Camilla Collett

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Camilla Collett
Camilla Collett 1839.jpg
Camilla Collett, portræt af Johan Görbitz, 1839.
Personlig information
Født Camilla WergelandRediger på Wikidata
23. januar 1813Rediger på Wikidata
KristiansandRediger på Wikidata
Død 6. marts 1895 (82 år)Rediger på Wikidata
KristianiaRediger på Wikidata
Gravsted Vår Frelsers gravlundRediger på Wikidata
Far Nicolai WergelandRediger på Wikidata
Mor Alette Dorothea WergelandRediger på Wikidata
Søskende Harald Titus Alexis Wergeland,
Augusta Antoinette Wergeland Vedøe,
Oscar Wergeland,
Henrik WergelandRediger på Wikidata
Ægtefælle Peter Jonas CollettRediger på Wikidata
Børn Robert Collett,
Alf CollettRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse SkribentRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Statuen af hende i Kristiansand bærer inskptionen "Tro er man kun naar man er det mod sig selv"
Portrættet af Camilla Collett pryder halen på et fly fra Norwegian

Jacobine Camilla Collett (født Wergeland (23. januar 1813 i Kristiansand6. marts 1895 i Kristiania) var en dansksproget norsk forfatter og kvindesagsforkæmper.

Hun var søster til digteren Henrik Wergeland og generalmajor Oscar Wergeland og datter af Nicolai Wergeland. Hun tilbragte det meste af sine teenageår på en afsluttende skole i Christiansfeld i Danmark.

I sin ungdom forelskede Camilla Collet sig i faderens og broderen Henriks litterære modstander Johan Sebastian Welhaven. Gennem det fjendskab, der udviklede sig melem broderen og hendes elskede, blev hun isoleret i hjemmet, og Welhaven forlod hende efter bruddet med broderen, noget som gik hårdt ud over Camilla Collett[1]. I 1839 forlovede hun sig med Peter Jonas Collett, som hun giftede sig med i 1841. Han fik stor betydning for hendes interesse for litteraturen. Efter forlovelsen i 1839 tilbragte hun et år i København, mens han var på dannelsesrejse i Europa. Her boede hun i perioder også senere.

Romanen Amtmandens Døtre blev planlagt sammen med hendes mand, men først færdiggjort efter hans død. Den udkom 1854-55. Amtmandens døtre var den første psykologiske roman i Norge og fik stor betydning for den følgende problemdigtning. Collett var påvirket af George Sand. Efter gennemmbrudsromanen udgav Collett flere samlinger med forskelligt indhold; essaysamlingerne Fortællinger (1861), I de lange nætter (1863) og Sidste blade (5 dele, 1868-73)(De sidste to dele blev indledningen på det arbejde for kvindesagen, som herefter dominerede hendes forfatterskab[2].


Blandt hendes senere værker er Fra de stummes lejr (1877) og Mod strømmen (1879-85).

Collettes samlede arbejder blev udgivet i 10 bind 1892-93[3]

Feminisme[redigér | redigér wikikode]

Camilla Collett var en forkæmper for kvindesagen og for stemmeret for kvinder. Hun var norsk litteraturs første store kvindelige forfatter. Bag Colletts lange og banebrydende indsats for at forbedre kvinders uddannelse og styrke deres værdighed og respekt ligger en religiøs tro på, at Kristus har skabt mænd og kvinder som åndelige partnere. Collett sagde, at kirkens fædre begik en forbrydelse mod menneskeheden, når kvinder blev frataget den menneskelige værdighed. Denne forbrydelse skal alle mænd og kvinder afhjælpe. For Collett var feminismen en kamp for at give kvinder følelsen af værdighed tilbage og manden en ligeværdig partner at udvikle sig sammen med[4].

Camilla Collett var det første æresmedlem af Norsk Kvinnesaksforening.

Camilla Colletts betydning dengang og senere[redigér | redigér wikikode]

Norske digtere som Jonas Lie, Alexander Kielland og Henrik Ibsen har erkendt deres gæld til Camilla Collett og hendes skrifter, og hun har banet vejen for kvindelige norske forfattere som Amalie Skram og Sigrid Undset. Hun fængsler i stigende grad læsere, både på grund af hendes skæbne, forfatterskab, temaer og hendes uforgængelige engagement[2]. Gustav Vigelands udtryksfulde statue er placeret bag Det Kongelige Slott i Oslo[5], og der findes også en statue af hende i Strandpromenaden i fødebyen Kristiansand.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Et "trekantdrama" i romantikken fra www.norsknettskole.no
  2. ^ a b «Collett, Jacobine Camilla», s.122, fortsætter s. 123 i Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., bind V, s. 122 og s. 123. København: J. H. Schultz, 1920.
  3. ^ Camilla Collett Store norske leksikon
  4. ^ Camilla – Norges første feminist Kilden Informasjonssenter for kjønnsforskning
  5. ^ Statuen af Camilla Collett ved Det Kongelige Slot i Oslo www.kongehuset.no

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]