Centralisering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Centralisering er den proces, hvor aktiviteterne i en organisation, navnlig med hensyn til planlægning og beslutningstagen, bliver koncentreret på en bestemt lokalitet eller hos en mindre gruppe aktører inden for organisationen.

Udtrykket har forskellig betydning inden for forskellige forskningsfelter. I statskundskab omhandler centralisering af beslutninger koncentrationen af regeringsmagten – både geografisk og politisk - i en topstyret regering eller overførsel af kompetence fra kommunerne til staten. Geografisk centralisering forekommer, når spredte aktiviteter samles på et bestemt sted. Et dansk eksempel er samlingen af hospitalsydelser i supersygehuse. [1] [2] I virksomhedsstudier henviser centralisering til kommandovejene i organisationen. En stærkt centraliseret organisation betegnes også som et bureaukrati. I neurologi refererer centralisering til den evolutionære udvikling af nervesystemet, der kan partitioneres i centralnervesystemet og det perifere nervesystem.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Samfundsfaget nu Hentet den 15. november 2013]
  2. Din By Hentet den 15. november 2013

Se også[redigér | redigér wikikode]

Decentralisering