Dansk-somaliere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Dansk-somaliere eller somalisk-danskere er betegnelsen for indvandrere til Danmark fra Somalia samt deres efterkommere, der er født i Danmark. I alt tæller gruppen som opgjort af Danmarks Statistik i 2020 ca. 21.000 personer. De fleste somaliske indvandrere kom til Danmark som flygtninge eller familiesammenførte i perioden fra midten af 1990'erne til 2004. 50 procent af somalierne er under 40 år, hvilket gøre dem til et af de yngste befolkningsgrupper i Danmark.[kilde mangler]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

1. januar 2020 boede der 21.072 indvandrere og efterkommere som defineret af Danmarks Statistik med somalisk baggrund i Danmark. Heraf var 11.282 indvandrere og 9.790 efterkommere. Det udgjorde dermed den 11.-største befolkningsgruppe i Danmark rangordnet efter oprindelsesland.[1] Indvandrerne er primært personer, der flygtede eller blev familiesammenført til Danmark fra midten af 1990’erne og frem til 2004,[2] mens deres efterkommere er født i Danmark. Befolkningsgruppen har bosat sig i alle dele af landet med en overvægt i provinsen, især i Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.[3]

Dansk-somaliernes integration[redigér | redigér wikikode]

Dansk-somalierne er en af de indvandrergrupper, der er mindst velintegrerede i samfundet. Målt på flere forskellige parametre klarer dansk-somaliere sig mindre godt end en række andre ikke-vestlige indvandrergrupper og oplever også diskrimination fra andre indvandrergruppers side.[4] Lektor Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet har som forklaring peget på, at somalierne er en relativt ny indvandrergruppe i Danmark, og at levevis, uddannelsesniveau og bosætningsmønstre i oprindelseslandet Somalia er længere fra de danske traditioner end mange andre indvandringslande.[5] I 1997 advarede den svenske antropolog Sture Normark i et interview i dagbladet Information mod at opfatte somalierne som en homogen gruppe, idet samfundet i Somalia var meget fragmenteret, og tilhørsforholdet til den enkelte klan var afgørende for tilværelsen. “Somaliere er stolte folk og de kan ikke bankes på plads med hårde ord om, at sådan er systemet nu engang i Danmark. "Tværtimod," siger Sture Nordmark, der er præst og antropolog ved det svenske Life & Peace Institute i Uppsala. Somalierne bliver ligeså stædige som vi gør, når de ikke behandles med respekt for deres baggrund. Og den, siger han, er grundlæggende anderledes end alle andre folkeslag”.[6] Han mente, at hvis man undervurderede klankulturens betydning, ville forsøg på såvel integration som hjemsendelse slå fejl. Han mente dog også, at de somaliske grupper i Sverige og Danmark langsomt var ved at vænne sig til forholdene i de nye samfund, men at det var en langsommelig proces.[6]

Somalierne er blandt de etniske grupper i Danmark, der har den laveste beskæftigelsesgrad. I 2018 var kun 38 % af de 30-64-årige somaliere i Danmark (44 % af mændene og 31 % af kvinderne) i beskæftigelse. Det var den laveste beskæftigelsesgrad blandt de 35 opgjorte indvandrergrupper. For personer af dansk oprindelse var det tilsvarende tal 82 % (84 % for mænd og 79 % for kvinder).[7] Forskellen i beskæftigelsen er dog blevet mindre i de senere år. I 2014 var dansk-somaliernes beskæftigelsesfrekvens således kun 26 % (31 % for mændene og 21 % for kvinderne) mod 79 % for personer af dansk oprindelse.[8]

I Odense anførte en gruppe somaliere i 2004, at en af årsagerne til den dårlige integration skyldes brugen af den euforiserende plante khat blandt somaliske mænd.[9] En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2009 viste, at ca. 35 % af de deltagende dansk-somaliere tyggede khat ind imellem. Blandt de unge var der dog meget få, der brugte rusmidlet. 64 % af alle de adspurgte dansk-somaliere støttede det danske forbud mod khat.[10]

Forskeren Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet, fortalte i 2018, at der var et generationsopgør i gang flere steder i det dansk-somaliske miljø, hvor den yngre generation var i gang med en frigørelsesproces, og de traditionelle somaliske familiestrukturer dermed efter hans opfattelse var under forandring.[5] Baggrunden var en del medieomtale, bl.a. i kølvandet på en kronik af den 35-årige dansk-somaliske tolk og forfatter Sofie Jama om dansk-somaliernes stilling og oplevelsen af at være dansk og udansk på samme tid.[11] Omtrent samtidig omtalte medierne en række især unge dansk-somalieres Facebook-kampagne "SomaliskBerigelse", hvor de uploadede billeder af sig selv med oplysninger om deres uddannelse og arbejde for at vise befolkningsgruppens mangfoldighed som en modvægt til det traditionelle billede.[12][13]

I de sidste 10 år (2008-2018) har somaliske unge i højere fra uddannet sig især unge piger. Samtidig har mændene fordoblet procentmæssigt i selvstændige erhvervsdrivende.[kilde mangler]

Denne positive udvikling er skete i takt med ulovliggørelsen af Khat i Europa, hvor hovedimporttørne var England og Holland (2014).[kilde mangler]

7 byrådsmedlemmer anno 2021 med dansk-somalisk baggrund. Somaliere taget i betragtning af beskrives som antidemokrater er det et fremragende bedrift.[kilde mangler]

DF har adskillige gange forsøgt at kører kampagner om at Somaliske kvinder er en byrde og i 90’erne kaldt ytret at de skal smides ud af faldskærm: »Somalierne skal hjemsendes nu. Om det så sker med en faldskærm på ryggen, vil ikke genere mig.« (1997). Somalierne er et folk som altid igennem historien har vist resiliens overfor kolonimagter og tvangsassimilerende kristne missionære, hvor de lykkedes med nabolandene Kenya og Ethiopian har disse fejlet med det somaliske folk.[kilde mangler]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Langt de fleste somaliere er sunnimuslimer. I 2019 var der 21 primært somaliske moskeer i Danmark, hvilket gør det somaliske moskemiljø til det tredjestørste i landet efter det tyrkiske og det arabiske moskemiljø. Det dansk-pakistanske moskemiljø var dog omtrent lige så stort. Udover de primært somaliske moskeer kommer der også mange muslimer med dansk-somalisk baggrund i en del af de primært arabiske moskeer.[3] Aarhus og Odense fremstår som de to væsentligste byer i det dansk-somaliske moskemiljø.[14] En del dansk-somaliere fra hele Jylland tager regelmæssigt til Aarhus for at deltage i religiøse eller kulturelle arrangementer.[3]

Kendte somalisk-danskere[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Statistikbanken, FOLK2: Folketal 1. januar efter køn, alder, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Danmarks Statistik. Hentet 27. februar 2020.
  2. ^ Krig, karriere og kærlighed: Ved du, hvorfor din nabo, ven eller kollega med rødder i udlandet er endt i Danmark? Interaktivt opslag på dr.dk 19. oktober 2019.
  3. ^ a b c Det somaliske moskémiljø. S. 227-30 i: Lene Kühle og Malik Larsen (2019): Danmarks moskéer. Mangfoldighed og samspil. Aarhus Universitetsforlag.
  4. ^ Somalierne er underdogs blandt Danmarks indvandrere. Artikel på vice.com dateret 12. maj 2016.
  5. ^ a b Er det somaliske miljø i Danmark ved at falde fra hinanden? Artikel i Information 21. marts 2018.
  6. ^ a b Somaliere er anderledes. Artikel i Information 3. oktober 1997.
  7. ^ Indvandrere i Danmark 2019, s. 47. Danmarks Statistik, udgivet 27. november 2019.
  8. ^ Indvandrere i Danmark 2016. Danmarks Statistik, udgivet 25. november 2016.
  9. ^ Khat ødelægger integrationen. Artikel på fyens.dk, dateret 10. maj 2004.
  10. ^ Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark - en undersøgelse af omfang og holdning. Rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen 27. maj 2009.
  11. ^ Du aner ikke, hvor meget det sejler i dansk Somalia. Kronik af Sofie Jama i Information 19. marts 2018.
  12. ^ Danske somaliere er ikke kun gedehyrder. Indlæg i dagbladet Information 16. oktober 2015.
  13. ^ Da Ayan Farah søndag aften så DFs seneste kampagne, blev det for meget - selv for en rolig, nordjysk sygeplejerske som hende. Artikel i Berlingske 23. februar 2018.
  14. ^ Kühle, L. og M. Larsen (2017): Moskeer i Danmark II: En ny kortlægning af danske moskeér og muslimske bedesteder. S. 40-42. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]