Christina Aistrup Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Christina Aistrup Hansen
Fulde navn Christina Aistrup Hansen
Født 1984Rediger på Wikidata
Kendt for Byretsdom for tre mord og ét mordforsøg (senere omstødt til fire drabsforsøg).
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christina Aistrup Hansen (født 1984[1]) er en tidligere dansk sygeplejerske, som blev dømt skyldig i drabsforsøg på fire patienter på Nykøbing Falster Sygehus.

I juni 2016 blev sygeplejersken i byretten idømt livstid for tre drab og et drabsforsøg, jf. Straffelovens § 237[2]. Desuden fik hun frataget sin autorisation som sygeplejerske. Retten i Nykøbing fandt det bevist, at Christina Hansen i kraft af sit erhverv med syge og svage mennesker havde givet sine patienter dødelige doser morfin og Stesolid med fuldt overlæg. Sagen i byretten strakte sig over 27 retsdage og involverede mere end 70 vidner. Ved domsafsigelsen ankede sygeplejersken til landsretten med påstand om frifindelse.

I maj 2017 blev hun af et enigt nævningeting ved Østre Landsret frikendt for de tre drab og i stedet fundet skyldig i drabsforsøg på alle fire patienter, jf. Straffelovens § 237, jf. § 21.[3] Domstolen ændrede på dette grundlag Christina Hansens straf fra livstid til 12 års fængsel.[4] Årsagen til ændringen var især en retsmedicinsk og bevisteknisk detalje: "Selvom det blev fundet bevist, at Christina Hansens medicinske overgreb på patienterne ikke skete […] i behandlingsmæssig eller smertelindrende henseende eller ved en fejl”,[5] var de tekniske beviser ikke stærke nok til at stadfæste byretsdommen. Retslægerådet gav en vurdering af de lægelige oplysninger og kom frem til, at man ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne sige, om den ulovlige injicering af morfin og diazepam var den direkte dødsårsag, eller om patienternes i forvejen dårlige helbred også spillede ind. 

Foruden firdobbelt drabsforsøg blev Christina Hansen fundet skyldig i at have givet sin egen 7-årige datter stærk og receptpligtig sovemedicin, der er farligt for børn og kun egnet til voksne mennesker.[6]

I en retspsykiatrisk personlighedsundersøgelse blev det fastlagt, at Christina Hansen lider af en histrionisk personlighedsforstyrrelse.[7] Når man lider af en histrionisk personlighedsforstyrrelse - det, der tidligere blev kaldt en ‘hysterisk neurose’ - har man en gennemgribende trang til at være i centrum for dramatiske hændelser.[8] Man manipulerer, både med sine følelser og sin seksualitet, med det formål at opnå anerkendelse fra andre. En person, der lider af denne forstyrrelse, er klar til at gå ekstremt langt for at få positiv opmærksomhed. Alt dette og en voldsom selvoptagethed, der grænser til narcissisme, gør, at vedkommende ofte opfører et skuespil overfor andre for på den måde at fremstå som hovedrollen i enhver situation.

Netop sygeplejerskens personlighedsforstyrrelse blev af anklagemyndigheden set som et af hovedmotiverne bag drabene.[9] Anklager Michael Boolsen udtalte til retten, at »tiltalte har arrangeret sig selv som hovedrolleindehaver i et bizart skuespil, hvor patienterne er hendes statister«. Selvom hun beskrives som fagligt dygtig, viste den retspsykiatriske rapport dog, at hun har et normalt intelligensniveau. Boelsen udtalte i denne sammenhæng, at »hun [Christina Hansen, red.] har anvendt sin sygeplejerskefaglige indsigt på en dybt perverteret måde, som var drevet af hendes histrioniske personlighedsforstyrrelse«[9].

Kilder[redigér | redigér wikikode]