Gullaschbaron

Som det fremgår af billedet, kan det være svært at se det egentlige indhold i gullasch.

En gullaschbaron er en (nedsættende) betegnelse for en spekulant, der under 1. verdenskrig udnyttede sit lands neutralitet og krigsøkonomiens efterspørgsel til på kort tid at tjene store formuer, typisk ved produktion og eksport af underlødige fødevarer til de krigsførende magter, især gullasch på konservesdåser, hvis indhold var af tvivlsom, for ikke at sige ringe, kvalitet.^[1] Betegnelsen knyttes især til levering af disse konserverede kødretter til fronten, men bruges også bredere om krigsprofitører, der tjente på handel og værdipapirspekulation under krigen.

Begrebet sættes ofte i forbindelse med klausulædere, en ligeledes nedsættende folkelig betegnelse for personer, der underløb den officielle neutralitetspolitik ved ulovligt at reeksportere varer til Tyskland, som Danmark havde fået Storbritanniens og USA's tilladelse til at importere. Sammen med gullaschbaronerne udgjorde klausulæderene for egen vindings skyld en løbende politisk og udenrigspolitisk belastning, fordi de kunne kompromittere neutraliteten og dermed øge risikoen for, at Danmark blev trukket ind i krigen.^[2]

Begrebshistorie

Begrebet ’gullaschbaroner’ blev opfundet under 1. verdenskrig. De, der blev kaldt for gullaschbaroner, blev meget rige under krigen - de fleste på aktier. Men navnet opstod, da mange tjente deres penge på at sælge mad til fronten – heraf en stor del gullasch. Nogle af producenterne var ligeglade med, om der kom sener, knogler eller brusk med i maden. Så tjente de jo på det. Nogle af producenterne var også ligeglade med, om det var for gammelt kød, der var i maden – eller sågar rottekød. Man kunne alligevel ikke se det, da gullasch jo er kød i sovs.

Varerne blev primært solgt til Tysklands soldater, der selv om der var mistanke om, at kødet var fordærvet, spiste det alligevel, da de ellers slet ikke ville få noget.

Gullasch var efterspurgt, netop fordi det både indeholder proteiner fra kødet og vitaminer fra de grøntsager, der er i retten. Gullasch var den vigtigste eksportvare inden for dåsemad til de krigsførende lande. Gullaschbaronerne blev rige, fordi de udnyttede de særlige muligheder for handel, som krigen skabte.

I 1914 var der 21 danske fabrikker, der solgte kød på konservesdåse, men under krigen steg tallet til 148, og kødeksporten blev 50 gange større under krigen.

Under de økonomiske kriser i 1920'erne gik mange gullaschbaroner fallit. Forfatteren Jacob Paludan har beskrevet 1920'ernes op- og nedture i romanen Fugle omkring Fyret (1925).

Udtrykket optræder også i titlen på filmen Den forelskede Gullaschbaron (1917).

Undertiden havde offentlighedens syn på gullaschbaronerne også et anstrøg af antisemitisme. Det dokumenteres af Sven Brasch's satiretegning fra 1916 i Svikmøllen. Den viser Danmarks rigsvåben flankeret af to korpulente gullaschbaroner, en bonde og en jøde. Denne attitude prægede også professor L.V. Bircks verbale udfald mod Max Ballin. I 1916-20 var mange gullaschbaroner bygherrer for store huse og landsteder især i Nordsjælland. De foretrukne arkitekter til denne type byggeri var Carl Brummer, Albert Oppenheim og Gotfred Tvede.

Referencer

↑ Skou, Kaare R. (2007). "Gullaschbaron". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 315. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
↑ Skou, Kaare R. (2007). "Klausulædere". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 392. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.

Litteratur

Lars Lindeberg: De så det ske. Danmark under 1. Verdenskrig, København: Skrifola 1966.
Poul Duedahl: Minutmillionærer. Gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger, København: Gads Forlag 2025.

Eksterne henvisninger

Gullaschbaroner/Politiforbundet i Danmark^{[permanent dødt link]}
Jødehad i danske medier Arkiveret 15. september 2015 hos Wayback Machine

[:0-1] Skou, Kaare R. (2007). "Gullaschbaron". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 315. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.

[2] Skou, Kaare R. (2007). "Klausulædere". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 392. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.

[1]

[2]