Dansk-pakistanere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Pakistanere i Danmark
Outlandish (band).jpg
Waqas Qadri (tv) fra musikgruppen Outlandish er dansk-pakistaner.
Antal

23.296 (2014)[1]

Pakistanerne i Danmark udgør:

4,36 % af ikke-vestlige indv. og efterk.

3,72 % af alle indvandrere og efterkommere

0,44 % af Danmarks befolkning
Områder med store befolkninger
Etnografi
Sprog Dansk, Urdu, Punjabi, Potwari, Pashto, Sindhi Engelsk Hindko
Religion Islam Kristendom Sikhisme Hinduisme

Pakistanere i Danmark er personer af pakistansk afstamning som er bosat i Danmark og udgør pr. 1. juli 2014 23.296 personer. Heraf er 10.125 efterkommere født og opvokset i Danmark, og 13.171 indvandrere.[1] De første pakistanske immigranter kom til Danmark i 1960'erne og 1970'erne pga. mangel på arbejdskraft, som primært var ufaglært, mens den efterfølgende jævne immigration op gennem 1980'erne og 1990'erne er sket via familiesammenføringer.[2] En stor del af pakistanerne i Danmark stammer fra den pakistanske provins Punjab, og der specifikt fra en bydel der hedder Kharian. Samlet set udgør befolkningen i Danmark med pakistansk oprindelse pr. 1. juli 2014 4,36 procent af indvandrerne fra ikke-vestlige lande og 0,41 procent af den samlede befolkning i Danmark.

Immigrationshistorie[redigér | redigér wikikode]

De første pakistanere i Danmark kom i 1960'erne og 1970'erne som gæstearbejdere. En stor del af dem kom fra Punjab-regionen, især Kharian, og nærliggende områder. Selvom om den danske regering i 1973 strammede immigrationsreglerne, fortsatte immigrationen gennem familiesammenføringer. Især ægtefæller udgjorde en stor procentdel af sammenføringerne. Omtrent 3000 pakistanere forlod Danmark og tog til Storbritannien. På grund af yderligere stramninger af udlændingeloven - især drevet af Dansk Folkeparti - flyttede mange pakistanere over grænsen til Malmö i Sverige. Mens de fleste valgte at flytte tilbage til Danmark efter at have fået ægtefællen sammenført, valgte nogle at blive bosiddende i Sverige. Et håndfuld af pakistaner emigrerer også til Pakistan, grundet til den politiske udvikling i Danmark.

Integration i det danske samfund[redigér | redigér wikikode]

Pakistanere i Danmark udviser en høj grad af politisk deltagelse i forhold til andre etniske grupper i Danmark. Pakistanske efterkommere i Danmark er også en af de bedst uddannede etniske grupper i Danmark. Især vælger mange vælger at opstarte selvstændige virksomheder indenfor salg og service. Blandt pakistanske indvandrere er mange blevet vognmænd indenfor taxa- og flyttetransportbranchen, og desuden er en del ejere af kiosker.

Ifølge Danmarks Statistik var 27 % af de 16-64-årige dansk-pakistanske indvandrere offentligt forsørgede som modtagere af overførselsindkomster. Det er et lavere antal end gennemsnittet for indvandrere fra ikke-vestlige lande, der var på 37 %, men noget større end andelen for mænd med dansk oprindelse, der var på 20 %. For kvindernes vedkommende var tallet for pakistanske indvandrere 43 %, som var lidt højere end andelen for alle kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande på 39 %. For kvinder af dansk herkomst var tallet 26 %.[3]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Danmark ældste moské, åbnede i Hvidovre i 1967, drives af Pakistan-baserede Ahmadiyya trosretning

Mange pakistanere i Danmark er muslimer. Ligesom i andre samfund, findes en række forskellige trosretninger. Den sunnimuslimske Hanafi Barelwi bevægelse er repræsenteret ved Muslim Culture Institute i København.[4] mens Minhaj-ul-Quran-bevægelsen har hovedkontor i det nordvestlige Nørrebro og opretholder tilstedeværelser i Amager, Ishøj, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk. [5] Ifølge en undersøgelse besøger 43 procent af pakistanerne ofte en moske, hvilket er den højeste andel blandt alle etniske grupper af muslimer i Danmark, og næsten dobbelt så højt som gennemsnittet.[6]

Ligesom andre europæiske lande findes der i Danmark en mindre gruppe tilhængere af Ahmadiyya, en heterodoks sekt dannet under det britiske kolonistyre. Den første fuldstændig oversættelse af Koranen til dansk blev udført af en Ahmadiyya-konvertit.[7] Ahmadiyya-tilhængere har deres eget bedested i København.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Pakistanere i Danmark har langt overvejende valgt at bosætte sig i København og omegn. Ishøj har en særlig høj koncentration af dansk-pakistanere.[2]

Beskæftigelse[redigér | redigér wikikode]

Andelen af beskæftigede blandt de 16-64-årige pakistanske indvandrere var i 2012 48 % - det samme som beskæftigelsesandelen hos ikke-vestlige indvandrere i det hele taget. Den tilsvarende beskæftigelsesandel for personer med dansk oprindelse var 74 %. For de pakistanske mænd var beskæftigelsesfrekvensen noget højere end for ikke-vestlige indvandrere i alt, men til gengæld var den noget lavere blandt de pakistanske kvinder.[3] Ifølge en noget ældre statistik fra en undersøgelse om muslimske etniciteter i Danmark havde pakistanerne den laveste ledighedsprocent af alle muslimske grupper, nemlig 6,8%."[8]

Medier[redigér | redigér wikikode]

Pakistanerne i Danmark er forsynet med seks urdu-sprogede magasiner pr. 2008; Tarjuman International, et magasin for den asiatiske befolkningsgruppe i Europa, der promoverer fred, harmoni og respekt blandt andre grupper. Al Djihad, et magasin om islamiske og sociale aktiviteter, udgivet af Ahmediya-moskeen. Binat-e-Islam, en magasin rettet imod unge muslimer, publiceret af Minhaj-ul-Quran. Shaheen, Tanzeem og Wawar magasiner der fokuserer på pakistansk kultur og politik, publiceret på månedlig basis, og Etnica, en journal der dækker integrationssager og politik i Danmark. Sahara time et urdu-magasin, Radio-pak-link.

Helbred[redigér | redigér wikikode]

Forekomsten af lavt niveau af vitamin D er høj blandt dansk-pakistanere.[9] 21 procent af kvinderne og 34 procent af mændene har osteopeni (nedsat knoglemasse). De høje rater skyldes, at de får for lidt naturligt sollys.

Kendte dansk-pakistanere[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Danmarks Statistik. Statistikbanken. 1 .juli 2014. Hentet 20. oktober 2014. 
  2. ^ a b Rytter, Mikkel: Marriage and Social technology: Problems and solutions among Pakistanis in Denmark. November 2004. 13th Nordic Migration Conference. The Academy for Migration Studies in Denmark. Hentet 29. november 2015.
  3. ^ a b Indvandrere i Danmark 2013. Publikation fra Danmarks Statistik.
  4. ^ Muslim Cultural Institute. 
  5. ^ Minhaj ul Quran. 
  6. ^ Goli, Marco; Rezaei, Shahamak (marts 2005). Active Civic Participation of Immigrants in Denmark. Building Europe with New Citizens? An Inquiry into the Civic Participation of Naturalised Citizens and Foreign Residents in 25 Countries. EU-Kommissionen. Hentet 30. maj 2014.. 
  7. ^ Svanberg 1999, s. 392–393
  8. ^ Goli & Rezaei 2005, s. 9 47% er medlemmer af fagforeninger.
  9. ^ Rikke Andersen og andre. "Pakistani immigrant children and adults in Denmark have severely low vitamin D status". European Journal of Clinical Nutrition. doi:10.1038/sj.ejcn.1602753. 
  10. ^ Mona Kanwal Sheikh — EliteForsk