Cerebral parese
| Cerebral parese Klassifikation | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Navn | Cerebral parese |
| Medicinsk fagområde | pædiatri, neuromedicin  |
| OMIM | 603513 |
| DiseasesDB | 2232 |
| MedlinePlus | 000716 |
| ICD-9-CM | 343.8, 343.9 |
| Patientplus | cerebral-palsy |
| MeSH | D002547 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
_2008.jpg)
Cerebral parese (latin: paresis cerebralis), også kendt som infantil cerebral parese eller bredere betegnet hjerneskade (tidligere kaldet spastisk lammelse), er en samlebetegnelse for en række hjerneskader. Skaden bevirker, at hjernen ikke kan styre kroppens muskler normalt eller virke normalt kognitivt.[1][2] Tilstanden opstår på baggrund af skader påført før og under fødslen eller i de første leveår, før hjernen er færdigudviklet, og lidelsen har i dag en forekomst på cirka 2,5 per 1.000 levendefødte.[3]
Årsagerne til udviklingen af cerebral parese er meget forskellige. Oftest er skaden opstået som følge af en iltmangel før eller under selve fødslen. Af andre udløsende faktorer kan nævnes sygdomme og komplikationer under graviditeten, såsom røde hunde (rubella) eller eklampsi, ligesom fødselstraumer, hjernebetændelse eller senere opståede traumer i barndommen ligeledes kan forårsage tilstanden.[3]
Klinisk skelnes der mellem forskellige syndromer afhængigt af skadens fysiologiske udtryk. Dette omfatter blandt andet lammelser i form af spastisk parese med forskellig udbredning på kroppen, eksempelvis som paraplegi eller tetraplegi. Endvidere ses der syndromer, som er præget af forskellige former for dyskinesi, herunder choreoatetose og ataksi. Til trods for disse neurologiske og motoriske udfordringer er patienternes livsudsigter generelt gode, hvilket er årsagen til, at syndromerne også hyppigt ses hos voksne.[3]
Årsag
[redigér | rediger kildetekst]Cerebral parese er en hjerneskade, der typisk skyldes skader på det ufødte barns endnu ikke færdigudviklede hjerne, men den kan også opstå under fødslen eller lige efter fødslen. Kun i cirka 1 ud af 10 tilfælde er der tale om en skade, der er sket under eller kort tid efter fødslen. Der fødes cirka 150 børn årligt med CP i Danmark.[4]
Hovedtyper og symptomer
[redigér | rediger kildetekst]Der er tre hovedtyper af sygdommen:
- Spastisk cerebral parese er den hyppigste, den udgør cirka 75 % af tilfældene.
- Dyskinetisk cerebral parese udgør cirka 10-15 % af tilfældene
- Ataktisk cerebral parese udgør cirka 5-7 % af tilfældene.
Ved spastisk cerebral parese er pyramidebanen sat ud af funktion, hvorved der ses en række karakteristiske symptomer: øget muskeltonus, øgede reflekser (hyperrefleksi) og Babinski refleks.
Cerebral parese er dog ikke kun et fysisk handikap. Undersøgelser viser, at mennesker med cerebral parese generelt må antages at have specifikke kognitive funktionsnedsættelser uanset deres globalt udmålte intelligenskvotient, skolegang, uddannelse og sociale status. Hos så godt som alle med cerebral parese ses en nedsat evne til at fastholde opmærksomhed og interesse.[5]
Behandling
[redigér | rediger kildetekst]Der findes ingen helbredende behandling for diagnosen. Man kan behandle nogle af symptomerne ved fysioterapi, ridefysioterapi, ergoterapi, lægebehandling (botox og operationer) og pædagogisk støtte i daginstitution og skole. I takt med at levealderen stiger, må det forventes, at senfølgerne af cerebral parese forværres.
Kulturelle aspekter
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1929 til 1980 var alle spastiske børn underlagt særforsorgen i højere eller mindre grad. Hvor meget barnet havde at gøre med forsorgen afhang bl.a. af, om barnet var anbragt uden for hjemmet eller boede hjemme.
Den almindelige danske betegnelse for en person med cerebral parese (latinsk for spastisk lammelse) er spastiker. Udtrykket spasser er slang for spastiker, men er blevet et skældsord om dem, der opfører sig klodset, tåbeligt eller hensynsløst. Det regnes i dag for upassende at bruge om sygdommen og som skældsord. I en reklame for thansen.dk fra 2007 blev der fx brugt udtrykket spasser, men det blev efter klager ændret til spade[6].
Som en modreaktion har nogle yngre spastikere taget ordet til sig og omtaler sig selv som spassere. Det er et eksempel på reappropriation.[7][8]
Hjerneskaden, der giver cerebral parese, kan medføre fysiske og kognitive udfordringer, men det er ikke sikkert, at man har begge dele. Graden af cerebral parese spænder meget bredt, og man kan finde akademikere med cerebral parese.[9]
Musikpædagogen Carl Maria Saverys musikterapeutiske arbejde med musikalske aktiviteter for børn med cerebral parese ses i dokumentarfilmen Musik i behandling af cerebral paretiske børn fra 1967.[10]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Hvad er cerebral parese? Elsassfonden 2024
- ↑ Hvad er cerebral parese? CP Danmark 2023
- 1 2 3 Levin, Klaus; Nørgaard, Jan Rytter (2015). "Palliativ behandling". I Toft, Martin (red.). Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer (4 udgave). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 578. ISBN 9788717042056. OCLC 901512451.
- ↑ "Cerebral parese". sundhed.dk.
- ↑ https://ugeskriftet.dk/nyhed/cerebral-parese-er-ikke-kun-et-fysisk-handikap
- ↑ "videoen på thansen.dk". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 9. januar 2008.
- ↑ Jeg er den sidste spasser-mohikaner. Politiken TV, 2015-10-02.
- ↑ Spasser in black Arkiveret 24. november 2016 hos Wayback Machine. TV Øst, 2016-02-05
- ↑ Dorthe Christiansen. "Helt almindelig, men ganske speciel". Spastikerforeningen. Arkiveret fra originalen 13. januar 2010. Hentet 2010-09-28.
- ↑ Karina Erland Jensen; Heidi Lerche; Elisabeth Kloster (15. november 2010). "Musik og menneske". Tidsskriftet Dansk Musikterapi. 7 (2): 3-8. doi:10.7146/TDM.V7I2.160129. Wikidata Q138977865.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Elsass Fonden
- CP Danmark
- Sundhedsguiden Arkiveret 9. oktober 2007 hos Wayback Machine
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |