Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.
Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.
Mht. Grøn er vårens hæk, så er Wikipedia ikke egnet til historiske tekster. Historiske tekster er det jo ikke meningen, man skal rette i. Istedet kan wikipedia have en artikel om visen og den oprindelse og så have et link til visens faktisk tekst, som istedet placeres på Wikisource, som netop er beregnet til kildetekster. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 3. okt 2006 kl. 13:29 (CEST)
Jeg skal endnu en gang opfordre dig til at gøre brug af Wikisource. --|EPO| 26. jan 2007 kl. 16:25 (CET)
Du har lagt ovenstående billede af et maleri op og angivet det til at være licenseret under Creative Commons Navngivelse-DelPåSammeVilkår 2.5, men uden hverken at angive en kilde/ophavsmand eller i øvrigt en begrundelse for, hvorfor billedet menes licenseret sådan. Eftersom begge dele kræves for at licensen er gyldig, så må den nuværende licensangivelse betragtes som værende ugyldig og billedet vil blive slettet om ca. en uge, hvis der ikke sker afklaring. --|EPO| 25. maj 2007 kl. 14:26 (CEST)
Vi har samlet en række praktiske beskrivelser i Stilmanualen. Her kan man se, hvordan en god artikel skal se ud sammen med en række tips til, hvordan koden fungerer. --|EPO| 22. jun 2007, 11:01 (CEST)