Bundeswehr
| Bundeswehr | |
|---|---|
 Bundeswehr officielt symbol | |
| Grundlagt | 12. november 1955 |
| Værn |
Deutches Heer Deutsche Marine Luftwaffe Streitkräftebasis Zentraler Sanitätsdienst |
| Hovedkvarter | Hardthöhe, Bonn |
| Lederskab | |
| Øverstbefalende |
Forsvarsministerern (Efter undtagelsestilstand: Forbundskansleren) |
| Militærstyrke | |
| Militæralder | 17 år |
| Værnepligt | Suspenderet siden 2011 |
| Til rådighed for militærtjeneste | 36,42 mio, alder 15–49 |
| Aktive styrker | 180.218 (pr. 31. december 2014) |
| Reservestyrker | 144.000 (2010) |
| Økonomi | |
| Budget | € 33,26 mia. (2013) |
| Procent af BNP | 1,35 % (2012) |
| Industri | |
| Indenrigsleverandører |
EADS Heckler & Koch Rheinmetall Krauss-Maffei Wegmann Howaldtswerke-Deutsche Werft Walther arms ThyssenKrupp |
Bundeswehr ((tysk): Forbundsværn (det føderale forsvar) er betegnelsen for fra 1955 Vesttysklands og fra 1990 det forenede Tysklands samlede militær.
Startfasen
Bundeswehr blev fra starten af distanceret fra Waffen-SS, som i Nürnberg var blevet dømt som en "forbryderisk organisation". Wehrmacht var gået fri, og blev anset som en upolitisk institution, der kun havde udkæmpet en militær krig. I 1956 præsenterede forsvarsministeren Wehrmacht som Bundeswehrs forbillede. I slutningen af 50'erne befandt det sig da også 12.369 tidligere Wehrmacht-officerer og 300 tidligere SS-medlemmer i Bundeswehr. Ca 30 kaserner var opkaldt efter "helte" fra anden verdenskrig, og loven om ordener fra 1957 gjorde det legitimt at bære ordener fra nazi-regimets tid, når blot det forbudte hagekors var fjernet. [1]
Dagens Bundeswehr
Bundeswehr er en føderal styrke, og omfatter flere værn: Heer (hæren), Deutsche Marine (flåde), Luftwaffe (luftvåben), Streitkräftebasis (logistik og støtte) og Zentraler Sanitätsdienst (den centrale sanitetstjeneste).
Bundeswehr omfatter omkring 250.000 militærfolk, hvoraf 50.000 er værnepligtige på 18-25 år, der aftjener deres værnepligt over mindst ni måneder. I december 2010 besluttede regeringen at udsætte værnepligten indtil den 1. juli 2011. Indtil dette tidspunkt vil udelukkende frivillige blive indkaldet til militærtjæneste. Antallet af civilt ansatte skal reduceres til 75.000 i de kommende år.
Kvinder har tjenestegjort i sanitetstjenesten siden 1975. I 2000 fik kvinder lov at gøre tjeneste i flere funktioner, efter en sag ved EF-domstolen. Siden 2001 har de kunnet bestride alle stillinger uden restriktioner, men de er ikke omfattet af værnepligten. Der er omkring 13.000 kvinder i Bundeswehr.
Henvisninger
- ^ Anette Storeide: Arven etter Hitler (s. 95), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39113-0
