Casablanca-konferencen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den engelske delegation på Casablance-konferencen (fra venstre mod højre): Air Chief Marshal Sir Charles Portal, Admiral Sir Dudley Pound, Winston Churchill, General Sir Alan Brooke og Lord Louis Mountbatten.

Casablanca-konferencen blev holdt på Anfa Hotel i Casablanca i Marokko fra 14. til 24. januar 1943. Formålet var at planlægge de allieredes strategi for Europa under 2. verdenskrig. Deltagerne i konferencen var USA's præsident Franklin D. Roosevelt, Storbritanniens premierminister Winston Churchill og de franske styrkers leder Charles de Gaulle.

Sovjetunionens diktator Josef Stalin var også indbudt, men takkede nej. de Gaulle havde i begyndelsen også afvist at deltage, men ændrede holdning, da Churchill truede med i stedet at indkalde Henri Giraud, der var leder af de frie franske styrker. Giraud var alligevel også til stede, og der eksisterede en mærkbar spænding mellem ham og de Gaulle under diskussionerne.

Præsident Roosevelt præsenterede resultaterne af konferencen for det amerikanske folk 12. februar 1943. Konferencen resulterede i følgende:

  • De allierede krævede aksemagternes uvilkårlige kapitulation
  • Den materialle støtte skulle gives til Sovjetunionen
  • de Gaulle og Giraud sammen skulle lede de frie franske styrker
  • En aftale om hvordan invasionen af Italien og Sicilien skulle gennemføres. Se Operation Husky

Se også[redigér | redigér wikikode]