By

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Højbro Plads, København, maleri af scene fra byen København, malt af Poul Fischer 1921.

En by betegner en samlet bebyggelse. I nordisk sprog er by en forening af en eller som regel flere landgårde (hjem)[kilde mangler], hvis ejerområder før i tiden udgjorde en sammenflettet enhed eller blev anvendt i fællesskab. Sådanne fælles forvaltede områder synes at have forekommet siden dyrkningens tidligste tider og kendes i de mest adskilte lande: Indien, Kina, Egypten, hele Europa, Mexico og Peru.

En by betegnede oprindelig et bosted og kunne derfor anvendes dels om den enkelte gård, dels om samlede landsbyer, dels om købstæder. Således anvendes ordet i alle tre betydninger i gamle svenske landskabslove.

I nyere tid er betegnelsen by taget i brug som benævnelse for de bebyggelser, der siden midten af det 19. århundrede er fremvoksede i landdistrikterne dels som videreudvikling af gamle landsbyer og fiskerlejer, dels i tilknytning til jernbanestationer (stationsbyer), vejkryds (vejbyer), havne (havnebyer) med videre.

Bybegrebet i Danmark

Uddybende Uddybende artikel: Bybegrebet i Danmark

Som betegnelse for enkeltgårde forekommer ordet i Danmark kun på Bornholm, hvor landsbyer ikke synes at have forekommet. Ellers betegner det altid en sammensat bebyggelse, omfattende flere gårde eller huse. Ordet synes så langt tilbage, det kendes, at have været brugt både om landsbyer og om købstæder[1].

Formelt anvendes betegnelsen by i Danmark om et område med mindst 200 indbyggere og med en afstand mellem nabobebyggelser på højst 200 meter, der kaldes et byområde[2][3]. Bygrænserne fastlægges af Geodatastyrelsen, mens indbyggerantal administreres af Danmarks Statistik.

Se også

Noter

  1. ^ Salmonsens Konversationsleksikon; opslag: by)
  2. ^ Danmarks Statistik, Varedeklaration: Byopgørelsen pr. 1. januar
  3. ^ UN 2000 Population and Housing in ECE region

Eksterne links

Se Wiktionarys definition på ordet: