Carlo Levi
| Carlo Levi | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 29. november 1902  Torino, Italien |
| Død | 4. januar 1975 (72 år) Rom, Italien |
| Dødsårsag | Lungebetændelse |
| Gravsted | Aliano[1] |
| Nationalitet |  Italiensk |
| Politisk parti | Det italienske kommunistparti |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universitetet i Torino |
| Medlem af | Accademia delle Arti del Disegno |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, journalist, manuskriptforfatter, forfatter, læge, lægeforfatter, politiker |
| Fagområde | Malerkunst, litteratur |
| Arbejdssted | Frankrig, Rom |
| Kendte værker | Kristus standsede ved Eboli, Lucania '61[2] |
| Bevægelse | Samtidskunst |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Premio Viareggio (1956) |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Carlo Levi (født 29. november 1902 i Torino, Italien, død 4. januar 1975 i Rom) var en italiensk maler, journalist, forfatter og antifascist.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Carlo Levi var uddannet som læge 1923[3]. I 1928 grundlagde han sammen med Nello Roselli de første illegale tidsskrifter under det fascistiske styre i Italien, Rivoluzione Liberale og Giustizia e Libertà. Han blev arresteret i Rom i 1934 og dømt til to års eksil i det sydligste Italien, den nuværende region Basilicata, i en lille landsby, hvis befolkning og egn han i 1946 skildrede i bogen Cristo si è fermato a Eboli, oversat til Kristus standsede ved Eboli i 1948.
Romanen blev hans hovedværk. I den stillede han spørgsmål til den værdi for Syditalien, som den sociale og politiske kultur som forfatteren selv - og den nordeuropæiske læser - repræsenterer. Carlo Levi mødte dér en anarkistisk og naturbunden kultur og oplevede de isolerede bondesamfunds totale fremmedhed for staten[4].
Ved amnestien 1936 efter erobringen af Addis Abeba blev han frigivet.
Carlo Levi deltog som leder i modstandsbevægelsen i Firenze 1943-44.
Efter krigen var han bosat i Rom[5]. Han blev medlem af en gruppe neorealistiske malere, og han deltog aktivt i politik. I 1963 og 1968 blev han indvalgt i det italienske senat som uafhængig på det kommunistiske partis liste.
Carlo Levis sidste bog udkom posthumt i 1979, Quaderno a cancelli. Han nåede ikke selv at færdiggøre de dagbogsoptegnelser, som han førte efter en øjenoperation i de senere år, hvor han en periode på flere måneder befandt sig i konstant mørke[3].
Udvalgt bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Kristus standsede ved Eboli (1945, filmatiseret af Francesco Rosi 1979)
- Quaderno a cancelli (Udgivet posthumt 1979)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b Korzen, Iørn Carlo Levi i Miniaturer, forfatterleksikon. Moderne italiensk litteratur 1945-1980, red. Boll-Johansen, Hans og Waage Petersen, Lene. Udgivet 1998. ISBN 87 7445 779 9
- ^ Waage Petersen, Lene Italiens mange ansigter, Carlo Levi, s. 263 i Moderne italiensk litteratur 1945-1980. Red. Boll-Johansen, Hans, og Waage Petersen, Lene. Udgivet 1998. ISBN 87 7445 779 9
- ^ Politikens Litteratur Håndbøger, red. Henning Fonsmark Vor tids Hvem Skrev Hvad - Carlo Levi, Udenlandske forfattere 1914-55, s. 281. Udgivet 1955 Politikens Forlag