Bundeswehr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Bundeswehr
Bundeswehr Kreuz Black.svg
Bundeswehrs officielle symbol
Grundlagt 12. november 1955
Værn Deutches Heer
Deutsche Marine
Luftwaffe
Streitkräftebasis
Zentraler Sanitätsdienst
Hovedkvarter Hardthöhe, Bonn
Lederskab
Øverstbefalende Forsvarsministerern
(Efter undtagelsestilstand: Forbundskansleren)
Militærstyrke
Militæralder 17 år
Værnepligt Suspenderet siden 2011
Til rådighed
for militærtjeneste
36,42 mio, alder 15–49
Aktive styrker 180.218 (pr. 31. december 2014)
Reservestyrker 144.000 (2010)
Økonomi
Budget € 33,26 mia. (2013)
Procent af BNP 1,35 % (2012)
Industri
Indenrigsleverandører EADS
Heckler & Koch
Rheinmetall
Krauss-Maffei Wegmann
Howaldtswerke-Deutsche Werft
Walther arms
ThyssenKrupp

Forbundsværnet, bedre kendt under sit tyske navn Bundeswehr, er betegnelsen for fra 1955 Vesttysklands og fra 1990 det forenede Tysklands samlede militær.

Startfasen[redigér | redigér wikikode]

Bundeswehr blev fra starten af distanceret fra Waffen-SS, som i Nürnberg var blevet dømt som en "forbryderisk organisation". Wehrmacht var gået fri, og blev anset som en upolitisk institution, der kun havde udkæmpet en militær krig. I 1956 præsenterede forsvarsministeren Wehrmacht som Bundeswehrs forbillede. I slutningen af 50'erne befandt det sig da også 12.369 tidligere Wehrmacht-officerer og 300 tidligere SS-medlemmer i Bundeswehr. Ca 30 kaserner var opkaldt efter "helte" fra anden verdenskrig, og loven om ordener fra 1957 gjorde det legitimt at bære ordener fra nazi-regimets tid, når blot det forbudte hagekors var fjernet.[1]

Dagens Bundeswehr[redigér | redigér wikikode]

Bundeswehr er en føderal styrke og omfatter flere værn: Heer (hæren), Deutsche Marine (flåde), Luftwaffe (luftvåben), Streitkräftebasis (logistik og støtte) og Zentraler Sanitätsdienst (den centrale sanitetstjeneste).

Bundeswehr omfatter omkring 250.000 militærfolk, hvoraf 50.000 er værnepligtige på 18-25 år, der aftjener deres værnepligt over mindst ni måneder. I december 2010 besluttede regeringen at udsætte værnepligten indtil den 1. juli 2011. Indtil dette tidspunkt vil udelukkende frivillige blive indkaldt til militærtjeneste. Antallet af civilt ansatte skal reduceres til 75.000 i de kommende år.[hvornår?]

Kvinder har tjenestegjort i sanitetstjenesten siden 1975. I 2000 fik kvinder lov at gøre tjeneste i flere funktioner efter en sag ved EF-domstolen. Siden 2001 har de kunnet bestride alle stillinger uden restriktioner, men de er ikke omfattet af værnepligten. Der er omkring 13.000 kvinder i Bundeswehr.

Generalinspektører[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Anette Storeide: Arven etter Hitler (s. 95), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39113-0

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]