Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

Schmidt, Aage (1932): Breve til Hans Kjærs familie, ikke publicerede. Håndskriftsamlingen, kopi på Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

23 Andersen, Bjørn (2019): Om Kjærs udgravninger i Ginnerup. Kjær formidlede iflg. dagbøgerne løbende resultaterne i artikler og foredrag herhjemme og i udlandet, skrev flere artikler i tyske tidsskrifter i perioden og holdt foredrag om Ginnerup på arkæologiske kongresser i London og flere andre hovedstæder. IN: "Lokal Historie ..." (2019).

Kjær, Hans(1928 & 1930): To større artikler om jernaldersamfundet i Ginnerup og resultaterne af den nye udgravningsmetode IN: "Fra Nationalmuseets Arbejdsmark" (1928 & 1930).

24 Den sidste dagbog, Andersen 2019.

25 Albright, W. F. (1940): "The Archaeology of Palestine" (1940).

26 Wellhausen, Julius (1883): "Prolegomena zur Gechichte Israels" (1883).

27 Otzen, Benedikt (1973): "Myterne i Det Gamle Testamente" (1973).

Lemche, Niels Peter (2008): "Det Gamle Testamente mellem teologi og historie: Den historisk-kritiske bibelforsknings storhed og fald" (2008).

28 Schey, Donald G.: Den kendte historiebog om Shilo, der blev ændret i 1989 og tilbageskrevet i 2009: "Shiloh. A Biblical City in Tradition and History". Første og anden udgave (1989 & 2009).

29. Buhl, Marie Louise & Holm-Nielsen, Svend (1969): "Shiloh, the Danish Excavations at Tel Seilun, Palestine, in 1926, 1929, 1932 and 1963" (1969).

Holm-Nielsen, Svend (2002): Samtale med Bjørn Andersen. IN: Andersen (2019). Udskrift af samtalen findes på Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

30 Finkelstein, Bunimovitz & Lederman (1993): "Shiloh, The Archaelogy of a Biblical Site" (1993).

Finkelstein, Israel: "The Archeaology of the Israelite Settlement", lærebog (1988).

Finkelstein, Israel (2002).: Båndet samtale med Bjørn Andersen på Tel Aviv University 2002. Citater fra samtalen i artiklen i årbogen "Lokal Historie fra Sydøstjylland" 2019. Samtalen findes - sammen med båndene og udskrevne samtaler med andre relevante arkæologer - i sin helhed på Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

31 Fejringen af 100-års jubilæet for de danske arkæologiske ekspeditioner til Palæstina var arrangeret af de israelske myndigheder for oldtidsudgravning i samarbejdet med Israels Nationalmuseum. For arrangementet stod lederen af de arkæologiske steder i Judæa og Samaria, Hananya Hizmi.