Brugerdiskussion:Jbenzt
Bibliotekerne JURAPORT[rediger kildetekst]
Kan jeg lokke dig til at lade være med at indsætte flere henvisninger i artiklerne til Bibliotekernes JURAPORT? Din mere eller mindre systematiske indsættelse lugter langt væk af reklame. Det kan i visse artikler være meget relevant med henvisninger til lovgivning, men det kan i andre artikler være lige så irrelevant.
Hvis du fortsætter med at indsætte henvisningerne vil du blive blokeret uden yderligere varsel. --|EPO| 12. jul 2007, 12:08 (CEST)
Hej Epo Du får lige først et par citater fra Wikipedia-etiketten: • Forvent andre er i god tro • Vær høflig. Du synes det ”lugter langt væk af reklame” at vi har indsat ca. 40 henvisninger til Bibliotekernes Juraport i Wikipedia. Men vi har faktisk gjort det efter grundige undersøgelser af, og overvejelser over, hvor det kunne være relevant at matche Wikipedia artiklerne med en side i Juraporten om samme emne. Som et af folkebibliotekernes netbiblioteker har vi ingen kommerciel interesse i at være repræsenteret på Wikipedia. Men vi mener oprigtigt at det vil være til gavn for Wikipedias brugere – og i Wikipedias ”ånd” - at vi ved de pågældende artikler/emner laver en henvisning til én af Juraportens emnesider, hvor vi har samlet links til kvalitetsvurderede netsteder om området - leder brugeren direkte til den relevante lovgivning i Retsinformation, og giver litteraturhenvisninger med mulighed for direkte bestil-funktion. Selvfølgelig er vi modtagelig for argumentation for at der kan være steder hvor en henvisning ikke er relevant. Men vi synes hverken det er smart eller hensigtsmæssigt at du uden videre dialog bare fjerner ¾ dele af de henvisninger vi har lagt ind. Venlig hilsen Søren Brunbech Red. af Bibliotekernes Juraport
- Hvis I (Bibliotekernes Juraport) mener at masseindsættelse af links er "i Wikipedias ånd", vil jeg mene at I tager fejl. Det, som ville være "i Wikimedias ånd", ville være at præsentere jeres fine portal i et indlæg ved Landsbybrønden - og det kan I såmænd nå endnu. :-) --Palnatoke 13. jul 2007, 14:06 (CEST)
Vores fejl har åbenbart bestået i, at vi har lagt mange henvisninger ind på én gang, fordi det lugter af "spam" eller bevidstløs reklame. Selvfølgelig kan de konkrete forslag til eksterne henvisninger til Bibliotekernes Juraport diskuteres. Men jeg synes stadig at det vil være relevant for wikipedia-brugerne at blive henvist til videre læsning i vores specifikke sider om de juridiske forhold om fx begravelse (hvor der nu kun er henvisninger til begravelssfirmaer), hegn (nabostridigheder!), foreninger og tobaksrygning. v.h. Søren Brunbech