Charles d'Albret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Charles d'Albrets våbenskjold

Charles d'Albret (d. 25. oktober, 1415) var over to omgange connétable de France (rigsstaldmester): fra 1402 til 1411, og igen fra 1413 til 1415. Dette var den højeste militære titel i middelalderens Frankrig, og da den franske konge, Karl 6., pga. sindssyge ikke kunne lede sin hær, var det Charles d'Albret der sammen med marskal af Frankrig Jean Le Maingre stod i spidsen for de franske tropper i slaget ved Agincourt. Her blev Charles d'Albret dræbt da en engelsk pil gennemborede hans kyrads.

Han blev født ind i en gasconsk gammel familie som søn af Arnaud Amanieu, greve af Albret, og var som ung mand i tjeneste hos Bertrand du Guesclin. I 1402 blev han udnævnt til connétable de France første gang af Karl 6., men blev frataget hvervet da det såkaldte Burgundiske parti fik større indflydelse ved hoffet. Da Armagnac partiet igen blev dominerende i 1413 genindtrådte Charles d’Albret i sin stilling.

Selvom om han sammen med marskalen Jean Le Maingre var øverstkommanderende før hæren ved Agincourt lykkedes det ikke for de to professionelle soldater at få fuld kontrol over de højere rangerende adelsmænd og riddere i den franske hær, hvilket var stærkt medvirkende til det franske nederlag.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Han blev gift med Marie de Sully, datter af Louis de Sully, 27. januar 1400, og de fik sammen følgende børn: