Cay Reventlow

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Cay Reventlow
Født 17. november 1753Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Død 6. august 1834 (80 år)Rediger på Wikidata
Far Ditlev Reventlow (1712-1783)Rediger på Wikidata
Mor Margrethe RabenRediger på Wikidata
Søskende Fritz Reventlow,
Christian Reventlow (officer),
Heinrich Reventlow (officer)Rediger på Wikidata
Børn Eugen Reventlow,
Theodor ReventlowRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Videnskabernes SelskabRediger på Wikidata
Beskæftigelse DiplomatRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1816

Cay Friedrich greve Reventlow (17. november 1753 i Paris6. august 1834Gut Altenhof) var en dansk gehejmestatsminister, bror til Christian, Heinrich og Fritz Reventlow og far til Theodor og Eugen Reventlow.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Han var søn overkammerherre Ditlev greve Reventlow og fødtes i Paris. I hjemmet i København var de senere biskopper Nicolai Edinger Balle og Hector Janson lærere. I efteråret 1769 blev han sammen med broderen Fritz immatrikuleret i Göttingen, hvor de studerede sammen med brødrene Christian og Friedrich Leopold zu Stolberg-Stolberg og Carl Friedrich Cramer. På en rejse til Braunschweig i Heinrich Christian Boie selskab lærte de Gotthold Ephraim Lessing at kende, forlod i påsken 1773 universitetet og vendte tilbage til hjemmet.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Her udnævntes Reventlow samme år til auskultant ved Overretten på Gottorp Slot, fik 1775 votum og blev 1776 udnævnt til råd. Samme år blev han kammerherre, foretog 1777 en rejse gennem Frankrig og Holland, blev 1778 3. civildeputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet og udnævntes 24. december 1779 til gesandt i Spanien, hvortil han ankom 29. oktober 1780. Han forblev i denne stilling, indtil han efter regeringsforandringen 14. april 1784 hjemkaldtes og overøstes med embeder af Andreas Peter Bernstorff. Han blev rappeleret 6. marts 1784 (var afrejst 20. oktober 1782 med løfte om at blive rappeleret).

Reventlow udnævntes til overceremonimester og overkammerjunker (til 1797), amtmand i Flensborg Amt (4. april til 24. maj 1784) samt medlem af Overbankdirektionen (til 1802) og Kanalkommissionen (til 1797) og fungerede (med A.P. Bernstorff som stedfortræder) til 1802 tillige som chef for Det Kongelige Bibliotek, af hvilken institution han i flere henseender har gjort sig fortjent. 1793 blev biblioteket åbnet for publikum. 1793-1803 var han chef for Det kongelige Mønt- og Medaillekabinet og 1794-1802 for Det kongelige Kunstkammer. Samtidig tiltrådte han besiddelsen af de efter faderen arvede godser Altenhof, Glasau og Askov. I april 1788 udnævntes han til gesandt i Stockholm og beklædte dette embede til april 1794. Hans værdifulde, 1895 offentliggjorte gesandtskabsrapporter om kong Gustav III's mord 1792 er prægede af en mild, forsonende opfattelse af den ulykkelige, i Danmark ellers så forhadte konge.

Gehejmestatsminister[redigér | redigér wikikode]

Efter Bernstorffs død udnævntes Reventlow, der 1782 var blevet Hvid Ridder og 1790 gehejmeråd, 5. juli 1797 til statsminister og chef for Tyske Kancelli. Kun få år beklædte han disse stillinger. I året 1802 så regeringen sig foranlediget til at udskrive nye skatter i begge kongeriger og hertugdømmerne. Ved denne lejlighed hævdede ridderskabet i Slesvig og Holsten sin skattebevillingsret og indkom med klage til kongen over indgreb i dets rettigheder. Medens Christian Ditlev Frederik Reventlow og Ernst Heinrich von Schimmelmann, selv store jordegodsejere og knyttede til den slesvig-holstenske adel ved mange bånd, påstod kongens ret til at udskrive denne skat i alle landsdele og af alle undersåtter, fandt ridderskabets protest støtte hos Cay Reventlow. Da hans forestillinger ikke toges til følge, indgav han umiddelbart efter, at skatteforordningen var blevet vedtaget i statsrådet, sin afskedsbegæring og blev 12. december "paa Ansøgning allernaadigst", ikke i nåde, entlediget.

Senere virke[redigér | redigér wikikode]

Kronprinsen glemte dog senere den uvilje, han havde fattet mod Reventlow. 1808 udnævntes denne til gehejmekonferensråd, og 1816 blev han beskikket til guvernør og landdrost i Lauenburg, fik ordre til i august samme år at tage mod undersåtternes hylding og blev dekoreret med Elefantordenen og blev Dannebrogsmand. Resten af sit liv tilbragte Reventlow for det meste på sit gods Altenhof, som han i enhver henseende forbedrede. Her døde han 6. august 1834.

1795 var han blevet æresmedlem af Videnskabernes Selskab.

Vurdering[redigér | redigér wikikode]

Friedrich Christoph Perthes betegner ham som "den Sidste af den svundne Tids store Adelsmænd, den ædleste, Fædrelandet har ejet". Barthold Georg Niebuhr fremhæver det stille, huslige liv, han selv som statsminister vedblev at føre. "i hans Hjem, hvor hverken frivole Ting eller ligegyldige Mennesker vare Taleemner, kunde man bedre end noget andet Sted udhvile sig i en ren og naturlig Samtale." Også Johan Georg Rist roser hans store menneskelige egenskaber, hans retsind, velvilje og religiøsitet. Charlotte Schimmelmann omtaler dog en hos ham fremtrædende tvivlrådig holdning og mangel på evne til at handle i stort og småt. Han viste sig som tilhænger af Johann Caspar Lavaters mystisk-religiøse retning og var et af de ivrigste medlemmer i den af hans intimeste ven landgrev Carl af Hessen, kronprinsen og Bernstorff dannede åndeseerklub, der 1793 indkaldte Lavater, som også har tilegnet Reventlow sine Briefe über die Schriftlehre.

Ægteskaber[redigér | redigér wikikode]

Reventlow blev gift 1. gang 6. november 1785Gartow med komtesse Wilhelmine Magdalene Ulrica Bernstorff (10. oktober 1766 på Gartow – 10. maj 1787 i København), datter af grev Joachim Bechtold Bernstorff til Gartow (1734-1807, gift 1. gang 1757 med Louise von Steinberg, 1738-1758) og Magdalene Hedevig von Lowzow (1742-1803).

Gift 2. gang 24. april 1797 i Frederiks tydske Kirke med komtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff (7. oktober 1776 i København – 26. november 1855 i Preetz), datter af udenrigsminister Andreas Peter Bernstorff (1735-1797) og Henriette født Stolberg (1747-1782).

Han er begravet i Sarau.

Gengivelser[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Efterfulgte:
Gregers Christian Haxthausen
Amtmand over Flensborg Amt
4. april 1784 - 24. maj 1784
Efterfulgtes af:
Engel Schack
Efterfulgte:
Flere personer
Gehejmestatsminister
5. juli 1797 - 12. december 1802
Efterfulgtes af:
Flere personer
Efterfulgte:
Embede oprettet
Guvernør og landdrost over Hertugdømmet Lauenburg
26. november 1816 - 19. marts 1833
Efterfulgtes af:
?


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.