Bruger:Vivian Hvenegaard/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dette er Vivian Hvenegaards brugersandkasse. En brugersandkasse er en underside til brugerens brugerside. Den fungerer som et test- og udviklingsområde for brugeren og er ikke en encyklopædisk artikel.

Andre sandkasser: Wikipedias Sandkasse | Skabelonsandkassen.

Erik Braagaard[redigér | rediger kildetekst]

Erik Braagaard (24. august 1912 i København - 25. maj 2004 i New York). Dansk modist og hattedesigner.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Tjenerdreng[redigér | rediger kildetekst]

I 1927, som 15-årig, blev Erik Braagaard ansat som tjenerdreng[1] hos gullaschbaron og direktør Harald Skovby Plum, R. af Dbg. Han var således til stede på øen Thorø ved Assens 24. oktober 1929, da det, efter to fejlslagne selvmordsforsøg dagen i forvejen, i et tredie forsøg, lykkedes H. Plum at begå selvmord ved at skyde sig i brystet.[2]

Modist og hattedesigner[redigér | rediger kildetekst]

Erik Braagaard startede som ganske ung modist en hattesalon i Paris på 8 Rue Saint-Florentin, i det mondæne kvarter omkring Concordepladsen. Man ser de første af hans hatte omtalt i parisiske modeblade i 1935 og derefter spreder rygtet om den unge danske designer sig til mange lande. Det franske tidsskrift L’Officiel de la Mode bragte i 1935 en længere artikel om Braagaards hattekollektion, hvori de skrev: Erik Braagaard har vist en kollektion af hatte, sprængfyldt af ungdommelighed og originalitet[3]. Også Vogue bragte i 1930'erne adskillige gange fotos af hans hatte. The Bode Bugle, Iowa , USA, skrev 17. juli 1936, at - den unge danskers modehus har haft usædvanlig succes, ikke mindst med sine hatte med fjer.
Braagaard emigrerede til USA omkring 1940. Han fik i 1943 amerikansk statsborgerskab og deltog i World War II på amerikansk side. Han ejede en parisisk hattesalon på 17 West 57th Street, New York, USA i det mondæne kvarter omkring 5th Avenue.
Braagaard havde flere kendte designere ansat, blandt dem var den cubanske designer Adolfo Sardinia (15. februar 1933). Adolfo var uddannet i Paris og var fra 1948 til 1953 ansat som designer hos Braagaard i New York, hvorefter han blev chefdesigner hos Emme. Også hattedesigner Anita Andra nævnes hos Braagaard først i 1950’erne[4].

Kundekredsen[redigér | rediger kildetekst]

Braagaards kundekreds omfattede flere af verdens rigeste kvinder. Navnene kendes bl.a. på grund af hattedonationer til flere museer. Blandt disse er The Costume Institute at the Metropolitan Museum of Art i New York, og Victoria and Albert Museum i London. V&A citerer på deres hjemmeside en artikel fra The New York Times 5. april 1941: Braagaard had a small, high end millinery salon which in 1941 had a mauve and white interior. The shop operated from the 1930s to the 1950s.

Blandt Braagaards kunder var Hertuginden af Winsor (født Bessie Wallis Warfield (1896 - 1986) gift 3. gang med Englands abdicerede Kong Edward VIII. Mrs. Thelma Irene Chrysler (1902-1957), datter af Walter Chrysler, gift med Byron C. Foy[5]. Marie Cécile von Springer (1886-1978) kaldet Mary Wooster, der i første ægteskab var gift ind i Fould-dynastiet. Mary Millicent Abigail Rogers (1902 - 1953), bedre kendt som Millicent Rogers og Virginia Pope, moderedaktør på The New York Times[6].

Familie[redigér | rediger kildetekst]

Erik Braagaard var søn af søfyrbøder Robert Vilhelm Frederik Olsen (25/10 1889 -) og hustru Mary Christine Elisabeth f. Braagaard (7/12 1891-16/2 1920)[7]. Hans forældre blev tidligt skilt, og han voksede op hos sine bedsteforældre, kaffebrænder og tidligere forvalter Jens Georg Braagaard (12/9 1866) og hustru Hansine Olivia Petrea f. Petersen (23/9 1873). Ifølge Kgl. bevilling af 18/11 1920 adopterede de drengen, da hans mor afgik ved døden i 1920. Erik Braagaard blev oprindelig døbt Karl Erik Georg Braagaard Hansen Olsen, men fik ved navneforandring 21/10 1918 fjernet Hansen Olsen. Da han i 1943 fik amerikansk statsborgerskab, fjernede han navnene Karl og Georg. Herefter var hans navn Erik Braagaard[8].

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

[1] Kasler Journal, Harald Plum, Rapport angaaende Afhøringer i Sagen vedrørende Harald Plums Selvmord http://kasler-journal.lha.dk/haraldp01.html
[2] Politiprotokollen for Politikreds Nr. 31, Assens Købstad
[3] L'Officiel de la Mode n°167 - 1935 - Page 82 / 83
The Brooklyn Daily Eagle fra 8. juli 1953
[4] LIFE, 6. august 1945 s. 49
[5] Couture; The Mysterious ans Fabulous Mrs. Byron C. Foy http://rarevintage.blogspot.dk/2009/11/mysterious-mrs-byron-c-foy.html
[6] New York Times; Our Miss Pope, By Bill Cunningham; Published: October 24, 1993, http://www.nytimes.com/1993/10/24/magazine/our-miss-pope.html?src=pm&pagewanted=2&pagewanted=all
[7] Arkivalier online, kirkebogen for Kingo Sogn.
[8] Naturalization and Deklaration og Intent Books, San Louis Obispå Country, CA Juli 2011, Book 22, #1761M