Idræt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Idræt er et begreb, der kan forklares som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få motion og rekreation.[1]

Idræt som begreb forbindes generelt ikke med konkurrence, hvorimod begrebet sport er forbundet med konkurrence.[2][1][3]

I de senere år er begrebet "kunkurrenceidræt" dukket op, hvor der typisk i denne forbindelse menes idræt for børn og unge, hvor der indgår konkurrence (sport).[4]

Idræt kan organiseres i lokalforeninger, der igen kan være medlem af større eller mindre forbund. De største paraplyforbund i Danmark, der også organisere sport er Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den organiserede idræt i Danmark havde sin rod i engelsk forbillede i 1861. Skyttebevægelsen, der også omfattede gymnastik, havde i sine første år politiske- og militære formål. Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 skulle borgerne opdrages til at blive en god samfundsborger, hvorved gymnastikken fik rod i oplysningstidens idealer om den frie borger. Herved fik gymnastikopdragelsen stærke militære- og nationalistiske præg. Fra 1814 blev gymnastik som var militært prægede obligatorisk for drenge i folkeskolen. I 1870’erne (efter nederlaget mod Tyskland i krigen i 1864) tog Skyttebevægelsen forskellige former for ’legemsøvelser’ til sig. Tidlige ’idrætspolitiske kampe’ mellem en national-patriotisk fløj med militært præg og en national-folkelig retning med stærk tilknytning til landbefolkningen og højskolebevægelsen udmøntede sig i, at der opstod forskellige gymnastikkulturer.[5]

Gymnastikbevægelsens idealistiske kampe – såvel indbyrdes som i forholdet til den engelske sport – trækker stadigvæk spor, der præger den generelle samfundsopfattelse af idrætten som en social- og uegennyttig kultur. Den nutidig arv fra gymnastikbevægelsen er, at dansk idræt i dag har fået en central idrætsorganisation, DGI, der har rødder i et folkeoplysende idrætssyn.[6]

DGI blev stiftet i 1992 ved en fusion mellem De Danske Skytte-, Gymnastik og Idrætsforeninger (DDSG&I) og De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU).[6][7]

DGI har ud fra sit historiske udgangspunkt haft en kritisk tilgang til elitesportens kommercialisering og sportens resultatfiksering.[8]

Organisationsform i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark giver lovgivningen mulighed for, at foreningslivet kan eksistere og i forbindelse med idræt kan udøves uden organisationsform eller udøves under former, der bliver organiseret i mere eller mindre grad.

Vedrørende organisationsformen for idræt foregår dette som regel under et forbund, der varierer i medlemsstørrelse. Der eksisterer adskillige forbund, hvoraf de største forbund er Danmarks Idrætsforbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) er opbygget som en paraplyorganisation for 61 specialforbund, 9.000 idrætsforeninger med ca. 1,9 millioner medlemmer.

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) er organisation for 16 landsdelsforeninger med 5.500 medlemsforeninger og i alt 1,3 millioner medlemmer. Omkring 4.000 mennesker udfører frivilligt foreningsarbejde i DGI.

Desuden organiseres idræt i Danmark af øvrige nationale forbund, der ikke er medlem af en dansk paraplyorganisation eller i stedet er medlem af internationale paraplyorganisationer. Endvidere eksisterer der idrætsforeninger, der ikke er medlem af noget forbund.

Idræt som studium[redigér | redigér wikikode]

Idræt kan studeres ved flere af de danske universiteter, hvor institutterne arbejder med uddannelse, forskning og formidling inden for såvel den praktiske idræt, humanfysiologi som humaniora og samfundsvidenskab:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksempler på sports- og idrætsorganisationer i Danmark:

Referencer[redigér | redigér wikikode]