Brugerdiskussion:Kimsorensen84

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har ingen velkomst fået, så den får du da lige her! :-)

Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Kimsorensen84!
Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst; den vil hjælpe dig med at komme i gang.

Du kan starte med at læse vores fulde velkomst, og læse punkterne nedenfor.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, besøg da gerne hjælpe- og chatkanalen, hvor du kan få et svar meget hurtigt.

Sidst, men ikke mindst, er du velkommen til at læse vores politikker og normer, for at sikre dig at du ikke bryder dem ved et uheld.

Med venlig hilsen --Grey-Fox 10. apr 2010, 21:52 (CEST)

Vedr. tilladelse til skærmdump af hjemmeside[rediger kildetekst]

I opsummeringen for denne redigering stiller du spørgsmålet "Jeg har en officiel email fra ejerne, som giver mig lov til at benytte billedet. Skal jeg sende den email til nogen (jeg er nybegynder her, undskyld)?" med den efterfølgende bemærkning "Jeg kan se, at billedet nu er slettet i "databasen". Det blev vist lagt op af ejerne selv". Bemærk, at redigeringsopsummeringen udelukkende er beregnet til at forklare formålet med den enkelte redigering. Spørgsmål bør placeres på den tilknyttede diskussionsside (se Diskussion:Danskfodbold.com), som netop er beregnet til denne type forespørgsler :-)

Alt indhold (tekst og multimedie-filer), der indsættes på Wikipedia (og Commons), skal være frit indhold, som kan licenseres under Creative Commons-licensen Navngivelse/Del på samme vilkår eller en tilsvarende licens. En administrator på vores fælles mediearkiv Commons har vurderet, at den opgivne licens i filbeskrivelsen ikke var tilstrækkelig (se også Commons:Deletion requests/File:Danskfodbold.com launch (website).jpg) selv om det skulle være ejeren selv, der har oploadet filen (det fremgår dog ikke entydigt, at det drejer sig om en af sidens ejere). Der skal foreligge en skriftlig tilladelse fra oprethaverne/den oprindelige ejer af hjemmesiden og teksten som dokumentation for der må finde en ubetinget kopiering af hjemmesidens indhold til Wikipedia/Commons sted. Sidder du derfor inde med en e-mail, bedes du (videre)sende den til OTRS (mere præcist: info-da@wikimedia.org), så den kan blive gennemlæst og arkiveret for fremtiden. Viser tilladelsen sig at være 100% i orden, kan det først herefter komme på tale at gendanne den slettede skærmdump. Jeg har dog mine tvivl om hvorvidt en skriftlig tilladelse fra hjemmesidens ejer(e) vil blive anset som tilstrækkelig, eftersom skærmdumpet af danskfodbold.coms hjemmeside indeholdt en lang række andre beskyttede elementer i form af Superliga-klubbernes logoer, som hjemmesidens ejere formentlig kun har en tilladelse til at vise på deres hjemmeside, men ikke at videregive til andre hjemmesider (dvs. Wikipedia). — Froztbyte 14. apr 2010, 10:26 (CEST)

Vedr. svar på e-mail forespørgsel om danskfodbold.com[rediger kildetekst]

Hej Kimsorensen84. En uddybning af danskfodbold.coms beslutning om at betragte målet som et selvmål begået af keeperen er skam relevant nok at tilføje i artiklen. Imidlertidigt savner jeg en mere offentlig tilgængelig skriftlig kilde, der specifikt nævner, at beslutningen blev foretaget med udgangspunkt i UEFA's retningslinjer fra 2008 omkring diskutable scoringer ("Disputed Goals Guidelines"). Som nævnt under den gældende norm Wikipedia:Kildeangivelser er behovet for kildeangivelser særlig stort, når der optræder meninger og holdninger knyttet til et emne — en kategori, som jeg finder, at dette stykke information hører ind under. At tilføje en "påstand" i artiklen og gøre opmærksom på at kilden, der bekræfter oplysningerne, optræder i en ikke-offentliggjort e-mail korrespondance mellem dig selv og den ene af danskfodbold.coms ejere giver unægteligt et troværdighedsproblem. Personer, der skulle betvivle denne påstand, vil netop ikke være i stand til på egen hånd at bedømme om korrespondancen rent faktisk har fundet sted og i det hele taget kontrollere de præcise informationer/udtalelser, der fremgår i den private e-mail.

Din forespørgsel rejser dog et interessant spørgsmål om hvorvidt e-mail korrespondancer i visse situationer vil kunne accepteres som kildeangivelser, hvis en anden skriftlig kilde ikke foreligger eller kan lokaliseres. Jeg erindrer umiddelbart ikke selv nogen fortilfælde på den danske Wikipedia, hvor en kildeangivelse i en artikel har henvist til informationer, der udelukkende optræder i en e-mail. Indhold i en artikel, som betvivles eller som der er en reel risiko for, der stilles spørgsmålstegn ved, skal være verificerbart gennem troværdige offentliggjorte skriftlige kilder, såsom bøger, tidsskrifter, magasiner, aviser og lignende publikationer — ellers kan sådanne "påstande" fjernes uden videre. Jeg har mine tvivl om ethvert stykke information, tilvejebragt via en e-mail henvendelse (du sendte mig endda kun et brudstykke af den originale mail fra S.E.), kan godtages som kilde. En e-mail falder nemlig som udgangspunkt under definitionen "upubliceret førstehåndsforskning", hvilket ikke tillades på Wikipedia.

Et krompromis/løsning kunne muligvis være at du videresendte den originale e-mail korrespondance i dens fulde længde mellem dig og S.E. (eller måske bede S.E. om at forfatte en ny kortfattet e-mail med @danskfodbold.com som afsenderadresse), hvor den pågældende uddybning af beslutningen med henvisning til UEFA's "Disputed Goals Guidelines" indgår, til Wikipedias OTRS ticket system på e-mail adressen info-da@wikimedia.org. Det fælles mailsystem benyttes normalt til bekræftelse og arkivering af tilladelser vedrørende uploadede multimediafiler, men OTRS-ticket-systemet kunne i visse situationer muligvis udvides til at omfatte arkivering af informationer opnået gennem e-mail korrespondancer, som skribenter/bidragsydere efterfølgende kan referere til i artiklernes kildeangivelser. Jeg vil dog lige lufte holdningen til denne ide blandt de andre wikipedianere. — Froztbyte 31. maj 2010, 05:31 (CEST)[svar]