Civilforsvar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Den blå trekant på orange baggrund er Det internationale civilforsvarskendemærke

Civilforsvar er det beredskab, det offentlige har til rådighed til beskyttelse af befolkningen i tilfælde af en krise eller katastrofe. Det blev oprindeligt oprettet med henblik på krigssituationer men er siden blevet udstrakt til også at kunne bruges fx ved miljøkatastrofer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Det danske civilforsvar er et barn af 2. verdenskrig. I 1938 besluttede regeringen at opbygge en beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af eventuelt luftangreb.

Statens Civile Luftværn var en humanitær og ikke-militær organisation. Luftværnet fik opstillet sirener til varsling af befolkningen i alle større byer, der blev bygget beskyttelsesrum og uddannet personel, der med brand- og redningsmateriel kunne indsættes mod krigsskader.

Det var en stor og vanskelig opgave, da man ikke havde erfaringer at bygge på. Efter 2. verdenskrigs udbrud i 1939 fik man dog oplysninger fra England og Tyskland om luftangreb på byer og virkningen på civilbefolkningen.

Der blev også beordret mørklægning af alt lys, der kunne ses fra luften og lavet planer for evakuering af befolkningen fra truede byområder.

Danmark blev forskånet for større krigsskader, men en del byer blev udsat for mindre angreb, blandt anddre Aalborg da engelske fly angreb den tyske flyveplads vest for Nørresundby.

Til assistance ved større angreb, blev der oprettet et antal mobile hjælpekolonner med værnepligtig personel – CBU-kolonner. En af disse blev stationeret i Vrå og Sindal.

Luftværnet totale styrke var i 1945 på ca. 250.000 personer.

Efter 2. verdenskrigs ophør blev Luftværnet nedlagt, bortset fra CBU-kolonnerne.

Efter krigen kunne unge mænd, vælge at aftjene deres værnepligt i Civilforsvaret i stedet for almindelig militærtjeneste i kamptropperne.

Under den kolde krig blev civilforsvaret og -beredskabet blandt andet integreret som led i den kommunale planlægning.

I 1992 fik Danmark en ny beredskabslov, der medførte, at civilforsvaret blev kraftigt nedskåret, og der skete en sammenlægning med brandvæsenet til det nuværende redningsberedskab.

De internationale bestemmelser om virket og brugen af symboler – særligt under krig – er beskrevet i Geneve-konventionen.

Beredskabet Stub
Denne artikel om beredskabet er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.