Christine Lagarde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christine Lagarde

Christine Madeleine Odette Lagarde (født Lallouette 1. januar 1956 i Paris) er direktør for Den Internationale Valutafond. Hun overtog stillingen efter Dominique Strauss-Kahn den 5. juli 2011. Forinden fungerede hun som Frankrigs finansminister (minister for økonomi, industri og arbejde), et embede hun blev udnævnt til juni 2007. Hun var tidligere landbrugsminister og handelsminister i Dominique de Villepins regering. Lagarde er den første kvindelige finansminister i en G8-nation.

I 2008 blev Lagarde af Forbes Magazine rangeret på en 14. plads på listen over verdens mægtigste kvinder.[1] Som en anerkendt advokat indenfor antitrust og arbejdsret gjorde hun sig bemærket som den første kvindelige leder af det internatonale advokatfirma Baker & McKenzie. Hun har fået tildelt Frankrigs højeste udmærkelse, Æreslegionen.[1] I november 2009 blev hun af Financial Times rangeret som den bedste finansminister i eurozonen.[2]

Kildehenvisninger

  1. ^ a b The 100 Most Powerful Women in the World 2006, Forbes.com
  2. ^ Ralph Atkins, Andrew Whiffin (16. oktober 2009). "FT ranking of EU finance ministers". Financial Times (engelsk). Hentet 28. juni 2011.

Eksterne henvisninger

FrankrigSpire
Denne artikel om en fransk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker