Christian Ludvig Lundbye

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Christian Ludvig Lundbye

Christian Ludvig Lundbye.jpg

Personlig information
Født 3. juli 1873Rediger på Wikidata
Død 22. maj 1947 (73 år)Rediger på Wikidata
Far Emanuel Andreas LundbyeRediger på Wikidata
Søskende Johan Thomas LundbyeRediger på Wikidata
Familie Carl Lundbye (farbror),
J.Th. Lundbye (farbror)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Ludvig Lundbye (3. juli 1873Frederiksberg[1]22. maj 1947 i København) var en dansk amtmand, stiftamtmand og kammerherre, bror til Johan Thomas Lundbye.

Han var søn af oberst og chef for Hærens Officersskole Emanuel Andreas Lundbye (18141903) og hustru f. von Petersdorff. Farens ældre bror var Christian Carl Lundbye (18121873), oberst og krigsminister, en af de yngre var maleren Johan Thomas Lundbye (18181848).

Christian Lundbye blev student 1890, cand.jur. 1896,[2] assistent (1901), fuldmægtig (1909)[3] og kontorchef (1914)[4] i Justitsministeriet. 1920 var han Danmarks repræsentant ved den Internationale Kommission i Flensborg (Genforeningen i 1920).[5] Han blev 1920 amtmand over Sønderborg Amt[6] og 1931 stiftamtmand over Haderslev Stift og amt.[7]

Han var ikke en mand for "Kampen i national Henseende" og havde "mange Venner og faa Modstandere" (1931),[8] var "et fint og nobelt Menneske" (1938)[9] og "en af Genforeningstidens mest ansete og dygtigste Embedsmænd" (1947).[10] Efter 24 års „Genforenings-Bestræbelser, 11 Aar i Sønderborg, 13 Aar i Haderslev“ (1943)[11] fik han sin afsked 1946 som kammerherre.[12]

Lundbye var gift med Emma, f. Nissen-Sommersted (18801964).[13] De ligger, sammen med Lundbyes forældre, begravet på Solbjerg Kirkegård i København. De havde to døtre, Merete, gift Ras (19041999), og Else, gift Holzapfel (19092006).

Han var kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen (1941[14]) og Dannebrogsmand (1922)[15] m.m.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Dåbsattest fra Frederiksberg sogn, 3. juli 1873
  2. ^ Eksamensbevis fra Københavns universitet 31. januar 1896
  3. ^ Bestalling af kong Christian X., København 15. november 1909
  4. ^ Bestalling af kong Christian X., København 24. marts 1914
  5. ^ Troels Fink, Da Sønderjylland blev delt 1918-1920, bind 3, Aabenraa 1979, s. 121 – 125. ISBN 87-87637-20-0.
  6. ^ Ansættelsesbrev af kong Christian X., Amalienborg 27. oktober 1920
  7. ^ Hans forgænger var Viggo Haarløv (1872 - 1931), stiftamtmand i Haderslev fra 1920; cf. Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave (1979-84).
  8. ^ Avisartikel "A. G.", uden kildeangivelse, 1931
  9. ^ Avisartikel "N. P. H.", uden kildeangivelse, 1938
  10. ^ Avisartikel uden kildeangivelse, 1947
  11. ^ Avisartikel "C. J. B." af 29. marts 1944 [formodentlig fra København]
  12. ^ Bestalling af kong Christian X., Sorgenfri 26. september 1946
  13. ^ Vielsesattest fra Frederiksberg sogn, 8. oktober 1903
  14. ^ Bestalling af kongelig ordenscancelli, København 6. februar 1941
  15. ^ Bestalling af kongelig ordenscancelli, København 3. februar 1922

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lundbye, Chr.: Udsigt over Majoratsgodsernes Historie. København (1913) [til brug for kommissionen vedr. lensafløsningen].
  • C. L. [Stiftamtmand Chr. L. Lundbye], flere artikler i: [Berlingske] Illustreret dansk Konversationsleksikon, bd. 1-24. København (1933–1937); bl.a.: Amt (bd. 1, 1933, side 280-282), Danmark: Civilstyrelse (bd. 6, 1934, side 104-106), Embede, Embedshemmelighed, Embeds- og Tjenestemand (bd. 7, 1934, side 345-347), Peder Herschend, Valdemar Holbøll, Axel Holck, Indenrigsministerium, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kommissarius, Kommission, Kommitteret, Kommunalstyrelse, Kommune, Kommunestyre (bd. 13, 1935, side 76-79), Krigsministerium, Landbrugsministeriet, Landsoverskatteraadet, offentlige Arbejder (Ministeriet for), Otto Schack, Statsforvaltning, Statsministerium, Paul Christian v. Stemann, Det kgl. Sundhedskollegium, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsvedtægter, Sundhedsvæsen (bd. 20, 1936, side 412 f.), Udenrigsministerium, Udenrigspolitisk Nævn, Udenrigstjeneste (bd. 22, 1936, side 173), Undervisningsministeriet, Ventepenge.