Harald Plum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Harald Plum
Harald Plum.JPG
Harald Plum. Det Kongelige Bibliotek, Portrætsamlingen
Personlig information
Født 30. januar 1881Rediger på Wikidata
Død 24. oktober 1929 (48 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse KøbmandRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harald Skovby Plum (født 30. januar 1881 i Assens, død 24. oktober 1929Thorø) var en dansk erhvervsmand.

Opvækst og karriere[redigér | redigér wikikode]

Harald Plum voksede op i et velhavende købmandshjem i Assens som søn af købmand Niels Munk Plum (1841-1905) og hustru Agnes Nicoline Christiane Skovby (1846-?). Han blev uddannet jurist, men det blev handelen, der tiltrak ham. 1908 stiftede han The Crown Butter Export Co. og i 1916 Transatlantisk Kompagni, der var oppe på at have 127 datterselskaber og afdelinger under sig. Harald Plum var kendt som gullaschbaron og forsynede tropperne på begge sider i Første Verdenskrig med dåsemad af tvivlsom kvalitet.[1]

Konkurs og selvmord[redigér | redigér wikikode]

Den russiske revolution 1917 var et hårdt slag for Plum, der havde satset på handel med Rusland. Selskabet gik konkurs i 1922 og trak Landmandsbanken med i faldet, fordi banken havde investeret ca. 600 millioner i kompagniet, hvilket svarer til ca. 17 milliarder nutidskroner.

Plum gik dog relativt uskadt ud af konkursen og gjorde nu The Crown Butter Export Co. til sin base. Firmaet voksede og blev til Nordisk Trust Co., som omfattede 20 firmaer. Men Harald Plum var dyr i drift, og de banker, som ydede kredit, blev skeptiske og iværksatte undersøgelser. Politiet blev involveret, og i 1929 forelå der anklager om bedrageri, falsk regnskabsaflæggelse, udstedelse af falske obligationer m.m. Aktionærerne mistede ca. 20 millioner kroner (ca. 450 millioner nutidskroner), og Harald Plum begik selvmord på Thorøgård på Thorø, inden forhørene startede. På grund af den spektakulære og langtrukne måde at begå selvmord på, samt fraværet af et afskedsbrev, har der været mange spekulationer om, at der skulle være tale om mord ofte sammenvævet med konspirationsteorier om, at H.N. Andersen fra ØK, der var Plums nærmeste konkurrent, eller kongehuset skulle have beordret Plum myrdet. Sagføreren Carl Madsen har bl.a. næret disse spekulationer i bogen Fortids møre mure. Teorierne hviler dog på et løst grundlag.

Hændelsesforløbet[redigér | redigér wikikode]

Mandag den 21. oktober 1929 forsøgte Harald Plum formentlig at begå selvmord, idet han spiste 30 Cibalgin tabletter (sovepiller). Det er dog hævdet, at han kun spiste en mindre antal piller for at dulme smerterne fra den alvorlige sukkersyge han led af. To dage senere, den 23. oktober, skød Harald Plum sig to gange i brystet med en revolver. Skuddene var ikke dødbringende. Hans pårørende fandt ham og fjernede revolveren, og en læge ankom og gav Harald Plum en saltvandsindsprøjning. Dagen efter skød han sig igen i brystet med et andet våben, en Browning-pistol, som han havde gemt i en hemmelig skuffe i sengemøblet. Skuddet var dræbende. Selv om Harald Plums læge og hans fætters søn, Preben Plum, bortskaffede begge våben ved at kaste dem i vandet, blev de fundet lørdag den 26. oktober. Politirapporten samt obduktionsrapporten udfærdiget på Assens Sygehus søndag den 27. oktober forefindes og betegner hændelsesforløbet som selvmord.[2][3] Der er bare det problem i hændelsesforløbet, at to af de tre kugler i Harald Plum havde ramt hjertet, og at lægen ikke var med til at angive hvor pistolen blev kastet i vandet. (han siger ellers i sin vidne forklaring, at han ventede til han var alene, så ingen så det) Så den officielle forklaring passer ikke med omstændighederne, og obduktionsrapporten blev først frigivet i 2015, det er i den det fremgår at to skud har ramt hjertet. hele rapporten samt politi afhøringerne, kan læses i bogen om Mordet på Harald Plum. ser man på obduktionsrapporten har browning pistolen skudt det skud, hvor kuglen ender længst væk fra vitale dele, og det tyder derfor på, at det var den der blev brugt først. De skader den har forårsaget, ville man godt kunne overleve.

Køb af Thorø[redigér | redigér wikikode]

Plum havde købt hele øen Thorø ud for Assens i 1917 og lod Thorøgaard restaurere ved arkitekt Aage Lønborg-Jensen. Haven var tegnet af G.N. Brandt, og i 1926 lod Plum en stor skulptur af Carl Bonnesen, Thors Kamp med Jætterne, opstille på øen. Han havde set skitsen til skulpturen på Charlottenborg Forårsudstilling i 1918 (efter hans notater i "Dagbogsblade") og bad i maj 1921 Bonnesen udføre skulpturgruppen i bronze til opstilling på øen. Efter Plums død blev øen i 1930 solgt til Københavns Kommunelærerforening, der lod monumentet pille ned 1958 og transportere til Odense, hvor det i dag står ved Haustrups Fabrikker. Orginalgipsafstøbningen fra 1892 findes på Willemoesmuseet i Assens. Plum lod også et mausolæum opføre på øen 1926; han blev dog ikke gravsat her og mausolæet blev sløjfet efter 1929.

I 1929 påbegyndte han byggeriet af Vesterborg, der skulle være et lokalt handels- og søfartsmuseum. Udformningen skulle være en hybrid mellem Rundetårn og Trinitatis Kirke, dog her med tre fløje i tre etager; det var stort tænkt, men byggeriet nåede kun til en etages højde, men det måtte opgives og blev færdiggjort af Københavns Kommunelærerforening. Bygningen er i dag feriekoloni.

Litteratur om Harald Plum[redigér | redigér wikikode]

  • Carl Madsen: Fortids møre mure (1973)
  • Søren Ellemose: Gullaschbaronen - Dramaet om Harald Plum (2015)[4]
  • Martin Tidsvilde: Mordet på Harald Plum- da kongehuset bestilte et mord (2018)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Gullasch med Camilla PlumKulturguiden, DR2Tema, 24. september 2008
  2. ^ Fabrikantens mystiske selvmordFyens.dk
  3. ^ Politi- og opduktionsrapportKasler-journal.dk
  4. ^ "GULLASCHBARONEN". gullaschbaronen.dk. Hentet 28. februar 2018.