Christopher de Paus

Christopher de Paus
Christopher de Paus
Personlig information
Født	10. september 1862 ; Akershus slot, Norge
Død	10. september 1943 (81 år) ; Skodsborg, Danmark
Gravsted	Vår Frelsers gravlund
Nationalitet	Norsk
Far	Johan Altenborg Paus
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Kunstsamler, filantrop, kammerherre, godsejer
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kommandør af St. Olavs Orden,; Storkors af Sankt Georg den Stores orden,; Ridder af Piusordenen,; Kommandør af Dannebrog,; Storridder med stjerne af Den Islandske falkeorden med flere
Signatur
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Christopher Tostrup (de) Paus (født 10. september 1862 i Christiania, død 10. september 1943 i Skodsborg) var en norsk godsejer, pavelig kammerherre og kunstsamler, der var arving til Tostrup & Mathiesen (det nuværende Mathiesen Eidsvold Værk respektive Moelven Industrier), et af de største trælastfirmaer i Norge i 1800-tallet. Han forlenedes af pave Pius XI 25. mai 1923 arvelig grevelig værdighed.^[1] Han ejede godserne Narverød i Norge, Trystorp og Herresta i Sverige og ejendommen Magleås i Nordsjælland. Han gav store gaver til kunstmuseer i Skandinavien, bl.a. til Nationalgalleriet i Oslo, og til den katolske kirke.

Christopher Paus' farfar Henrik Johan Paus nr. 2 fra venstre. Til højre Marichen Altenburg, i midten hendes forældre Hedevig Paus og Johan Andreas Altenburg. Silhuetten blev ejet af Christopher Tostrup Paus.

Han var søn af krigskommissær Johan Altenborg Paus og Agnes Tostrup. Hans far var fætter af Henrik Ibsen, og Christopher Paus besøgte selv Ibsen bl.a. mens han boede i Rom i 1880erne. Hans farfar, cand.jur. Henrik Johan Paus, var både halvbror af Ibsens far Knud Ibsen og fætter af Ibsens mor Marichen Altenburg, og var opvokset hos sin tante og onkel sammen med Marichen Altenburg.

Han boede ved sin død på Magleås i Danmark. Det blev afholdt en messe for ham i pavens privatkapel 14. september 1943 med pave Pius XII til stede.^[2] En højtidelig rekviemmesse blev afholdt i den katolske Sankt Olav domkirke i Oslo onsdag 22. september før Paus blev stedt til hvile i sin mors gravsted på Vår Frelsers gravlund.^[3]

Dekorationer

Ridder af Den Suveræne Militære Malteserorden
Storkors af Konstantinordenen
Storkors af Gregoriusordenen
Kommandør med stjerne af Ridderordenen av Den Hellige Grav i Jerusalem
Kommandør af Sankt Olavs Orden
Kommandør af Dannebrogordenen
Kommandør af Vasaordenen
Storridder med stjerne af Den Islandske Falkeorden
Ridder af 1. klasse af Finlands Hvide Roses Orden
Ridder av Det hellige års orden
Ridder av Piusordenen
M.fl.

En oversigt over dekorationer pr. 1934 findes i bogen Den Kongelige Norske St. Olavs Orden.^[4]

Litteratur

Hvem er Hvem? (red. Christopher Brinchmann, Hjalmar Steenstrup), Aschehoug, 1934

Kilder

^ Tage von Gerber (1924). «de Paus», i: Sveriges ointroducerade adels kalender 1925, s. 94, Malmö: Sveriges Ointroducerade Adels Förening
^ Aftenposten 15. september 1943 nr. 425 s. 3.
^ Aftenposten 21. september 1943 nr. 435, s. 4, jf. også Aftenposten 13. september 1943 nr. 421, s. 3.
^ S. Blom (red.): Den Kongelige Norske St. Olavs Orden, A. M. Hanches Forlag, 1934, s. 114

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Christopher de Paus

[Gerber-1] Tage von Gerber (1924). «de Paus», i: Sveriges ointroducerade adels kalender 1925, s. 94, Malmö: Sveriges Ointroducerade Adels Förening

[2] Aftenposten 15. september 1943 nr. 425 s. 3.

[3] Aftenposten 21. september 1943 nr. 435, s. 4, jf. også Aftenposten 13. september 1943 nr. 421, s. 3.

[4] S. Blom (red.): Den Kongelige Norske St. Olavs Orden, A. M. Hanches Forlag, 1934, s. 114

[1]

[2]

[3]

[4]